I det fynske folks tjeneste

Ildsjæl: Poul Erik tæller og tror på toget

Gang på gang har Poul Erik Grønfeldt talt passagerer på Langeskov Station. Og der kommer flere og flere, viser hans tal.

00:13

Se hele indslaget med Poul Erik Grønfeldt under teksten.

Den lokale ildsjæl Poul Erik Grønfeldt har længe talt togpassagerer. Og med de seneste optællinger er han nået frem til, at 15 procent flere end året før benyttede togene fra Langeskov Station.

Poul Erik Grønfeldt tæller fordi han frygter at Intercitytoget, der siden 2017 har stoppet ved Langeskov en gang i timen, er på vej til at forsvinde. 

Langeskov kan ikke nøjes med et regionaltog, mener han og tæller derfor passagerer på stationen på Centervej.  

Det bliver et lokaltog

TV 2/Fyn mødte Poul Erik Grønfeldt onsdag morgen på stationen i Langeskov. Og han er tilfreds med den fremgang han kan registrere i sine optællinger:

- Jeg er ikke tvivl om at stationen vil fortsætte, men at det bliver med noget lokaltog af en eller anden slags.

- Så jeg mener det er værd at kæmpe for, sagde han.

Mål nået fire år før tid

Poul Erik Grønfeldts optællinger stemmer ikke overens med de officielle tal, som konsulenthuset Incentive er kommet frem til og som er afleveret til Trafikstyrelsen.

Poul Erik Grønfeldt kalder Incentives rapport for "elendig", og mener at hans optællinger viser, at målet for passagerudviklingen i Langeskov er nået fire år før tid.

- Jeg tæller jævnligt på stationen. Og på et døgn er der godt 500 passagerer, med stigende tendens.

 

Læs også Se billeder og video: Lindø bygger ud i stor stil

00:47 Luk video