Satelitter, computere og droner er blevet fast inventar på Hans Sørensens gård ved Kerteminde.
- Vi har valgt at investere i den her teknologi, fordi jeg mener, at det er det nye sort. Det er på den her måde, at vi kommer til at drive vores planteavl i fremtiden, fortæller Hans Sørensen.
Han har brugt omkring 1.000 kroner per hektar på teknik, der skal optimere hans landbrug. Også det, der kaldes præcisionslandbrug.
Hvad er præcisionslandbrug?
Sparer på ressourcerne
Hans Sørensen har brugt GPS-teknologi i sit arbejde på gården siden 2010. Et værktøj, der via satelitter, hjælper ham med at se, hvilke områder af markerne der har behov for gødning.
- I stedet for bare at køre ud på marken med en bestemt dosis, så kører vi meget varieret op og ned i mængderne på markerne. På den måde undgår vi unødig udvaskning af eksempelvis kvælstof, fortæller Hans Sørensen.
Vi er kommet rigtig langt med vores forskning og udvikling i at gøre tingene bedre og mere præcist. Og det bliver vi ved med
Samme funktion har dronerne. De har blot ukrudt for øje.
- Dronerne flyver ud og tager billeder, der viser, hvor på marken vi skal behandle, fortæller Hans Sørensen og fortsætter:
- Vi har for eksempel en mark, der er cirka 19 hektar. Normalvis ville vi behandle hele marken, men med hjælp fra dronebillederne behandler vi kun der, hvor der er behov for det. Og det er, i det her tilfælde, kun 0,74 hektar af marken, siger han.
Faktisk er præcisionslandbruget så effektivt, at Hans Sørensen efter eget udsagn har mindsket stråforkorter med 50-70 procent over en treårig periode.
Det er ikke umiddelbart noget, der overrasker Torben Lyngø Poulsen. Han er formand i L & F Centrovice, der rådgiver landbrug og erhverv.
- Vi er kommet rigtig langt med vores forskning og udvikling i at gøre tingene bedre og mere præcist. Og det bliver vi ved med, fastslår Torben Lyngsø Poulsen.
Vejen frem
Vi har en forpligtelse over for vores omgivelser
For Hans Sørensen er der da heller ingen tvivl om, at præcisionslandbruget er vejen frem.
- Der er så store besparelsesmuligheder, blandt andet på kemikalier og på at undgå unødvendige overkørsler på markerne, fortæller han.
På gården ved Kerteminde handler det nemlig ikke kun om økonomisk gevinst.
- Vi har en forpligtelse over for vores omgivelser. Vi skal vise, at vi godt kan spare på hjælpestofferne og bruge vores hjælpemidler korrekt, siger Hans Sørensen.
Og netop hensynet til omverdenen, fremhæver Torben Lyngø Poulsen ligeledes. Ifølge ham er det vigtigt, at landbruget også arbejder med samfundets generelle interesser for øje.
- Der er nogle ting, samfundet gerne ser, at vi også går imod. Det tager vi selvfølgelig hensyn til, fortæller han og fortsætter:
- Vi har et mantra der hedder: mere med mindre. Ved at gøre det så præcist som muligt, så bruger vi også så få virkemidler som muligt, på at komme så langt som muligt, siger Torben Lyngø Poulsen.