Vollsmose-uro: Fire løsladt igen

Fire mænd blev anholdt efter urolighederne i Vollsmose tirsdag aften, hvor der blev kastet sten og molotovcocktails mod politiet. Alle fire er nu løsladt igen.

En gruppe på op mod 50 unge gik løs på en patruljevogn i Bøgeparken ved Vollsmose. De unge kastede med sten og molotovcocktails mod vognen.

Betjentene tilkaldte forstærkning for at få styr på urolighederne. I den forbindelse blev fire mænd anholdt for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

De fire er nu løsladt igen, fortæller vagtchef Lars Fredensborg til TV 2/Fyn.

- Vi har ikke nok at sigte dem for, siger han.

I sidste uge var der også problemer med stenkast mod patruljevogne i Bøgeparken.

Oversigt

    Oversigt