12. dec. 2017 kl. 23:13
Fyn

Bestyrelsesformand for Nature Energy: - Lukkethed er demokratisk princip

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Bestyrelsesformanden for NGF Nature Energy ser ikke noget problem i, at salg af NGF Nature Energy er omgivet af lukkethed. Virksomheden leverer varme til tusindvis af fynske husstande.

Bestyrelsesformanden for NGF Nature Energy, Jens Otto Dalhøj, kommenterer tirsdag aften planerne om at sælge virksomheden til investorer.

“Politikerne er sat i byrådene for at varetage netop de her ting. Køb og salg af ejendom er altid et lukket punkt.”

— Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand, NGF Nature Energy

Det sker efter TV 2/Fyn har erfaret, at det kommunalt ejede selskab med stor sandsynlighed skal skifte ejer. Den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners har tilbudt sig som køber, og det er op til de otte ejerkommuner at beslutte, om de vil godkende salget.

Hele processen er dog omgæret af lukkethed, og bestyrelsesformanden var heller ikke meget for at udtale sig for konkret.

- Det er vilkårene for sådan et salg, siger han til TV 2/Fyn.

- Var der offentlighed omkring de her ting, så ville der komme mange forstyrrelser i den demokratiske proces. Det er ganske almindelig praksis, at sådan noget er et lukket punkt.

Læs også: Overvejer salg til udlandet: Fynsk energiselskab møder kritik
Gå tilbage Del
12. dec. 2017 kl. 18:00
Fyn

Overvejer salg til udlandet: Fynsk energiselskab møder kritik

Pioneer Point Partners har givet bud på det tidligere Naturgas Fyn, der nu hedder Nature Energy. Det møder skarp kritik fra bestyrelsesmedlem.

Det kommunalt ejede NGF Nature Energy, det tidligere Naturgas Fyn, kan skifte ejer. Den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners har nemlig tilbudt sig som køber.

Det erfarer TV 2/Fyn, der har set et udkast til aftalen.

Pioneer Point Partners er ifølge finansmediet Bloomberg kendt for at investere i grøn energi, men også for at videresælge investeringerne igen i løbet af fire til syv år.

Netop i disse dage skal de fynske kommunalbestyrelser tage stilling til, om de vil sælge NGF Nature Energy.

Meget tyder på et ja, for sammenlagt er der udsigt til en fortjeneste på en 335 millioner kroner, der kan lune i kommunekasserne.

Kritik fra bestyrelsesmedlem

Nature Energy sender varme ud i rørene i 35.000 fynske hustande og distribuerer årligt cirka 200 millioner kubikmeter naturgas.

Det er særligt biogasdelen og den kommercielle del, Pioneer Point Partners er interesseret i. Nature Energy sælger samtidig også ledningsnettet, gassen strømmer igennem. Det købes ifølge aftalen af statens Energi.

Den igangværende salgsproces møder dog skarp kritik af et bestyrelsesmedlem i NGF Nature Energy.

- Hele salget har været holdt i en meget lukket proces styret af det fynske borgmesterforum. Jeg er imod et salg, og jeg mener, at sagen minder meget om Dong-sagen. Biogasdelen er statsstøttet, og det er en støtte, man nu giver videre til et udenlandsk selskab. Jeg mener, at vi i forbindelse med vand, varme og el-forsyning bør tage samfundsmæssige hensyn og sørge for, at prisstabilitet er i fokus, siger han.

Bestyrelsesmedlemmet havde i første omgang lagt navn til udtalelserne, men har efterfølgende fået at vide, at han kan blive retsforfulgt.

Det kan ske, hvis et bestyrelsesmedlem efter selskabs- og straffeloven uberettiget videregiver forretnings- og driftshemmeligheder.

Han kontaktede derfor TV 2/Fyn for at få sit navn slettet.

Ingen kommentarer

TV 2/Fyn har haft kontakt til NGF Nature Energy for at få virksomheden til at fortælle om den igangværende salgsproces.

I en mail skriver bestyrelsesformand i Nature Energy, Jens Otto Dalhøj, at virksomheden ikke ønsker at udtale sig.

”Det er ingen hemmelighed, at staten ønsker at købe gasinfrastrukturen, og som vi tidligere har udtalt, har vi afsøgt mulighederne for at sælge de kommercielle dele af Nature Energy. I respekt for den demokratiske beslutningsproces og fortroligheden mellem parterne, kan vi naturligvis ikke kommentere på sagen før processen er afsluttet. Det er helt normal praksis efter den kommunale styrelsesvedtægt, da sagen indeholder oplysninger, der er kommercielt følsomme, og vi skal som kommunalbestyrelsesmedlemmer være i stand til at behandle sådanne sager i fortrolighed”, skriver han til TV 2/Fyn.

Pioneer Point Partners er tidligere sat i forbindelse med en milliardstor investering i et stort fælleskommunalt ethanolanlæg i Holstebro for Maabjerg Energy Center og med en milliardstor investering i 15 til 20 biogasanlæg.

Den sidstnævnte aftale skulle formidles igennem Langfristet Erhvervsfinansiering (LEF), som dog ikke ønsker at fortælle TV 2/Fyn eller andre medier om status for projektet med Pioneer Point Partners.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør Jørn Zielke fra Maabjerg Energy Center til projektets status i Holstebro.

Bekræfter planer om salg

Bestyrelsesformanden ønsker ikke at forholde sig til, om det ér britiske Pioneer Point Partners, der står til at overtage NGF Nature Energy.

- Vi har besluttet at undersøge muligheden for et salg, og det er en proces, vi er inde i. Jeg kan ikke udtale mig yderligere om hvem, der er køber på nuværende tidspunkt, siger Jens Otto Dalhøj.

Læs også: Fynsk naturgasselskab bag landets største biogasanlæg
Gå tilbage Del
11. nov. 2016 kl. 22:15
Fyn

Fynsk naturgasselskab bag landets største biogasanlæg

Stort anlæg indviet i Sønderjylland i dag. Gylle kan komme til at fylde 10 procent af naturgassen.

Natugas Fyn, som nu hedder Nature Energy, kunne fredag stikke spaden i jorden til landets største biogasanlæg i Korskro i Sønderjylland.

Der er 100 gylleleverandører med i projektet, og der er rigtig god økonomi i anlægget, da området er Danmarks mest dyreintensive område.

Det fynske naturgasselskab har allieret sig med Danmarks Grønne Investeringsfond, der yder et lån på 100 mio. kr. til opførelsen af anlægget ved Korskro.

Anlægget skal om 15 måneder stå klar til at levere en årlig produktion på 22 millioner kubikmeter biogas fra gylle produceret af sønderjyske grise og køer, men planerne videre frem er langt større: Nature Energy er langt fremme med planerne for yderligere tre store anlæg i Sønderjylland - i bl.a. Brande, Blans og Videbæk - og man satser på, at i alt 11 store anlæg skal opføres i de kommende år med to nye anlæg om året.

Foråret 2018 vil selskabet derfor kunne sende godt 75 millioner kubikmeter grøn gas ud i det danske naturgasnet. Det svarer til halvdelen af hele det fynske naturgasforbrug eller forsyning af 45.000 privatboliger eller 2.000 bybusser med grøn energi.

- Med 10 anlæg mere kommer vi op på 225 millioner kubikmeter. Det svarer til cirka 10 procent af Danmarks samlede forbrug af naturgas, siger direktør for Nature Energy, Ole Hvelplund til Energi Watch.

Biogas er den grønne energiform, der forholdsmæssigt får mest i støtte.

Ifølge nye tal fra Energiministeriet får biogas til elproduktion samlet set dobbelt så meget i støtte som vindenergi fra havvindmøller, og cirka tre gange så meget som de kystnære møller vil få, hvis de nogensinde skulle komme i drift, oplyser Energi Watch.

Synes du ikke, det er et problem, at der ikke er offentlighed omkring salget?

- Jeg synes ikke, det er et problem. Politikerne er sat i byrådene for at varetage netop de her ting. Køb og salg af ejendom er altid et lukket punkt.

Kan du garantere, at fynboerne ikke kan se frem til en dyrere varmeregning?

- Der er ikke nogen, der har grund til at være bekymrede. Alle forbrugere på Fyn og i Danmark kan købe den gas, de vil, afslår Jens Otto Dalhøj.

Stillingen som bestyrelsesformand er et tillidshverv ved siden af Jens Otto Dalhøjs post som byrådsmedlem i Nordfyns Kommune for Liberal Alliance.

Planer mødt af kritik

NGF Nature Energy sender varme ud i rørerne i 35.000 fynske husstande og distribuerer årligt cirka 200 millioner kubikmeter naturgas.

Virksomheden ejes af otte fynske kommuner, hvoraf seks af dem skal stemme for et salg, før det kan vedtages.

TV 2/Fyn har tirsdag forsøgt at få reaktioner på salget fra byrådsmedlemmer, men ingen ønsker at lægge navn til deres udtalelser af frygt for de retslige konsekvenser.

Læs også: Pænt overskud på fynsk naturgas
Gå tilbage Del
13. mar. 2017 kl. 17:39
Fyn

Pænt overskud på fynsk naturgas

Overskud på 53 millioner kroner i 2016 hos Nature Energy koncernen.

Nature Energy- koncernen, tidligere kendt som Naturgas Fyn, tjente sidste år 53 millioner kroner efter skat, 7 millioner kroner mere end sidste års resultat.

Resultatet er skabt i et år, hvor Nature Energy åbnede endnu to store biogasanlæg, og hvor selskabet kunne øge antallet af kunder med fem procent.

Selskabets nettoomsætning holdt sig uændret på knap 900 millioner kroner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

I 2016 var gaspriserne 23 procent lavere end året før, men slutkunderne har fortsat kunnet nyde godt af lave priser, samtidig med at selskabet har realiseret investeringer i nye biogasanlæg, hedder det.

Nature Energy har i 2016 idriftsat yderligere to biogasanlæg, således at porteføljen ved udgangen af året talte fire biogasanlæg i drift. Det har øget den samlede produktion fra 37.500 kubikmeter biogas om dagen i 2015 til 95.000 kubikmeter om dagen ultimo 2016.

Antallet af erhvervskunder er fastholdt, og for flere kunders vedkommende er samarbejdet udvidet til også at omfatte aftaler om hjælp med opnåelse af energibesparelser, indgåelse af fastprisaftaler på køb af gas samt samarbejde omkring organisk affald.

Administrerende direktør Ole Hvelplund siger i en kommentar til årets resultat:

- 2016 viser, at vores strategi med at producere biogas i industriel skala virker i praksis. Vi har set en stabil, positiv udvikling i året, og det er et godt afsæt for vores høje ambitioner på især biogasområdet. Samtidig er det glædeligt, at kunderne har haft meget lave priser på gassen, mens gassen er blevet grønnere.

Ledelsen i Nature Energy forventer også for 2017 et positivt resultatet for koncernen, hvor driften af nye biogasanlæg forventes stabil og at tillade investeringer i nye anlæg. Der budgetteres med et resultat på 45-55 mio. kr. efter skat for 2017.  

Et fynsk byrådsmedlem udtaler dog anonymt:

- Hele salget har været holdt i en meget lukket proces styret af det fynske borgmesterforum. Jeg er imod et salg, og jeg mener, at sagen minder meget om Dong-sagen. Biogasdelen er statsstøttet, og det er en støtte, man nu giver videre til et udenlandsk selskab.

Et byrådsmedlem i en af de fynske ejerkommuner er Terje Pedersen (DF) fra Kerteminde. Han ærgrer sig over, at sagen skal være et lukket punkt.

- Jeg synes, det er problematisk, at vi ikke kan have en offentlig debat om det her salg. Det er noget, vi alle sammen ejer, fortæller Terje Pedersen.

Pioneer Point Partners er kendt for investeringer i grøn energi, men også for at videresælge deres investeringer efter få år.

De otte fynske ejerkommuner skal tage stilling til salget før udgangen af året.

Se hele indslaget om salget, der blev sendt på TV 2/Fyn den 12. december:

Jens Otto Dalhøj mener ikke, at fynboerne skal frygte for deres varmeregning.
10. dec. 2024 kl. 12:54
Tophistorie
Arkivfoto: Local Eyes

Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad

LYT
Del
Link
kopieret!

Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.

Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.

Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.

Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.

Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.

- Løb, eller lad være

I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.

Våbnene skulle vise sig at være attrapper.

Arkivfoto: Local Eyes

“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.

Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.

Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.

Arkivfoto: Local Eyes

- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.

Kræver fængselsstraf

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.

Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.

Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.

10. dec. 2024 kl. 9:17
Tophistorie
Natacha Djervad

Syv unge er sigtet for to overfald - optog det på video

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har anholdt og sigtet syv unge mellem 14 og 16 år. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sammen har drengene ifølge politiet begået vold mod to mænd i Odense. Overfaldene er blevet filmet og udgivet på sociale medier, oplyser politiet.

Episoden fandt sted om aftenen 17. september, hvor to mænd - en 19-årig mand og en 59-årig mand - kort tid efter hinanden blev overfaldet.

De to overfald fandt sted ved Ådalen ved OB's anlæg og uden for Hunderupskolen. Begge mænd blev tildelt flere slag og spark og pådrog sig omfattende skader i forbindelse med overfaldene.

Løsladt igen

De syv unge er mandag blevet afhørt og efterfølgende løsladt i sagen.

- Vi er tilfredse efter dagens aktion, hvor vi i en koordineret indsats har udfundet og anholdt de syv unge mænd, som vores efterforskning har rettet sig mod. Efterforskningen er startet på baggrund af to grove voldssager, hvor først en 19-årig mand og derefter en 59-årig mand, som vi mistænker, begge blev lokket i et baghold og derefter overfaldet, mens man videofilmede det, siger politikommissær René Olstad fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Alle de sigtede er fra Odense, og da de alle er under 18 år, er det foregået i tæt samarbejde med både forældre og de sociale myndigheder.

- Der skal lyde en klar opfordring til de unge, at man skal afholde sig fra at mødes i større grupper for at begå vold mod andre samt at videofilme det, da det er en skærpende omstændighed og er dybt krænkende for den eller de forurettede, siger René Olstad.

10. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Lars Holmgaard pløkker rotter for penge.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

10. dec. 2024 kl. 14:35

Chauffør dømt for at overlæsse lastbil - her er dommen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det koster en 44-årig mand fra Odense en bøde på 6.000 kroner og en betinget frakendelse af retten til at føre tunge køretøjer, at han overlæssede sin lastbil. Det har Retten i Odense afgjort mandag, oplyser Fyns Politi på Facebook.

Manden blev stoppet på motorvejen ved Nørre Aaby tilbage i februar i år. Her viste en vejning, at bilen vejede 37 procent mere end tilladt. Den måtte kun veje 24.000 kilo, men vægten viste 32.800 kilo.

Manden erkendte forseelsen og modtog dommen.

10. dec. 2024 kl. 13:42

Væddeløbsrytter er ude af kunstig koma efter ulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Væddeløbsrytteren Nikoline Nikolajsen, der bor i Odense, er ude af kunstig koma, efter at hun 30. november styrtede og kom alvorligt til skade.

Det meddeler familien i en kort udtalelse, som hjemmesiden Dansk Hestevæddeløb offentliggjorde søndag.

- Nikoline er kommet ud af kunstig koma og respirator og trækker vejret normalt. Vi har været i kontakt med hende, og hun kan bevæge sig. Nu venter der et genoptræningsforløb for at få hende tilbage i styrke og motorik.

- Hun må stadig kun få besøg af den nærmeste familie for ikke at forvirre hende yderligere. Det bliver den sidste opdatering fra vores side, lyder det fra familien.

Styrtet skete, da amatørrytteren sad på hesten Hercules Act i et såkaldt montéløb. Hun fik hesten delvist ned over sig.

Som følge af episoden blev hesten aflivet. Banens tilknyttede dyrlæge aflivede hesten på stedet på grund af et alvorligt brud.

Efter uheldet blev Nikoline Nikolajsen transporteret til Skejby Sygehus og kom i kunstig koma.

10. dec. 2024 kl. 12:46

Forsøgte at trække grundstødt skib fri - men det gik galt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det hollandske fragtskib, der mandag gik på grund i Odense Fjord, sidder fortsat fast.

- Et civilt selskab har forsøgt at trække fragtskibet fri, men det er endnu ikke lykkedes. Det oplyser Aein Amripour, der er pressevagt ved Forsvarskommandoen.

- Vores opgave er kun at sikre miljøhensyn og overvåge, om der er olieudslip, siger han til TV 2 Fyn.

Forsvaret har sendt miljøfartøjet A563 Marie-Miljø i position for at observere. Derudover har det Mobile Miljøberedskab været på skibet for at vurdere risiko for forurening. Der er ikke konstateret tegn på forurening.

10. dec. 2024 kl. 12:43
Mette Andersen, Flemløse

Stor fugl var løs på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er en stor fugl løs i Flemløse på Fyn. Fuglens ejer er ukendt, og de lokale ved ikke, hvor den hører til.

- Den er set på skinnerne på marken bagved skolen, siger Mette Andersen, der har delt billeder af fuglen på Facebook.

- Det er en meget stor fugl. Det er vist en emu, fortæller hun.

En emu er en stor fugl, der ikke kan flyve. Den kan blive op til 1,9 meter høj og veje op til 50 kilo. Det er verdens næststørste fugl og kan være farlig. Den lever normalt i Australien.

Opdatering

Lokale fortæller til TV 2 Fyn, at der opholder sig to emuer på en gård i Flemløse. Begge emuer går rundt på marken bag indhegning, og det kan være den, der er sluppet løs og set tirsdag morgen. TV 2 Fyn har forsøgt at få fat i ejeren, men det har ikke været muligt.

Mette Andersen, Flemløse
10. dec. 2024 kl. 11:34

Vildt fænomen tilbage i Odense

Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.

Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.

10. dec. 2024 kl. 10:48
Fyn

Stime af indbrud på Fyn fortsætter

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er indbrudstyve på spil på Fyn.

I løbet af det seneste døgn er der begået fire indbrud på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.

Indbruddene er begået forskellige steder på Fyn, heriblandt Aarup, Faaborg og Søndersø.

Og i løbet af weekenden blev der registreret yderligere fem indbrud. Fyns Politi har styrket indbrudsindsatsen.

- Vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssig og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi.

I november blev der begået 189 indbrud på Fyn. Det svarer til flere end seks indbrud om dagen.

De gode råd til at forebygge indbrud

  • Sørg for, at det ser ud, som om der er nogen hjemme i dit hus, når du ikke er hjemme, fx ved hjælp af timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys

  • Luk og lås vinder og døre. Sørg for at have solide låse også på skurer, garager, værksteder mm.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder

  • Tal jævnligt med naboer, hold øje med hinandens ejendomme, og hold dig orienteret om, hvad der sker af fx i dit lokalområde

  • Tilmeld dig nabohjælp, og tag kontakt til din lokale bo trygt-ambassadør

Kilde: Fyns Politi

10. dec. 2024 kl. 8:20

Husleje og elektricitet bidrager til inflationen i november

LYT
Del
Link
kopieret!

Inflationen stod stille i november, hvor Danmarks Statistik har opgjort den til 1,6 procent.

Inflationen betegner stigningen i forbrugerpriserne over et år. I oktober var forbrugerpriserne ligeledes 1,6 procent højere end i samme måned året før.

Det er især priser på husleje og elektricitet, der bidrager til den årlige prisstigning i november, skriver Danmarks Statistik.

Produktgruppen "boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning" stod for mere end halvdelen af inflationen, lyder det.

10. dec. 2024 kl. 8:00
Fyn
Kristian Wraae

"Leverpostejkongen" vil erobre Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klima- og energiminister Lars Aagaard går efter at blive valgt til Folketinget. Han melder nu sit kandidatur for Moderaterne i Fyns Storkreds.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til, og det har jeg vidst, jeg ville, siden jeg sagde ja til at blive minister, siger Lars Aagaard.

Den 57-årige mininister er fra Fyn, og han blev student fra Nordfyns Gymnasium. Siden studenterhuen kom på i Søndersø i 1986, har han arbejdet med energi.

Nu bliver energien lagt i at få et folketingsmandat fra vælgerne på Fyn.

- Jeg er superstolt over, at vælgerforeningen her på Fyn har spurgt, om jeg ville stille op, for det var jeg her, jeg allerhelst ville stille op. Så er det er rigtig dejligt, siger Lars Aagaard.

Fra en fynbo til en anden

Lars Aagaard overtog Klima- og energiministeriet efter en anden fynbo. I december 2022 blev Dan Jørgensens navneskilt pillet ned, mens Lars Aagaards kom op.

- Moderaternes opgave er at få Danmark ledet fra midten. Gerne med sådan et fornuftigt borgerligt udgangspunkt, siger Lars Aagaard.

Da TV 2 Fyn møder den kommende folketingskandidat ved barndomshjemmet i Næsby, bliver vi inviteret med ind i huset, af den nuværende ejer. Da hun får at vide, at det er en kommende fynsk folketingskandidat, der er på besøg, vil hun gerne have, at han arbejder for at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen.

Som en rigtig politiker, lover Lars Aagaard ingenting, men siger…

- Ja, men det vil jeg tage med.

Leverpostejkongen

Efter besøget i barndomshjemmet går turen til Lars Aagaards første arbejdsplads. En SPAR-butik. Her bestod fritidsjobbet i gymnasietiden med at arbejde i delikatessen. Især husker han jobbet med at lave leverpostej.

- Jeg startede som flaskedreng, og op igennem gymnasiet arbejdede jeg her. Jeg var leverpostejskongen, og har stået her og lavet leverpostej til hele lokalområdet, forklarer Lars Aagaard.

Nu er leverpostejen skiftet ud med politik og en ambition om at komme i Folketinget ved næste valg. Kampen kommer til at stå mellem ministeren og Rosa Eriksen, som er partiet nuværende fynske folketingsmedlem.

Ved du hvornår valget kommer?

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, at der går noget tid. Men nu er det om at gøre sig klar, og det arbejde begynder i dag, siger den nyslåede folketingskandidat med et grin.

10. dec. 2024 kl. 7:14

Helt vild stigning: Rotterne vælter op af kloakerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Efterårsmånederne er traditionen tro den travleste tid, hvis man lever af at bekæmpe rotter. Men i Odense er rotteplagen stukket helt af, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til 889 i forhold til samme måned de tre forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer med dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

- Både i Odense og på landsplan ser vi markant flere rotteanmeldelser. En af årsagerne er de voldsommere regnskyl. Når kloakkerne bliver fyldt med vand, presser det rotterne ud, og de bliver mere synlige for os alle, siger Michelle Birch, der er funktionsleder for spildevand Odenses Klima- og Miljøforvaltning.

10. dec. 2024 kl. 6:45
Middelfart Kommune

27 kilometer lang naturskøn sti forlænges og forbedres

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver nemmere at komme rundt og opleve den smukke natur og kystlinje ved Lillebælt.

Lillebæltstien forlænges både mod syd og nord, oplyser Middelfart Kommune.

- Forlængelsen og forbedringerne skaber ikke kun bedre adgang til vores unikke natur, men styrker også områdets attraktivitet som en destination for friluftsliv og rekreation. Det er et projekt, der kommer hele lokalsamfundet til gavn, siger Jacob Bjørnskov Nielsen, der er udvalgsformand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune.

Ruten bliver forlænget langs Lillebælts kystlinje, så den kommer til at strække sig fra Assens i syd til Nordfyns Kommune i nord.

I dag er Lillebæltstien 27 kilometer lang, men Middelfart Kommune har afsat 7,5 millioner kroner til at realisere forlængelsen, så endnu flere kan få glæde af stien i fremtiden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her