Efterskole støtter Knæk Cancer med rekordbeløb

Nordfyns Efterskole har samlet 89.724 kroner sammen til Knæk Cancer.

Bilvask, firmaer, sms-støtte og meget mere gav efterskolen over 22.000 kroner.

Men højdespringet i indsamlingen skete ved et 12-timers løb, hvor eleverne samlede de sidste 67.000 kroner.

47 elever løb over 42 kilometer

92 elever løb tilsammen mere en tre et halv tusinde kilometer.

Halvdelen af eleverne løb længere end 42 kilometer.

Rekorden blandt skolens piger lyder på 71,4 kilometer løbet af Trine Hein Donstrup.

Henrik Dybkjær var den af drengene, der fik flest kilometer i benene med hele 84 kilometer.

Målet er 90.000 kroner inden lørdag

Nordfyns Efterskole håber dermed på at nå op over 90.000 kroner inden TV 2s Knæk Cancer Show på lørdag, hvor to af eleverne skal med for at overlevere den store check.

Og beløbet her er Efterskolens egen rekord til dato. Sidste år støttede de Knæk Cancer med 49.500 kroner.

Bjarne Flyman, som er forstander på Nordfyns Efterskole siger:

- Jeg er pavestolt af mine elever. Eleverne har gjort deres nu, men vi vil gerne op over de 90.000, om så jeg skal ud og ryste en halvtredser ud af hver af lærerne.

Oversigt

    Oversigt