Anoreksien havde sit ubarmhjertige tag i Agnes den decemberdag i 2020, hun skulle bage pebernødder med sin søster.
Hun havde allerede været indlagt tre gange, men det var lykkedes hende at overbevise personalet til kontrolmøderne om, at hun var i bedring.
Under bagningen fik hun det dårligt, og før hun vidste af det, var hendes hjerte holdt op med at slå. Og vejen til bedring var svær.
Væddemål med veninde blev farligt
Da Agnes var 14 år gammel, lavede hende og en veninde et væddemål. De ville holde sig fra usund mad i en uge. For Agnes gik der sport i den, og da hun oplevede at tabe sig over sommerferien, blev de nye vaner svære at slippe igen.
- Da jeg endelig begyndte at tabe mig og så med den fart, følte jeg, at jeg fandt noget, jeg var god til. Det her det kunne jeg finde ud af, siger hun.
Det var efter den sommerferie, at sygdommen udviklede sig. Da hun var allermest syg, lavede hun ikke andet end at gå ture for at forbrænde kalorier og ligge i sin seng. Hun trak sig fra sin familie og blev irriteret på dem der blandede sig i hendes spisevaner.
Først blev Agnes indlagt i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Her oplevede hun ikke den støtte og omsorg, hun havde brug for, og hun kunne slippe afsted med ikke at spise. I de to uger, hun var indlagt, tabte hun sig yderligere.
Vægttabet fortsatte, efter hun kom hjem, så hun blev tilknyttet OUH's Ernæringsenhed. På de cirka to måneder, hun var der, tog hun en smule på og blev udskrevet. Hun tabte dog det hele og mere til igen. Derfor blev hun indlagt på samme afdeling, hvor hun endnu engang tog på. Derfor fik hun lov til at blive udskrevet.
Hjertet gav op
Denne gang var hun hjemme længe. Hun skulle stadig gå til kontrol på sygehuset, men det lykkedes hende at overbevise personalet om, at hun var i bedring. Hun fortalte dem, at hun nok skulle komme igennem det, alt i mens hun inden vejningerne drak så meget vand, hun kunne, så det skulle se ud som om, at vægten steg. Nogle kontroller blev hun også helt væk fra.
I julen 2020 skulle hun bage pebernødder med sin storesøster. Hun blev svimmel og satte sig ned med et glas vand. Efter lidt ro troede hun, at hun havde fået det bedre, men da hun ville trille pebernødder igen, kom svimmelheden tilbage, og hun forsøgte at gå på toilettet. Hun husker ikke mere, end at hun vågnede på badeværelsesgulvet i sin fars arme.
- Det var først der, jeg virkelig indså, hvor hårdt det tog på dem, siger Agnes.
Hjertestop blev vendepunktet
På hospitalet fik hun at vide, at hun havde haft et hjertestop, og det blev vendepunktet for Agnes. Denne gang var hun fast besluttet på at få det bedre.
- Jeg havde så mange ting, jeg gerne ville nå med mit liv. Og det er jo sådan nogle ting, som jeg er i gang med at indhente nu. siger hun.
Selvom hjertestoppet var et vendepunkt for Agnes, var det svært at begynde at spise igen.
- Man skulle virkelig have tålmodighed til at håndtere mig, det kom ikke bare fra den ene dag til den anden, siger hun.
Agnes tror altid, den vil sidde i hende, når hun kigger sig i spejlet, og når hun spiser. Men hun prøver ikke at lade det fylde for meget.
- Jeg kan sagtens have dårlige dage, hvor jeg tænker “måske man lige skulle prøve at gå tilbage i nogle gamle vaner”, men der er jeg blevet så bevidst om, at det er farligt, og at jeg meget nemt ville kunne komme til det, siger hun
Forskning i tarmbakterier giver håb
Ny forskning, med danske forskere i spidsen, har vist, at anoreksi ikke kun viser sig psykisk.
Ved at indhente tarmbakterier fra henholdsvis raske og anoreksiramte mennesker og give dem til mus, har man kunne se en forskel. De mus, der fik tarmbakterier fra anoreksiramte mennesker havde sværere ved at tage på i vægt, og man kunne se betydelige forskelle i det sted i hjernen, der regulerer deres appetit og sociale adfærd.
Det betyder, at når man først har udviklet anoreksi, påvirker bakterierne i tarmen, at man bliver fastholdt i sygdommen.
René Støving, professor og overlæge på Center for Spiseforstyrrelser ved OUH og Psykiatrien i Region Syddanmark, har stået i spidsen for forskningen. Han håber, at opdagelsen kan være med til at hjælpe anoreksiramte patienter ud af sygdommen.
De er nu ved at undersøge, om kapsler med tarmbakterier kan være effektive i behandling af sygdommen, men selv hvis de er, så tror René Støving ikke, det er en mirakelkur
- Den her sygdom er så kompleks, at hvis man er hårdt ramt af sygdommen, vil man gerne have hjælp til at få det bedre, men man vil ikke af med anoreksien, fordi man opfatter anoreksien som en del af sit jeg, forklarer han.
Han tror derfor ikke, at man inden for den nærmeste fremtid kan kurere anoreksi fuldstændig med tarmbakterier.
- Men i bedste fald kan det være noget, der kan understøtte meget af det vi allerede gør.
Drømmen om at hjælpe andre hjalp Agnes
En af de ting, der blev vejen ud for Agnes, var at minde sig selv om alle de ting, hun ville kunne som rask. Hun var syg i over tre år og kunne ikke leve det ungdomsliv hendes jævnaldrende levede. Hun drømte også om at blive social- og sundhedsassistent for at hjælpe andre i psykiatrien.
- Jeg havde indrømmet overfor mig selv, at jeg ikke kunne hjælpe andre, før jeg selv var rask, siger hun.
I dag lever Agnes det ungdomsliv, hun er gået glip af, hun er flyttet hjemmefra og så studerer hun til social- og sundhedsassistent ligesom hun drømte om.
Sidste år håbede Psykiatrien i Region Syddanmark at få penge til at undersøge sammenhængen mellem anoreksi og blodpropper.