Syv års fængsel for dødsvold

Det blev til syv års fængsel for den 47-årige Palle Juul Hansen, der i dag stod over for et nævningeting i Østre Landsret i Odense. Han blev dømt for dødelig vold overfor sin husvært, den 61-årige Sigvald J. Overgaard.

-

Episoden fandt sted 31. juli sidste år i Bolbro i den lejlighed de to mænd delte. Det er under sagen kommet frem, at Sigvald J. Overgaard blev udsat for stump vold, så han fik talrige læsioner i hovedet og på kroppen, blandt andet 12 brud på ribbenene. Efter voldsepisoden er han blødt ihjel.

Anklageren havde inden sagen indstillet til otte års fængsel, mens forsvareren talte for en straf på ikke over seks år. Men efter at Palle Juul Hansen blev dømt skyldig af nævningetinget, faldt strafudmålingen altså på syv år.

Palle Juul Hansen sagde på vej ud af retten, at han vil appellere dommen. Hans forsvarer, Erik Bo Rasmussen har ingen kommentarer endnu.

Oversigt

    Oversigt