Skuddrama i Odense

Torsdag eftermiddag blev Odense Politi kaldt til Bredagerløkken ved Blangstedgårdsvej på grund af skyderi. Da politiet ankom stod hoveddøren åben og idet politiet gik op imod huset blev de beskudt med et haglgevær.

-

Torsdag eftermiddag blev Odense Politi kaldt til Bredagerløkken ved Blangstedgårdsvej på grund af skyderi. Da politiet ankom stod hoveddøren åben og idet politiet gik op imod huset blev de beskudt med et haglgevær.


Skød mod politiet igen
Efter det første skud mod politiet gik manden ind i huset igen. Politiet råbte til manden, at han skulle overgive sig. Det blev han så vred over at han løb ud af huset og skød endnu engang mod politiet.


Tilkaldte forstærkning
Allerede efter det første skud tilkaldte de to politibetjente forstærkning. Det lykkedes dog de to betjente, at overmande den 25-årige geværskytte inden forstærkningerne ankom med maskinpistoler og skudsikre veste. Dog først efter at den ene betjent havde skudt tilbage ind i huset.


Beruset og bevæbnet
Efterfølgende viste det sig at yderligere tre mand og en kvinde opholdt sig i huset. Tilsyneladende var der tale om, at den 28-årige i stærk beruselse fik lyst til at skyde lidt med sit haglgevær. Ifølge politiet var der blevet skudt mindst fem gange, både indendøre og uden for huset.


Et mirakel at ingen blev ramt
I begge de tilfælde, hvor manden skød mod politiet havde han sigtet direkte på politiet og politiet opfatter det som lidt af et mirakel, at ingen blev ramt.
Ved undersøgelsen af huset fandt politiet skudhuller i vinduer, der ser ud som om, at flere skud var gået i retning af nabohusene.


Sigtet for drabsforsøg
Nu er den 25-årige mand sigtet for drabsforsøg og skal i grundlovsforhør fredag klokken 1300. Manden havde iøvrigt heller ikke tilladelse til at have et haglgevær.

Oversigt

    Oversigt