”Vi kan desværre ikke modtage flere tusindkronesedler for i dag”
Sådan stod der torsdag på et skilt fra butikschefen til kunderne i en dagligvarebutik i Odense.
Den 31. maj 2025 kan du ikke længere betale med tusindkronesedlen, det offentliggjorde Danmarks Nationalbank den 30. november. Og det lyder som lang tid ude i fremtiden, men det er altså noget, der har fået de handlende til at få sedlen op af lommen, når de handler i butikkerne.
Det er ifølge Henrik Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv, et problem for butikkerne.
- Butikkerne er simpelthen ikke gearet til at modtage så mange 1000-kronesedler, fastslår Henrik Sedenmark, og uddyber:
- Butikkerne ender med ikke at have penge nok til at kunne give tilbage, det er dyrt for dem at komme af med kontanterne og så ligger der også noget sikkerhedsmæssigt i, at en butik har så stort et beløb af kontanter på sig.
TV 2 Fyn har talt med flere butikskæder, som oplyser, at de – siden nyheden om afskaffelsen kom frem – har modtaget flere 1000-kronesedler end normalt. Butikskæderne ønsker ikke at stå frem af frygt for at blive udsat for flere røverier.
Intet behov for tusindkronesedlen
Der er cirka 23,5 millioner tusindkronesedler i omløb i Danmark. Og der er altså en grund til, at den store seddel udfases. Kontanter anvendes i dag kun til cirka ti procent af betalingerne i fysiske butikker, og 90 procent af alle betalinger med kontanter i butikkerne er på under 500 kroner. Det skriver Nationalbanken på deres hjemmeside.
Samtidig vurderer blandt andet politiet, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet. I Middelfart Sparekasse ser de også det som en primær grund til at afskaffe sedlen.
- Det er selvfølgelig et spørgsmål om, at behovet for 1000-kronesedlen ikke er, som den har været. Men grunden er også, at det er en seddel, der florerer i de kriminelle miljøer. Ved at afskaffe sedlen, vil man naturligvis gøre det mere besværligt at begå økonomisk kriminalitet, når bevismaterialet vil fylde mere, forklarer Bjarne Jakobsen ESG- og kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse.
Udokumenterbare sedler
At politiet vurderer, at tusindkronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet, er en af grundene til, hvorfor så mange af sedlerne ender i butikkerne og ikke i bankerne.
I bankerne er det lovpligtigt, at man, når man indleverer en højere sum penge, dokumenterer hvor pengene kommer fra.
- Det er et spørgsmål fra kunde til kunde, hvor grænsen går for, hvor stort et beløb, man kan få lov til at indlevere. Men uanset hvad, er der et krav om, at man som kunde altid skal udfylde et dokument, hvor man oplyser, hvor pengene kommer fra, fortæller Bjarne Jakobsen ESG- og kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse.
I Danmark er der en kontantpligt, som gælder for alle, der tager imod digitale betalingspligter, om også at skulle tage imod kontanter. Og det er netop denne pligt, Henrik Sedenmark mener, man skal ændre på for at imødekomme problemet:
- Jeg mener, at det mest oplagte er, at man giver butikkerne mulighed for at sige nej tak til at tage imod 1000-kronesedlen.
Fra Bjarne Jakobsen lyder rådet:
- Tag det roligt, der er lang tid til den 31. maj 2025, så der er tid nok til at indlevere pengene.
Og selv efter den 31. maj 2025 kan du stadig nå at indlevere pengene i Nationalbanken i et år frem.