Årets ludo-champ bliver kåret

Gruppen 'Ludomanen' har arrangeret 'Ludo-cup' for 11. år i træk, og aldrig før har det været så populært som i år.

Fodbold, hockey og tennisturneringer er noget man har hørt om før, men en hel anden sport er også ved at blive populær. 

Sporten kræver ikke andet end et bræt og en terning - og  man behøver hverken løbe hurtigt eller være stærk. 

I dag kæmper 170 ludo-spillere om titlen som årets 'Ludo-champ'.

En af deltagerene til årets turnering er Søren Sundbo, der er med for 10. år i træk: 

- Det er helt fantastisk. Det er så sjovt, fortæller han. 

 

For  omrking to år siden, vandt Søren Sundbo og fik titlen 'ludo-champ', og han er overbevist om, at det ikke var tilfældigt. 

- Der er nogle, der siger, at det er held, men os der har vundet et par gange, vi mener ikke, at det er held, siger han. 

 

 

Fra fodbold til ludo-turnering 
En gang om året arrangeres den store ludo-turnering , men det var ikke ved et bord og med brætspil, at det startede tilbage i 1999.  

Det hele begyndte nemlig med en gruppe mænd, der havde en drøm om at spille fodbold.

- Nogle blev for gamle til at spille fodbold, så begyndte vi med håndbold i en meget kort periode, men her fandt vi også ud af, at det var der lige så mange skader i, og så for at finde en sport, hvor vi alle sammen kunne blive med, så blev det ludo, siger Jon Lamberg, der er kasserer hos klubben Ludomanen. 

Ludo hitter hos alle 
I år har det været rekordmange tilmeldinger på 170 tilmedte til turneringen.  Det er dog  ikke alle og enhver, der kan få lov til at have det sjovt og kaste med terninger til ludo-cup.

Man skal nemlig kende en fra 'Ludoman' klubben for at deltage.

- På den måde kender alle hinanden, og det giver en god oplevelse forklarer Jon Lamberg. 

Årets ludo-champ vil blive kåret til finalefesten i aften. 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt