Helena var 25 år på Lindø: En gang blå, altid blå

Efter 25 år måtte Helena Nordkvist Kanstrup indse, at hendes arbejdsplads måtte lukke. Her er historien, om hvad Lindøværftet var for en arbejdsplads igennem øjnene på en tidligere ansat.

Lindøværftet, Lindø Port of Odense og Odense Havn. Kært barn har mange navne, men Lindøværftet er nok det mest kendte navn. A.P. Møller grundlagde Lindøværftet, og det blev indviet i 1959. 

Siden da har der været flere tusinde ansatte der er gået ind og ud af portene. i 2009 og blev det meldt ud, at værftet skulle lukke, som vi kender det, og 3 år efter lukkede dørene.

Helena Nordkvist Kanstrup arbejdede på Lindøværftet i over 25 år.

- Der var plads til os

I sin 25 år lange karriere på Lindøværftet havde Helena Nordkvist Kanstrup mange forskellige stillinger i mange forskellige afdelinger. Første gang hun trådte ind på pladsen var som svejseelev i 1993. 

- Det var et sted, hvor man gerne ville tage lærlinge. Vi var over 100 lærlinge, tror jeg, og der var plads til os. Vi kunne også blive udfordret, hvis vi havde ønske om det. 

Hvordan ser fremtiden ud for det tidligere Lindøværft?

Helena Nordkvist Kanstrup overvejede ikke, at skifte arbejdsplads i sine 25 år på værftet. Kollegaerne og kulturen gjorde, at hun følte sig på den rigtige plads, selvom rollerne skiftede i løbet af årene. 

- Vi var stolte af vores arbejdsplads, og vi var stolte af, at arbejde for Mærsk. En gang blå, altid blå. Hvis værftet stadigvæk eksisterede, så ville jeg måske stadig være der. 

- Vi var i chok

Den 10. august 2009 blev alle medarbejderne kaldt til møde. Det er en dag, som Helena Nordkvist Kanstrup husker, som var det i går. 

- Jeg kan huske, at det var min mors fødselsdag, og de sagde, at værftet skulle lukke. Vi var alle sammen rystet. Jeg var tom i hovedet. Hvad sker der? Hvad skal jeg nu?

quote Vi var en slags holdkammerater

Helena Nordkvist Kanstrup, tidligere ansat på Lindøværftet.

Helena var på det tidspunkt ansat i kvalitetsafdelingen, hvor hun kun havde været et år, så hun blev i tvivl om, hvad hun nu skulle lave, men ledelsen hjalp de ansatte videre på den bedst mulige måde. 

- Der var heldigvis nogle, der havde besluttet sig for, at vi kunne komme på efteruddannelse, så vores muligheder for at komme videre var bedre.

Helena Nordkvist Kanstrup. Foto: privat
Helena Nordkvist Kanstrup. Foto: privat

Efterfølgende kom Helena Nordkvist Kanstrup godt videre i sit arbejdsliv, men ser tilbage på sin tid på Lindøværftet med glæde. 

- Jeg elskede at arbejde der. Der var plads til udvikling, men der var også en følelse af samarbejde og vi var en slags holdkammerater. 

Fremtiden

I de efterfølgende år, har Lindøværftet været betegnet som Lindø Port of Odense, og senest Odense Havn. Det seneste er, at Aalborg virksomheden Bladst placerer sin produktion på det tidligere lindøværft. 

d. 20. januar afholder TV 2 Fyn et event sammen med Odense Havn og Bladt Industries, hvor man kan se Odense havn, og deltage i en paneldebat, hvor repræsentanter fra begge virksomheder vil være klar til at svare på spørgsmål om fremtiden for det tidligere Lindøværft. 

Læs mere her.

Oversigt

    Oversigt