Uheld skabte kø på Svendborgmotorvejen

En polsk varevogn var skyld i kødannelse på Svendborgmotorvejen onsdag morgen, da den ramte en lastbil i en overhaling.

Varevognen mistede et hjul ved påkørslen, hvorefter føreren mistede kontrollen med bilen. Både lastbilen og varevognen blev skadet, men ingen personer kom til skade, oplyser vagthavende ved Fyns Politi til TV2/FYN.

Uheldet skete ved sammenfletningen med den vestgående motorvej og skabte kø og kolonnekørsel fra Årslev til rundkørslen ved Ørbækvej.

Oversigt

    Oversigt