Ung OB-spiller skifter klub

Nedrykkerne fra Silkeborg IF henter den 19-årige fynbo Anders Klynge til klubben. Han spillede seks kampe i sidste sæson for OB.

Den 19-årige midtbanespiller Anders Klynge har mandag skiftet fra superligaklubben OB til Silkeborg IF. Det oplyser den jyske fodboldklub.

Anders Klynge har i løbet af den forrige sæson spillet seks kampe for OB. 

– Silkeborg er et sted, jeg har hørt mange gode ting om. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, og jeg synes, at de spiller noget rigtig godt og flot fodbold, som passer til mig, siger Anders Klynge. 

Ingen svær beslutning

Silkeborg IF henter den unge fynbo til det jyske transferfrit, efter at hans kontrakt på Fyn udløb. 

- Det var ikke en svær beslutning at vælge Silkeborg, og det er noget, som jeg glæder mig meget til, siger den 19-årige fynbo, der har fået sin fodboldopdragelse i den fynske klub.

OB sluttede sæsonen på en syvendeplads - med et nederlag til AGF i en playoff-kamp om at være med i europæisk klubfodbold i den næste sæson. Silkeborg sluttede derimod sæsonen i Superligaen med at rykke ned, og Anders Klynge og resten af holdet skal derfor spille 1. division i den kommende sæson. 

Anders Klynge træner dog ikke med sine nye holdkammerater mandag, da han starter sin tid i Silkeborg med at holde ferie. Den 19-årige midtbanespiller var en del af OB-truppen, der har spillet playoffkamp i sidste uge.

 

Oversigt

    Oversigt