Bøgebjerg-sag bliver anket

Sommerhusforeningen ved Bøgebjerg Strand anker sagen om deres forhøjede huslejer til Landsretten.

Omkring 50 deltagere ved generalforsamlingen i sommerhusforeningen ved Bøgebjerg Strand besluttede søndag eftermiddag at anke grundlejesagen til Landsretten, skriver fyens.dk.

De 59 sommerhusejere fra Bøgebjerg havde lagt sag an for at få huslejen sat ned. De mener, at den fynske greve Niels Iuel Reventlow er grisk og grådig.

Greven udlejer sin jord på Bøgebjerg Strand ved Kerteminde til 59 sommerhusejere, men ifølge sommerhusejerne har han siden år 2000 hævet lejen med først 350 procent og i 2006 med 137 procent. Dét ud over en fast årlig stigning på tre procent.

Problemet for sommerhusejerne på Bøgebjerg Strand er, at fritidshuse på lejet grund ikke er omfattet af for eksempel lejeloven, og at udlejeren derfor kan hæve lejen så meget, som udlejeren ønsker det - uden at lejerne kan gøre noget.

Sommerhusejerne fik i byretten delvist medhold, men de har nu besluttet af anke dele af dommen.

Oversigt

    Oversigt