Bekymrede forældre i protest mod pladsmangel i børnehaver

Mandag var forældre mødt op for at demonstrere for at vise deres utilfredshed med børnepasningen i Middelfart Kommune. Her stod forældrene foran rådhuset med bannere, mens politikerne sad til byrådsmøde.

Bekymrede småbørnsforældre i protest foran Middelfart Rådhus. 

Hundredvis af forældre demonstrerede mandag for at vise deres utilfredshed over for politikernes prioritering af børnepasningen i Middelfart Kommune.

- Jeg er bekymret over forholdene i børnehaverne lige nu. Jeg har ondt i maven og er rigtig nervøs for, hvad der skal ske. Vi er bekymrede, for man burde jo kunne sende sine børn afsted med ro i maven, men det har man ikke lige nu, siger forælder Nanna Thorsted Nielsen, der var mødt op til demonstrationen. 

TV 2 Fyn har tidligere kunnet fortælle, hvordan børnehavebørn bliver sendt i sfo-lokaler på grund af pladsmangel i de egentlige daginstitutioner i Middelfart Kommune, og det øger reelt risikoen for mistrivsel hos børnene. 

Men flere forældre føler ikke, at de er blevet taget med på råd, når det gælder deres børn. Her ville det være en god start hos politikerne blot at lytte, lyder det fra forælder Susanne Mamsen til demonstrationen.

-  Jeg er både vred, ked af og skuffet over, at man kan være ligeglad med fremtidens borgere. Folk er flyttet hertil i god tro om, at der bliver passet på deres børn. Men det gør der ikke, siger forælder Susanne Mamsen.

(1_27) ADLIB Demonstration mod pladsmangel_clean
Foto: Rasmus Rask
(2_01) ADLIB Demonstration mod pladsmangel_clean
Foto: Rasmus Rask
(1_04) ADLIB Demonstration mod pladsmangel_clean
Foto: Rasmus Rask

Flere institutioner på vej

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) anerkender utilfredsheden blandt borgerne ved dagens demonstration. Han synes dog, at der i kommunen bliver lyttet til borgernes ønsker og behov for at finde den bedst mulige løsning for børnene. 

Der har været masser af utilfredshed hos en hel del forældre i den senere tid. Det kulminerede med demonstrationen i dag. Forældrene føler ikke, at du som borgmester tager deres bekymring seriøs. Mener du, de har noget at bekymre sig om?

- Man skal altid sørge for at gøre opmærksom på de ting, der ligger ens hjerte nær. Men vi har pumpet en hel del millioner kroner i børnepasningen. Alene næste år i forhold til år bruger vi alene 13 millioner kroner mere på børnepasningen, siger borgmester Johannes Lundsfryd (S) til TV 2 Fyn. 

Borgmesteren fortæller, at der siden 2019 er blevet brugt over 60 millioner kroner på at skaffe flere pladser til vuggestuebørn og børnehavebørn.Derudover kan småbørnsforældrene også forvente endnu flere institutioner de kommende år, uddyber han.

- Vi kommer til at bygge tre nye institutioner. Vi arbejder stenhårdt på den dagsorden, som vi har tilfælles med forælderne, nemlig at sørge for gode pasningsmuligheder for deres børn, siger borgmesteren. 

På grund af pladsmangel sender Middelfart Kommune nogle børn i skolefritidsordningens lokaler otte måneder før skolestart. Ekspert opfordrer til at tænke sig grundigt om, da det kan give en reel risiko for mistrivsel for barnet.

Oversigt

    Oversigt