75-årig dræbt i trafikuheld

En 75-årig mand fra Gelsted blev tirsdag aften ved 6-tiden dræbt i et trafikuheld. Manden befandt sig med sin cykel i vejsiden, da han blev påkørt af en bilist.

Uheldet skete på en øde landevej i Lungebjerg ved Gelsted. Bilisten har fortalt politiet i Middelfart, at han slet ikke så manden i mørket. Han troede først, at han havde ramt et dyr, men da han fandt manden på marken, gik alvoren op for ham. En ambulance blev kaldt til stedet, og lægen kunne erklære den ældre mand død på stedet.
Politiet kan ikke konstatere, om manden var på cyklen eller har trukket den vejkanten. Ifølge vagthavende kørte bilisten ikke for stærkt.

Oversigt

    Oversigt