-
Tirsdag middag blev Gislev Andelskasse udsat for væbnet røveri. Røverne kom af sted med cirka en halv million kroner.
Tre mænd - bevæbnet med pistoler - røvede andelskassen.
Røverne stak af i en stjålen grå Mazda 626, som kort efter blev fundet ved Ryslinge Forsamlingshus. Herfra er de flygtet i en anden Mazda 626, der er lyseblå. Den blev funder 12.30 på en mark ved Nordskovvej, syd-vest for Ringe mod Assens. Her stopper sporene.
Politiet efterlyser folk, der har set noget usædvanligt op til røveriet eller i timerne efter.
Røvere iført hip-hop-tøj
De tre røver beskrives som dansktalende mænd i 20-30 års alderen. Den ene er ca. 180 cm høj - de andre er lidt lavere. De var maskerede med hætter og iført hip-hop-lignende tøj.
Gislev Andelskasse blev også røvet for et års tid siden. Her stak røverne af med 580.000 kroner.
Henvendelse til Svendborg Politi: 62 21 14 48