I Langeskov får de en længe ventet julegave, som de ikke har i sinde at bytte efter jul.
For i dag vil IC3 -toget køre mellem København og Aalborg med et stop i Langeskov hver time.
Og i Langeskov har den drøm været længe undervejs.
* I 2010 lover daværende transportminsiter Hans Christian Schmidt, at IC3-togene ville stoppe ved Langeskov Station.
*Det første spadestik til den 250 meter lange station sker i 2015 - en station tiltænk og bygget til IC3-tog.
*Men IC3-toget stopper ikke på den nye station. I stedet kører regionaltoget og et pendlertog.
- Stationen kom, og Langeskov stod med en lang næse, da der kom regionaltog og ikke det lovede intercitytog. Mange tog har passeret siden, og endelig kan vi byde intercitydriften velkommen til Langeskov, lyder det fra Østfyns Pendlerklub.
Og det bliver fejret i Langeskov Centret klokken 12-15.