Forslag fra S-borgmester: Rige må selv betale for velfærd

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd (S), vil have mulighed for at lade de rigeste ældre betale for hjemmeplejen selv. Det kræver dog en lovændring fra Folketinget.

Hvis du er velstillet og får hjemmepleje, skal kommunen have lov til at sende regningen til dig.

Det mener i hvert fald borgmester Johannes Lundsfryd (S). Han og resten af Middelfarts byråd har opfordret Kommunernes Landsforening til at overbevise Folketinget om, at loven skal laves om, så kommunerne må indføre egenbetaling på eksempelvis rengøring.

- Vi kan jo se, at der bliver flere ældre, og vi kan se, at villigheden til at finansiere gildet fra Christiansborgs side er måske knap så stærk. Så vi siger, at i takt med der kommer flere ældre, bliver vi nødt til at tale med hinanden om, hvad så? Hvordan får vi finansieret den helt nødvendige hjælp? I særlig grad til de ældre, der ikke selv har mulighed for at løfte opgaven, siger Johannes Lundsfryd.

Han har endnu ikke en klar definition på, hvornår man er velstillet nok til selv at betale rengøringen, eller hvor mange i Middelfart Kommune der ville være nødt til at lede i deres egne lommer.

- Vi har ikke noget antal på borgere. Det her er en meget principiel diskussion, fordi det er et spørgsmål om, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund. Så vi er slet ikke i de konkrete tal endnu. Og den principielle diskussion bliver man nødt til at tage på landsplan, fordi det er lovgivning det handler om, siger han.

Han tilføjer, at han ønsker, man tager drøftelsen for at give kommunerne frihed til at eksperimentere med egenbetalingen.

Flere løsninger på mængden af ældre

Ifølge Ulf Hjelmar, professor i velfærdsinnovation ved Vive, har debatten været oppe før. For 25 år siden snakkede man også om, at der kommer flere og flere ældre, og at det presser velfærdssystemet.

- Inden for de seneste fem til ti år er der i stigende grad sket det, man snakkede om dengang. Der er tre ting, man skal hæfte sig ved. For det første er der blevet flere ældre, som er visiteret til hjælp fra kommunen, for det andet er der ikke penge i kommunekassen til at holde serviceniveauet, og for det tredje er der som konsekvens af det sket et større fald i den tildelte hjælp, og det er navnlig den praktiske hjælp, der er blevet skåret ned på, siger han.

Der er blevet sparet, som der er, fordi vi i Danmark benytter os af det, Ulf Hjelmar kalder model 1. 

Den går ud på, at man skærer ned på kvalitetsstandarden for alle. Kvaliteten falder altså, men det er lige for alle uanset økonomi og klasse.

Derudover nævner han to andre løsninger på ældres behov for hjælp, når der bliver flere og flere af dem.

I model 2 lader man dem med de høje indkomster betale selv, så kommunen har flere penge til at give de mindre velstillede. Det er den Middelfarts byråd, med Johannes Lundsfryd i spidsen, foreslår skal være en mulighed.

Model 3 går ud på at lade standarden falde, og så have en ordning, hvor man kan tilkøbe ekstra ydelser, uanset om man får hjælp fra kommunen eller en privat leverandør.

- Det er jo en politisk afvejning, hvilken vej man vil gå, siger Ulf Hjelmar om modellerne.

Han fortæller desuden, at man i Norge og Sverige allerede benytter model 2.

- Vi holder jo meget fat i det med, at det skal være gratis for alle. I Norge og Sverige betaler man - afhængigt af indkomst - selv op til et maksimumbeløb, og så kan man så ikke betale mere end det, hvis man har behov for rigtig meget hjælp. Danmark er det eneste nordiske land, hvor der er en fuld gratis praktisk hjælp til alle ældre.

Hvilken betydning vil det få for velfærdssamfundet, hvis man indfører egenbetaling på nogle velfærdsydelser?

- Helt overordnet så gør man jo op med selve fundamentet i vores velfærdsstat, altså det her med lige adgang til alle uanset hvilken indkomst og klasse man kommer fra. Hvad enten man laver model 2 eller 3, så er det jo nogle mere private løsninger, man laver. 

Politisk enighed er urealistisk

Ulf Hjelmar påpeger, at ældreområdet er meget svært at røre ved.

- Ud fra et teknisk, administrativt synspunkt, ville det jo være en måde at løse nogle af de problemer på, ligesom man har gjort i Norge og Sverige. Men ud fra et politisk synspunkt, er der ikke grundlæggende sket meget de seneste 25 år, og det har jo sine politiske grunde. Det handler grundlæggende om, at det er en utrolig vigtig vælgergruppe, og det er kernevelfærd. Det står allerhøjst på vælgernes dagsorden, hver gang man går til valg. Det gør det ekstremt svært politisk at foreslå det her, siger han og tilføjer:

- Realistisk er det nok ikke, fordi det er jo politikerne, der bestemmer. Men det skubber på en debat om, hvad kan vi mere gøre.

Og spørger man ældreordførerne i Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er de heller ikke enige i Johannes Lundfryds forslag.

- Man kan ikke bare bede de mest velhavende ældre om at bidrage til kommunernes økonomi. De ældre betaler allerede skat til, at man kan få den slags hjælp. Den skal kommunerne selvfølgelig levere. I stedet mener vi nærmere, at pengene skal følge borgeren, så man selv kan vælge, hvem der eksempelvis skal gøre rent, indenfor en vis økonomisk ramme, siger den fynskvalgte ældreordfører i Liberal Alliance, Katrine Daugaard.

Hun har i stedet et andet forslag til, hvordan man kan optimere, at den enkelte borgers penge går til en god alderdom.

- Jeg synes, man skulle kigge på Liberal Alliances forslag om fripension, hvor man kan vælge at indbetale et lille beløb hver måned, som man enten kan bruge på at komme tidligere på pension, eller på at få mere hjælp, når man rammer pensionsalderen, siger hun.

Også Dansk Folkepartis ældreordfører, Pia Kjærsgaard, mener det er en dårlig idé at bede borgere om at bidrage økonomisk:

- Det kan man ikke være bekendt. Det er et rigtig dumt skråplan at bede dem med flere penge om at betale til rengøring, for hvad er så det næste man beder dem om at betale for? Jeg nægter at tro på, at man ikke kan finde pengene på en anden måde, siger hun. 

Besparelserne på ældreområdet påvirker ikke kun de ældre, der skal modtage ydelser. De presser også de ansatte. I Langeland Kommune oplevede hver femte medarbejder symptomer på stress.

Oversigt

    Oversigt