Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved torsdagens borgerdebat var der især fokus på udsatte borgere i Middelfart Kommune. I forbindelse med årets kommunalvalg er der opstået flere lokallister, der har området som mærkesag.
- Hvorfor behandles syge borgere i en socialdemokratisk kommune så dårligt, at det ligefrem rygtes ude blandt sagsbehandlere i faglige organisationer?
Sådan spurgte en af de fremmødte ved torsdagens valgfolkefest i Middelfart. For netop spørgsmålet og udsatte borgere havde et stort fokus ved aftenens borgerdebat - og noget kunne tyde på, at problemstillingen presser sig på i kommunen.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
For i forbindelse med årets kommunalvalg er der opstået flere lokallister, som har området som mærkesag. Derudover blev der afholdt en afstemning ved aftenens debat. Dommen fra de fremmødte talte sit tydligere sprog. 87% mener, at behandlingen af syge og udsatte kan blive bedre.
I budgettet for 2022 er der afsat 27,8 millioner mere til det specialiserede børne- og voksen område. Spørger man flere fra aftenens debatpanel, kan omprioritering være med til at forbedre området. Blandt andet Jonny Ancher fra Omsorgsgruppen.
- Det skal omlægges fra budgettet fra 2022. Så må man lave et andet budget i 2023, hvor der tilføres flere penge til det her område og lade være med at bygge en masse dyrt, siger han.
Johannes Lundsfryd valgte af dvæle ved den ekstra bevilling, man har valgt at tilføre området i det seneste budget.
- Det er rigtigt, at vi skal lukke det budget-hul, der har været. Det er jeg fuldstændig enig i. Det er også derfor, at vi tilfører området relativt mange penge. Vi har aldrig før lavet en større ekstrabevilling til et enkeltstående område, fortæller borgmesteren.
9-årige Conrad pimper valgplakater:
- De er ret kedelige
Sammen med andre FDF-spejdere sidder 9-årige Conrad Brikke Windmüller og dekorerer valgplakater til valgfolkefesten på Kulturøen i Middelfart.
- Han skal have en pikachu-hale ud af hovedet, siger niårige Conrad Brikke Windmüller, der er udstyret med tuscher og lim.
Sammen med sin 16-årige spejderleder Laura Thuesen er han ved at dekorere en valgplakat af kandidat og nuværende byrådsmedlem Jens Backer Mogensen (S).
- De er ret kedelige, siger han og tegner en bowlerhat på siden af hovedet af den socialdemokratiske byrådskandidat.
Jens Backer Mogensen, som er sognepræst i Middelfart, har pudsigt nok døbt både Conrad Brikke Windmüller og Laura Thuesen.
I Børnehjørnet til valgfolkefesten på Kulturøen i Middelfart kan børn som Conrad give sig i kast med at dekorere og designe kandidaternes valgplakater. Herudover kan de små også lave kreationer ud af kastanjer.
Flere kreationer
- Det politiske forstår jeg slet ikke noget af, siger den 9-årige FDF-spejder.
Conrad Brikke Windmüller forstår desuden heller ikke, hvorfor valgplakaterne hænger i lygtepælene. Dog synes han til gengæld, at det er sjovt og hyggeligt at tegne på dem.
Det er ikke kun Jens Backer Mogensens valgplakat, der har fået en tur i det kreative hjørne. Også Irene Tørnæs fra Venstre, nuværende borgmester Johannes Lundsfryd og spidskandidaten Elisabeth Tejlmand fra Radikale Venstre.
Se nogle af de mange kreationer her:
Mange af de 83 kandidater, der stiller op til byrådet, er mødt op til aftenens valgfolkefest, der både byder på fællessang, smagsprøver fra lokale fødevareproducenter og selvfølgelig diverse debatter.
Et arrangement, som FDF-lederen Laura Thuesen, er begejstret for.
- Jeg synes, at det er et fedt arrangement, hvor man kan blive udfordret på, hvad man selv tænker, siger hun.
Ny kultur
Men omprioritering kan ikke gøre det alene. I hvert fald ikke hvis man spørger Jens Andersen fra Tværpolitisk Anstændighed.
- Der skal en anden kultur til. Når man hører om socialrådgivere, der vælger at opsige deres stilling i jobcentret for at søge til andre kommuner på grund af det menneskesyn, der bliver lagt for dagen, så vidner det om en kultur, der ikke fungerer, siger han.
Du kan se et uddrag af borgerdebatten i toppen af artiklen.
Korte videoer
kopieret!
OB har fået en dårlig start på forårssæsonen, og ved onsdagens træning i Ådalen fik følelserne frit løb hos en af klubbens spillere. Angriberen Jay-Roy Grot forlod således træningsbanen rasende efter en episode ved det afsluttende træningspas.
TV 2 Fyn overværede optrinnet og kan her fortælle om de dramatiske minutter.
Efter næsten to timers træning sluttede OB træningen af med et afsluttende intervalspil, og i en af de sidste kampsituationer blev Jay-Roy Grot rasende over en episode, hvor også holdkammeraten Bjørn Paulsen var involveret. Om der var tale om en hård tackling, en dommerkendelse eller noget helt tredje er uklart, men i hvert fald var Grot enormt frustreret, da øvelsen blev fløjtet af.
Holdkammerater forsøgte at få ro på
Bjørn Paulsen forsøgte at tale angriberne til ro, men blev mødt af en rasende Grot, der gentagende gange råbte direkte til Paulsen: “Shut the fuck up! Shut the fuck up!”
Efterfølgende gik Jay Roy Grot væk fra resten af holdet, der ellers skulle samles i den sædvanlige rundkreds ved træningens afslutning. Flere holdkammerater - heriblandt anfører Rasmus Falk - forsøgte at få Grot med i gruppen, men angiberen nægtede.
“Leave me alone - I am going inside,” lød replikken fra hollænderen, der efterfølgende gik ind i omklædningsrummet, mens resten af holdet blev på banen og gjorde dagens træning færdig i fællesskab.
Et par holdkammerater - Fiete Arp og Ishmaili Ouedraogo gik ind i omklædningsrummet, men kom tilbage på banen uden Grot.
Zorniger: - Vi vil analysere det
OB-træner Alexander Zorniger siger følgende om episoden:
- Det vigtige er, at jeg så det, og resten tager vi os af. Vi vil analysere det. Du så det næsten helt. Det var en meget intens og hård træning. Noget enhver træner ville elske at se efter det store nederlag. Og jeg vil tænke over resten af situationerne.
Spørgsmål: Kan du fortælle, hvad du har talt med Jay-Roy Grot om efterfølgende?
- Selvfølgelig kan jeg ikke det.
Spørgsmål: Vil dette få nogen konsekvenser for Grot? Han er en emotionel spiller, så er det her bare Grot, der er Grot?
- Ja, Jay-Roy Grot er Jay-Roy Groot og Alex Zorniger er Alex Zorniger.
OB-spiller får kritik fra fans, men er trænerens nummer 1: – Jeg er en emotionel spiller
Nogle gange slår han ud med armene. Andre gange kigger han frustreret mod himlen. Indimellem sætter han hænderne i siden eller ryster let på hovedet. Når kampene spidser til, og spillet ikke flyder, er det ofte tydeligt at se på OB-spilleren Jay-Roy Grot, hvordan han har det.
Den 27-årige angriber fra OB er en spiller med følelserne uden på tøjet og en type, der reagerer, når han ikke får bolden, når afleveringen misser, eller når OB må løbe langt efter modstanderen.
Det har indimellem udløst kritik fra fans, som har tolket hans kropssprog som frustration – eller ligefrem opgivenhed.
Men selv ser Grot det anderledes.
– Jeg er en emotionel spiller. Som angriber er man afhængig af holdet, og når mulighederne ikke kommer, kan man godt blive frustreret. Man vil gerne angribe og være afgørende – ikke bare forsvare i 90 minutter, siger han.
– Hvis folk ikke kan lide, at jeg viser følelser, så er det op til dem.
Ikke altid nem – men vigtig
Da Grot kom til OB i april 2025 fra den japanske klub Kashiwa Reysol, stod han i en særlig situation.
Han havde været uden klub i en periode, og overgangen til dansk fodbold gik hurtigt.
– Det gik stærkt med at komme ind på holdet og få minutter. Men jeg kom ind i en god gruppe med gode spillere og en god kultur, fortæller han.
Siden har han etableret sig som en fast del af offensiven – og som en spiller, der deler vandene. Født i Arnhem i Holland, landsholdsspiller for Surinam og snart 28 år gammel, har Grot både erfaring og fysik, som OB har haft brug for. I denne sæson har han scoret seks mål. Kun én gang tidligere har han været mere scorende – for Viborg FF i efteråret 2023.
Hvor nogle fans har stillet spørgsmålstegn ved Grots kropssprog, ser cheftræner Alexander Zorniger noget helt andet.
Han fremhæver angriberen som en nøglespiller – netop på grund af hans personlighed.
- Jay er vores førsteangriber på grund af sin fysik. Han er en speciel type spiller. Han er ikke typen, der altid behager alle. Han har en klar idé om, hvordan hans fodbold skal se ud, og vi integrerer det i vores spillestil. Man kan ikke kun have 11 spillere med samme mindset. Man har også brug for spillere, der kan skabe guld ud af ingenting. Jay kan være en af dem, siger Alexander Zorniger.
Zorniger peger på Grots evne til at afgøre kampe på egen hånd.
- Alle modstandere ved, at hvis de går én mod én mod ham i en sprintduel, så bliver de sandsynligvis nummer to. Han har tidligere haft én sæson med 9 mål. Nu har han allerede seks. Så han er præcis dér, hvor vi gerne vil have ham.
Og selv om angriberen ikke altid er nem at håndtere, foretrækker træneren netop den type.
- Han er ikke altid nem. Men jeg foretrækker det frem for kun at have svigermors drøm på holdet. Alt omkring ham er på et niveau, hvor han hjælper os.
Frustration som drivkraft
For Grot selv hænger temperamentet tæt sammen med hans vilje til at vinde.
– Jeg hader at tabe. Når det går dårligt, kan man se det på mig. Jeg bliver frustreret, måske nogle gange for meget. Men det er også, fordi jeg vil det så gerne, forklarer han.
– For mig er det positivt. Det er min måde at vise, at jeg kæmper for holdet.
Han erkender, at reaktionerne nogle gange kan misforstås udefra.
– Som angriber lever man for de øjeblikke, hvor man kan afgøre det. Når de ikke kommer, gør det ondt. Men jeg giver aldrig op.
Central figur i OB’s offensiv
Sammen med blandt andre Noah Ganaus og Fiete Arp udgør Grot en vigtig del af OB’s offensiv, der i denne sæson har været blandt ligaens mere produktive.
– Vi er et hold, der kan score i mange situationer – også når man ikke forventer det. Vi har kvalitet til at vinde alle kampe, siger han.
Men han erkender også, at stabiliteten stadig mangler.
– Vi har haft kampe, hvor vi kæmper i 80 minutter og så mister det til sidst. Det arbejder vi på hver dag.
På rette vej
Med seks mål, fast spilletid og fuld opbakning fra træneren står Grot et godt sted i OB – også selv om vejen dertil ikke altid er uden bump.
– Det kunne altid være bedre, men jeg er okay tilfreds lige nu, siger hollænderen, der var tæt på at score til 2-2 til allersidst i mandagens kamp mod AGF.
-Ja, jeg troede faktisk, det var mål, men målmanden tog bolden. Det var jeg utilfreds med. Sådan er fodbold nogle gange. Vi kæmpede meget, reddede på stregen flere gange, men smed det til sidst. Det er svært. Nu må vi revancere os på søndag. Vi spiller hjemme, og vi vil selvfølgelig have de tre point.
Og med sin fysik, sit temperament og sin evne til at afgøre kampe bliver han også i foråret en af de spillere, som OB’s modstandere skal forholde sig mest til.
Uanset om følelserne sidder uden på trøjen eller ej.
Anfører: - En følsom mand
Også anfører Rasmus Falk overværede Jay-Roy Grots optræden.
- Det er kompetitivt. Vi spiller et spil, hvor der er høj intensitet i, og der bliver gået lidt hårdt til hinanden, og jeg tror, han var frustreret over, at han ikke fik lidt mere af dommeren, end han fik. Og så bundede det ud i, at Jay er en følsom mand, hvor han viser sig, hvordan han har det, og det lever vi med, siger Rasmus Falk til TV 2 Fyn.
- Jeg kan jo i princippet godt lide, at der er den der intensitet, og der er det der med, at vi gerne vil vinde. Vi vil gerne gå til den, og vi går op i det, vi laver. Og det er jo et eller andet sted, det kommer til at udtrykke i, at vi går op i det, vi laver. Så det behøves ikke at være noget, der er helt håbløst, siger Rasmus Falk.
Jay-Roy Grot spillede hele kampen, da OB i søndags tabte 1-4 til FC Midtjylland. Han scorede OB’s enlige mål. OB’s næste kamp er mod FC København på lørdag.
I sidste uge lavede TV 2 Fyn et større interview med Grot - det kan læses via dette link.
kopieret!
Det kolde vintervejr vender, DMI lover plusgrader i weekenden, og det kan få farlige konsekvenser for fodgængere og parkerede biler.
- Vi har kigget meget nedad på den sne, der ligger på jorden. Men nu skal vi så kigge opad, op på tagrenderne og på tagene. Der kommer istapper og sne, og det giver risiko for, at det kan falde ned og volde personskade, fortæller skadedirektør hos GF Martin Rundager.
Man har som husejer pligt for, at ingen kommer til skade på ens matrikel. Så udover at rydde sne, fjerne is og salte foran ens hus, så skal man også fjerne store mængder sne fra taget og fjerne istapper.
Kan blive dyrt
Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis en person slår sig på din matrikel.
- Er der sket en personskade? Jamen så kan den pågældende person henvende sig til dig som hussejer og fremsætte et erstatningskrav på den personskade som er forvoldt, fortæller Martin Rundager.
Det tyder også på, at den gængse fynbo heller ikke er bevidst omkring det.
De mennesker, som TV 2 Fyn har snakket med på gaden i Odense, var da heller ikke klar over, at man selv stod for at fjerne istapper og sne fra tagene. Se deres tanker i videoen for oven.
Hver tredje skoleelev bruger kunstig intelligens dagligt og får hjælp til skolearbejdet mindst én gang om ugen.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Undersøgelsen viser også, at 45 procent af eleverne er bange for, at det bliver sværere for dem at få gode karakterer, fordi deres kammerater laver bedre opgaver med hjælp fra kunstig intelligens.
Derfor har man på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier indført nye prøveformer, og nu bliver eleverne ikke længere bedømt på opgaver, der er lavet hjemme. I stedet bliver de løbende vurderet i eksamenslignende prøver, der finder sted på skolen - kaldet stedprøver.
- Det er en fed måde at få vist, at man faktisk godt kan uden hjælpemidler, fortæller Maja Rosenberg Petersen, der går i 3.g.
- Man er lidt mere cool nu, hvis man kan klare det uden ai og tænke selv, siger 2.g'eren Vilhelm Foshammer.
Snyd eller ej?
To ud af tre elever angiver i undersøgelsen, at de har brugt kunstig intelligens på måder, de selv betegner som snyd.
Gymnasieskolernes Lærerforening og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er derfor enige om, at retningslinjerne for brug af kunstig intelligens skal være tydeligere.
For Vilhelm Foshammer føles det som snyd overhovedet at bruge kunstig intelligens - men det betyder ikke, at han ikke gør det, og klassekammeraten Oliver Henriksen er enig.
- Det kan være svært at definere, hvornår man må, og hvornår man ikke må. Jeg synes, det er svært at skelne mellem, og hvis man må - hvordan det i så fald skal bruges, fortæller han.
Hver femte dansker bruger AI til at planlægge ferie
Hver femte dansker bruger eller har forsøgt at bruge kunstig intelligens til at planlægge ferie og oplevelser som koncerter, museums- eller restaurantbesøg.
Det fremgår af en rundspørge fra Dansk Industri, skriver Turisme24.dk.
I undersøgelsen er det dog kun to procent, der svarer, at de helst vil modtage anbefalinger fra AI fremfor at venner og familie.
Samtidig efterlyser eleverne, at handelsskolens måde at gøre det på, udbredes til resten af landet, så karakterer på tværs af gymnasier også er sammenlignelige.
- Jeg synes, det er vigtigt med faste regler, for hvis der er andre gymnasier, der ikke har stedprøver og som bare bruger ai og får bedre karakterer, er det uretfærdigt, mener Freja Schlüter Serritzlew fra 3.g.
Mattias Tesfaye oplyser til TV 2, at han allerede er i gang med at ændre eksamensformerne, så nogle eksaminer bliver ved brug af blyant og papir, mens andre bliver med kunstig intelligens. Dermed forventer han også, at det smitter af på undervisningsformen på landets gymnasier.
I søndagens Champions League-opgør mod Ikast pådrog Odense-spilleren Louise Burgaard sig en skade, da hun brækkede en knogle i hånden.
Skadens omfang kræver en operation, som holder hende ukampdygtig i den kommende periode. Det oplyser Odense Håndbold på sin hjemmeside.
Odense-profilen vil begynde genoptræning, så snart det kan lade sig gøre.
Mos Burger og Pizza i Hjallesegade i Odense har fået en bøde på 5.000 kroner. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Under et kontrolbesøg 29. januar fik burgerrestauranten en sur smiley, da eksempelvis pizzaæskerne "fremstår fedtede".
- Røremaskinen i køkkenet fremstår med et tykt lag støv, lyder det videre i kontrolrapporten, der dokumenterer adskillige mangler på rengøring.
Ifølge ejeren af pizzeriaet er der gjort rent, og man vil skille sig af med røremaskinen, men det har ikke været muligt at bære den ud.
Ejerne af Kornbageren i Odense har været nødsaget til at sælge bagerforretningen. Det skriver Kornbageren i et facebookopslag.
- Efter næsten 12 år har vi valgt at sælge Kornbageren, og vores sidste åbningsdag bliver søndag den 22. februar.
I facebookopslaget fremgår det, at en af de primære årsager bag salget er alvorlig sygdom.
- Det er derfor desværre blevet umuligt at fortsætte, og vi har været nødt til at træffe den tunge – men nødvendige – beslutning om at give slip.
Ejeren af Brunsvigerhuset overtager bagerforretningen, som fortsætter, og der er ingen medarbejdere, som står til at miste jobbet.
Sidste år besøgte TV 2 Fyn Kornbageren, der gik efter at lave Danmarks største påskeæg.
Nyborg Kommune står overfor et stort underskud i budgettet. Det skal, hvis man spørger Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre, ende med et salg af kommunens helt nye sundhedshus, skriver partierne i en ny pressemeddelelse.
- Sundhedshuset er nyt og et salg kan potentielt indbringe et trecifret millionbeløb, som vil kunne styrke kommunens økonomi mærkbart, siger byrådsmedlem Michael Gertsen fra de konservative.
Udbyttet af salget, vil ifølge de fire partier, kunne reducere det aktuelle sparekrav på 72 millioner kroner.
- Vi beder nu forvaltningen regne på forslaget, så det kan indgå i de kommende politiske forhandlinger fortæller Michael Gertsen.
Udenom borgmesteren
Hvordan kan det være, at I med det her forslag er gået uden om borgmester Kenneth Muhs og Venstre?
- Borgmesteren har jo bedt partierne om at komme ind med forslag til, hvad der kan gøres i denne alvorlige situation. Det Konservative Folkeparti kom på tanken. SF var også kommet på ideen og Radikale og Liberal Alliance synes også det var en god idé, så vi tænkte, at nu byder vi ind med det her, fortæller Michael Gertsen.
Men borgmester Kenneth Muhs (V) har selv været i gang.
- Vi kunne også være åbne over for et salg. Jeg har tidligere i dag inviteret alle partierne ind til en snak omkring fordele og ulemper. Det er vigtigt for Venstre, at alle partier er inden over. Vi har faktisk også gået med tanken i Venstre længe.
Regionen skal med
Kenneth Muhs vil ikke sælge til hvem som helst, men er ikke tvivl om, at et salg kunne være en løsning.
- Et salg er nok realistisk, det er en bygning med faste lejere, men vi ser helst et salg til regionen, det vi har dog ikke drøftet med dem endnu. Det er ikke et quickfix for Venstre, hvis man sælger Sundhedshuset. Pengene skal ikke bare bruges til at lappe huller, det er engangskroner, som skal bruges til investeringer.
Både Kenneth Muhs og de fire partier understreger, at der skal grundige beregninger til, før man kan tage en beslutning.
Fynske forskere har måske fundet årsag til tarmkræft
På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft. De har nemlig fundet et...
På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft. De har nemlig fundet et virus, der inficerer tarmbakterierne hos patienter med tarmkraft. De håber, det kan blive en nøgle til at opdage tarmkraft tidligere. Og måske åbner det nye døre til forebyggelse og behandling.
kopieret!
Faaborg-Midtfyn Kommune skyder gang i arbejdet med at blive certificeret “Børnevenlig Kommune”.
Første skridt blev markeret tirsdag17. februar i børnehuset Symfonien.
Der er tale om et flerårigt samarbejde med UNICEF Danmark, som skal sikre, at børn og unge får reel indflydelse på beslutninger, der har betydning for deres liv, ruster dem til at deltage konstruktivt i demokratiet, og at FN’s Børnekonvention omsættes til konkret praksis.
Hvad er en UNICEF Børnevenlig Kommune?
UNICEF Børnevenlig Kommune fungerer som en fælles tværfaglig ramme og en tilgang, der kan bruges til at løfte eksisterende indsatser.
Målet er at omsætte FN’s Børnekonvention til praksis i lokalsamfundet.
UNICEF Danmarks arbejde med Børnevenlig Kommune er støttet med midler fra Alm. Brand Foreningen 1792 og Lauritzen Fonden.
Billund, Gladsaxe og Aalborg Kommuner er allerede certificeret gennem programmet.
Børnekonventionen indeholder en lang række rettigheder i form af 54 artikler, som giver børn både borgerlige og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
De har bl.a. ret til at blive behandlet lige uanset køn, hudfarve, religion eller handicap, ret til at blive inddraget i de forhold, der vedrører dem og deres liv mv. Læs mere i børnekonventionen: FN's Børnekonvention
Det tager typisk et til to år at blive certificeret som Børnevenlig Kommune.
Natten til onsdag fik flere bilister sig et mærkværdigt syn på Fynske Motorvej, da de passerede afkørsel 52 Odense SV.
Det stod nemlig op med røg fra motorvejen, som om den var i brand. Der var dog ingen flammer at se, og det er der en god forklaring på.
Den skal findes hos Fjernvarme Fyn, der til TV 2 Fyn oplyser, at røgen var damp, som stammede fra en utæthed på et fjernvarmerør, der går under motorvejen.
- Der venter nu et større reparationsarbejde, som vi går i gang med hurtigst muligt, oplyser Fjernvarme Fyn til TV 2 Fyn.
Ingen kunder har været ramt af fjernvarmebruddet, og umiddelbart vil det heller ikke ske, lyder det videre fra Fjernvarme Fyn.
Kommer der krig i Danmark, kan Forsvaret uden videre overtage en borgers ejendom mod fuld erstatning.
Men det samme er ikke tilfældet, når det drejer sig om ejendomme hos eksempelvis virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og foreninger.
Det skal nu laves om, hvis det står til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Han har fremsat et lovforslag, der med en simpel omformulering skal gøre det muligt for Forsvaret efter regler fastsat af forsvarsministeren at ekspropriere "enhver" frem for blot "borgerne".
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her