Kampen om kæden i Kerteminde: Kommunen der stemte blåt og fik en rød borgmester

Kommunalvalget i 2017 blev særdeles dramatisk i Kerteminde, hvor Kasper Ejsing Olesen blev borgmester trods borgernes blå stemmer. Genoplev kampen om kæden i Kerteminde.

Om lidt over to uger får kertemindeboerne til valg og skal sætte et kryds på den kandidat, der ønsker at se som borgmester. 

Men i Kerteminde har de forgangne valg vist et billede af uhellige ægteskaber og alliancer på tværs af partierne, som har gjort det svært for borgerne at regne med det kryds, de sætter.

Sådan gik det til i 2017, da vælgerne pegede på en blå borgmester og fik en rød. Venstremanden Hans Luunbjerg trak sig og pegede på Kasper Ejsing Olesen fra Socialdemokratiet frem for Konservatives Klavs Norup Lauridsen, som partiet ellers var i valgforbund med.

TV 2 Fyn har i samarbejde med Radio4 produceret en podcast, der tager dig med tilbage til alle uoverensstemmelserne og den overraskende afgørelse. I ’Kampen om Kæderne i Kerteminde – Det fynske balkan’ dykker værterne ned i de begivenheder, der udspillede sig i kommunen ved det seneste kommunalvalg.

Du kan høre alle detaljerne i den dramatiske historie i podcasten lige her:

Fire år efter det dramatiske valg, genopstiller den tidligere borgmester Hans Luunbjerg ikke. Det gør sidste valgs vinder på de personlige stemmer, Klavs Norup Lauridsen, der følte sig godt kørt over ved valget i 2017.

-  Det lader til, at Venstre vil være sammen med enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Vi har forsøgt at invitere alle ind og lave et bredt samarbejde. Vi regnede med et blåt flertal, men Hans (Luunbjerg, red.) gik til den anden blok, sagde Konservatives spids- og borgmesterkandidat dengang.

TV 2 Fyns politiske kommentator Jesper Buch spår Klavs Norup Lauridsen gode chancer. Men han er fortsat oppe imod Kasper Ejsing Olesen som den siddende borgmester. Og så er Jens Gantriis trådt til som Venstres spidskandidat. 

KV21 Baggrundsartikel Kerteminde Kommune - Analyse
Fotograf: Fotograf: Sara Fuglsig Redigering: Julie Lapp

Spillet er stadig åbent i Kerteminde. Kommunen som aldrig har genvalgt en borgmester, og som både har kup og uhellige alliancer i baggagen.

Oversigt

    Oversigt