Hallen på Kirkevej 13 i Brenderup fyldes gradvist af bolde, der banker i gulvet. Samtidig kører samtalerne uafbrudt mellem de cirka 25 fremmødte børn, inden træner Claus Fly fløjter i gang 16:30. Den ugentlige håndboldtræning skal til at starte for Brenderup Lykke Kidz.
- Jeg synes, det er dejligt at spille, fortæller Adam Brinch Christensen med sin grønne håndbold dansede mellem hænderne.
Håndboldholdet er ikke som de andre. Brenderup Lykke Kidz er en del af konceptet Lykkeliga, der i dag råder over 1200 medlemmer på landsplan - og hele syv hold på Fyn.
Det er et idrætstilbud til børn og unge med specielle behov. Igennem rummelighed og accept af netop forskellige behov bryder de med statistikkerne. Her har mange handicappede børn og unge netop fundet deres vej ind i foreningsidrætten.
- Det er sjovt at være med, siger Magnus Wermuth Ostenfeldt i køen til at få lov at skyde på mål.
Selvom Lykkeliga har knækket koden til at skabe et foreningstilbud til denne gruppe, så har vejen dertil formentlig ikke været nem for børnene.
For i TV 2 Fyns rundspørge blandt 43 fynske familier, der har et barn med handicap, svarer hele 94 procent af de foreningsaktive, at de er enige i, at det er svært at være barn/ung med handicap og finde et idrætshold i en forening.
De primære grunde lyder på manglende lokale foreninger, manglende ekstra hjælp ved deltagelse og manglende rummelighed fra trænerne.
Et anderledes take på fællesskabet
I spidsen for træningen står Claus Fly. Selvom det ville være oplagt, at han har en faglig baggrund, der begrunder arbejdet med børn med særlige behov, så er det langt fra tilfældet. Han er derimod uddannet ingeniør.
- Det, at man har lyst til at lege bold sammen med andre, er egentlig kvalifikation nok til det. Og det at acceptere, at der er forskellige behov og niveauer gør en stor forskel, fortæller han.
Med den frivillige trænergerning følger også mange timers arbejde omkring Brenderup Lykke Kidz.
Foruden den ugentlige træning er der stævner i weekenden. Og de kan ligge i alle dele af landet, hvilket betyder mange timer i den frivillige sags tjeneste. Claus Flys primære grund til at være træner, er, at arbejdet med børnene på håndboldbanen er sjovt. Og så gør han det for at skabe et idrætsfællesskab for de børn, der i forvejen er udfordret af deres særlige behov eller handicap.
Og han ved præcis, hvorfor succesen og opbakningen til specialholdet er så stor:
- Det er fordi, vi træner som håndboldtrænere – og ikke træner med fokus på deres diagnoser. Så vi er ikke pædagoger, men forsøger at lave noget, der ligner håndboldtræning.
Han og de andre trænere har fokus på at skabe et rum, hvor man ikke bliver behandlet efter sit handicap. Derfor spørger de heller ikke til hvilke diagnoser, man har, når man starter hos Brenderup Lykke Kidz.
En gevinst i familien
- Det kan være med til at være et kæmpe frirum for rigtig mange. Og så kan det også være med til at skabe en følelse af, at man hører til, og man er god nok, når man ligesom er sammen med nogen, der deler den samme interesse, fastslår Mie Maar Andersen.
Hun er konsulent ved Videnscenter om handicap og har i flere år undersøgt netop problemstillingen omkring børn og unge med handicap, der står uden for foreningsidrætten.
At spillerne på holdet får en succesfølelse af at være med, skriver flere af de fremmødte forældre under på. Morten Thaisen er far til Mathilde Thaisen, der er startet på holdet.
Han er oftest med til den ugentlige træning for at opleve, hvordan hans datter lyser op i idrætsfællesskabet:
- Pludselig får vores barn mulighed for at kunne deltage i noget, og vi kan virkelig se på hende, at hun er stolt og glad.
Samtidig bekræfter han også, hvordan Mathilde tidligere har stået uden for foreningsidrætten. Og de har som familie kæmpet med at finde et tilbud, der kan rumme hende og hendes handicap.
- Specielt i forhold til søskende, som altid har gået til sportsgrene. Der har aldrig været for hende – og pludselig er der kommet et tilbud til hende. Det er fantastisk.