Venstrefløjen sagde nej til offentlig liste over konkursdirektører: - Selvom man har begået økonomisk kriminalitet, skal man have en chance til

Det var den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, der med opbakning fra støttepartiet Enhedslisten valgte at holde en liste over karantænedømte konkursdirektører hemmelig for offentligheden. Ni år efter kan en lovændring nu være på vej, men fuld åbenhed er fortsat tvivlsomt.

Selvom en direktør har handlet groft uforsvarligt i forbindelse med en konkurs og er blevet idømt en konkurskarantæne, skal navnet på direktøren ikke afsløres på en liste, som lovlydige firmaer og offentligheden har adgang til.

Sådan endte beslutningen fra et flertal i Folketinget i hvert fald, da de folkevalgte politikere i 2013 indførte reglerne om konkurskarantæne, der trådte i kraft fra starten af 2014.

Alle partier – undtagen Liberal Alliance – endte med at stemme for, at personer skulle kunne idømmes en karantæne på typisk tre år, hvis de i forbindelse med en konkurs havde handlet ”groft uforsvarligt”.

Men et flertal bestående af blandt andet den daværende S-SF-R-regeringen og støttepartiet Enhedslisten valgte, at listen over de dømte konkursdirektører skulle holdes hemmelig, så det i praksis kun har været et mindre antal medarbejdere i Erhvervsstyrelsen, der igennem de sidste knap ni år har haft adgang til listen.

- Man skal have lov til at få en chance til, også selv om man har begået økonomisk kriminalitet, lød det i folketingssalen fra Enhedslistens Pernille Skipper, mens den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) langt hen ad vejen henholdt sig til, at eksperter i Konkursrådet i dets forarbejde til loven havde anbefalet, at man holdt listen hemmelig for offentligheden.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti havde man dog en helt anden holdning. Det gav blandt andet Jane Heitmann udtryk for i forbindelse med debatten om loven i foråret 2013.

- Der må erindres om, at der er tale om erhvervsmæssigt farlige personer, som den øvrige del af erhvervslivet bør advares imod, sagde hun med henvisning til, at en offentlig liste ville gøre det store flertal af lovlydige virksomheder i stand til at beskytte sig selv mod at samarbejde med de karantænedømte personer på listen.

Venstre og Dansk Folkeparti valgte af samme grund at stille et ændringsforslag, der netop skulle gøre listen over konkursdirektørerne offentlig, men det blev stemt ned af regeringen og Enhedslisten.

- Lidt pudsigt

Forud for lovens vedtagelse havde både fagfolk og flere foreninger i erhvervslivet ellers efterlyst åbenhed om listen med det ene, afgørende argument, at man på den måde ville kunne beskytte sig selv og sin virksomhed mod direktører, der havde handlet groft uforsvarligt.

For formanden for Danske Insolvensadvokater og partner i 360 Law Firm, Carsten Ceutz, var det da også en lidt speciel oplevelse, da den daværende regering og Enhedslisten valgte at lade registret være lukket for offentligheden.

- Det var måske lidt pudsigt den del af Folketinget, som normalt vil hindre økonomisk uhensigtsmæssig adfærd, der valgte at lade registret være lukket, fordi man vurderede, at de her mennesker skulle have mulighed for at få en chance mere. Vi har flere gange forsøgt at presse på for, at man fik lavet reglerne om og gjort registret offentligt, men af en eller anden grund er der ikke sket noget endnu, selvom vi langt fra er de eneste, der mener, at der skal være offentlig adgang til at se, hvem der er idømt karantæne og dermed jo har begået groft uforsvarlig forretningsførelse, siger Carsten Ceutz.

Kovending på venstrefløjen

I løbet af de seneste ni år med de nye konkurskarantæneregler er det da også gået op for flere politikere på venstrefløjen, at listen ville fungere bedre, hvis den var mere offentlig, end tilfældet er i dag.

Under skiftende regeringer har blandt andre Trine Bramsen fra Socialdemokratiet argumenteret for, hvorfor listen skal være offentligt og altså indirekte, hvorfor det var en forkert beslutning af den S-ledede regering, da man i 2013 valgte at holde listen hemmelig.

- Jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke skal offentliggøre det. Men det skal ikke være en offentlig gabestok for nogen, der bare har forsøgt at få en tøjbutik i den lokale by til at fungere og er gået nedenom og hjem. Men for dem, hvor der er en systematik, skal man offentliggøre det, sagde Trine Bramsen i april 2019, hvor hun videre pegede på, at domstolene skulle have mulighed for at bestemme, hvilke konkurskarantæner der var grelle nok til at offentliggøre.

- Man kunne måske lave en trinmodel, når man kan se, at der er progression i det, når der er tale om flere domme, eller når en dommer skønner, at der er tænkt i at snyde, sagde hun.

Eksperter har bolden

Alt peger da også i retning af, at der på et tidspunkt vil blive åbnet op for adgangen til listen over karantænedømte direktører.

Helt tilbage i marts 2020 fik 10 af landets førende eksperter i Konkursrådet således en ordre fra Justitsministeriet om, at man skulle kigge på, hvordan listen kunne gøres mere offentlig.

Som vi tidligere har kunnet fortælle, er der dog ikke rigtig sket noget sidenhen. Ifølge Konkursrådets formand, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fordi rådet har skullet rådgive regeringen om mere presserende ændringer i konkurslovgivningen i Danmark.

Både han og organisationen SMVdanmark, der repræsenterer over 18.000 små og mellemstore virksomheder, har dog allerede advaret imod en fuldstændig offentlig liste over karantænedømte direktører, der lige nu består af over 4.100 navne.

- Der er en del, der måske kun lige er gået over grænsen til det groft uforsvarlige og som aldrig har gjort det før. Der er det måske lidt hårdt at skulle hænge på sådan en liste med navns nævnelse. På den anden fløj er der dem, der flere gange er idømt konkurskarantæne og er tæt på at have begået egentlig økonomisk kriminalitet. Der vil de fleste nok tænke, at de gerne må stå på en offentlig liste, sagde Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, mens SMVdanmark foreslog, at man kunne lave en skærpet kategori af konkurskarantæne, så det kun var personer, der handler særdeles groft uforsvarligt i forbindelse med en konkurs, som får deres navne offentliggjort.

- Nettet glemmer aldrig, så vi mener ikke, at folk der har glemt nogle bilag, skal stå på sådan en liste. På den anden side har vi intet behov for at holde hånden over konkursryttere. Dem vil vi meget gerne have, at andre virksomheder kan blive advaret imod igennem en offentlig liste, sagde juridisk chef i SMVdanmark, Jeppe Rosenmejer.

For mere end to et halvt år siden fik ti af Danmarks fremmeste jurister, dommere og revisorer i Konkursrådet besked på at komme med et forslag til øget åbenhed om listen, men siden er intet sket.

Oversigt

    Oversigt