Klimaminister i dilemma: Grønne arbejdspladser kan ødelægge Odense Fjord
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danmarks Naturfredningsforening bekymret over nyt forslag, hvor regeringen kan bruge nødret for at få plads til grønne arbejdspladser. Frygten er, at det vil blive taget i brug ved havneudvidelsen på Lindø. I dag kommer klimaminister Lars Aagaard på besøg i Munkebo.
Danmarks Naturfredningsforening er dybt bekymret over et nyt lovforslag, der er på vej igennem Folketinget. Forslaget indeholder nemlig en såkaldt nødretsklausul, som regeringen kan kan sætte i værk, hvis man vægter landets grønne omstilling højere end lokale natur- og miljøinteresser.
- Vi har afgivet et meget bekymret høringssvar, fordi vi synes forslaget er udemokratisk, siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Han frygter, at Odense Havns planlagte udvidelse på en million kvadratmeter i Odense Fjord kan blive en prøveballon.
Stæk ikke vagthundene
Også professor i havbiologi på Syddansk Universitet og medlem af Odense Fjord-samarbejdet, Erik Kristensen, advarer imod at stække vingerne på de vagthunde, som lovforslaget kan sætte ud af spil, hvis det bliver vedtaget.
Odense Fjord har det nemlig skidt, og i øjeblikket pågår et samarbejde med lodsejere og kommuner om at få næringsstoffer og skadeligt spildevand ud af fjorden.
- Fjorden har det rigtig skidt, at den har jo mistet stort set alt det ålegræs, som er vigtig for at der kan være både fugle og fisk og og alle mulige andre organismer i fjorden, siger Thyge Nygaard.
På Lindø er drømmen op mod 3000 flere arbejdspladser, der skal være med til at effektivisere og udbygge den grønne omstilling med produktion og udskibning af havvindmøller.
Satsningen er så massiv, at havnen også har erhvervet et lige så stort område ved Dræby Fed og et område ved Aarup, der skal bruges til dry port - altså oplagringssted.
Spænder ben for fjordsamarbejde
I mange år har biologer og lodsejere og kommuner forsøgt at rette op på naturen i Odense Fjord, og med en ny havneudvidelse på én million kvadratmeter har det lange udsigter, erkender Erik Kristensen fra Syddansk Univiersitet.
Planen er nemlig, at fjorden skal have en god økologisk tilstand i 2027.
Erik Kristensen frygter især arbejdet med at grave en ny sejlrende de næste 3-4 år.
- Min største bekymring er opgravningen af op imod otte millioner kubikmeter bundmateriale, fortæller han.
Hos Danmarks Natufredningsforening frygter man, at udvidelsen går ud over antallet af fugle- og fiskebestanden.
Danmarks Nturfredningsforening har foreslået at lægge halvdelen af udvidelsen i en saltsvandslagune ind mod land. Det vil være et mindre drastisk indgreb.
Thyge Nygaard frygter imidlertid, at havnen vil foretrække fjordudvidelsen, fordi der stilles større myndighedskrav for at udvide ind mod land.
Lokal modstand
Projektet har også mødt modstand fra naboer og Kerteminde Kommune, der har udskudt behandlingen af to lokalplaner, fordi man ikke finder alle forhold omkring udvidelsen fuldt belyst bl.a. tilkørselsforhold og planer for bosætningen af de mange nye medarbejdere.
- De opererer rigtig hurtigt derude og kæmpe respekt for det, men vi skal også bare kunne følge med som omkringliggende samfund, sagde Kertemindes borgmester Kasper Ejsing tidligere på måneden til TV2 Fyn.
Hos Danmarks Naturfredningsforening håber Thyge Nygaard, at der udarbejdes en helhedsplan, som alle kan se sig selv i.
- Når man snakker om, at man skal bruge op mod et par milliarder på at lave udvidelsen, så håber jeg, at man kan afsætte npget, der ligner 10 procent til naturkompensation. For Odense Fjord bruges af rigtig mange borgerne her på Fyn, som har stor glæde af naturen og miljøet, siger Thyge Nygaard.