Borgerrådgiver i Nyborg: - Jeg mødte voldsom modstand

Socialdirektør modarbejdede borgerrådgiveres forsøg på at hjælpe borgerne, siger han. Så bad han om ny kontaktperson. Det er nu kommunaldirektøren.

Der er kommet hul på bylden og på fokus på kulturen i den forvaltning, der skulle hjælpe sårbare familier og udsatte børn i Nyborg.

Og nu peger kommunens borgerrådgiver direkte på en tidligere socialdirektør som en stor sten, der spærrede vejen for, at han kunne hjælpe borgerne inden for det specialiserede socialområde.

- Min oplevelse frem til medio 2023 var, at det ofte var vanskeligt at sige det højt, som ikke var i orden. Jeg blev mødt med megen modstand fra direktørniveau. Det var vanskeligt at føre konstruktive samtaler omkring de observationer, jeg så på det sociale område. Jeg stillede uddybende spørgsmål til sager, der ret hurtigt viste sig at være meget kritisable, og jeg orienterede direktøren på området om dette og blev mødt med voldsom modstand. Samarbejdet blev trægt og besværligt, hvilket på ingen måde var til gavn for borgerne, skriver borgerrådgiver Bjørn Brøndum Pedersen i sin årsrapport for 2023, der skal behandles på det kommende byrådsmøde den 27. februar.

Han bad efterfølgende om at  få en ny kontaktperson.

 - Jeg anmodede om at få ændret mit daglige referenceforhold til i første omgang sekretariatschefen og efterfølgende til den nye kommunaldirektør. Det fungerer godt nu, skriver han.

TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra tidligere socialdirektør Marianne Stentebjerg, men hun har ikke ønsket at kommentere kritikken.

Årsrapporten afslører, at der fortsat er rigeligt med arbejde til borgerrådgiveren, selv om administrationen netop har sat et nyt udviklingsarbejde i gang inden for det specialiserede socialområde og foreslået en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Et forslag, der skal behandles i byrådet.

Beklagelse eller undskyldning

Med gode erfaringer fra kommunens Borgerservice anbefaler Bjørn Pedersen igen i år, at der på områder med stor borgerkontakt gennemføres et kompetenceudviklingsforløb i bedre borgerdialog.

Desuden fastholder borgerrådgiveren fore tredje år i træk, at politikerne tager stilling til, hvornår man vil give borgerne en undskyldning frem for bare at beklage graverende fejl og mangler.

Det er endnu ikke sket.

- Jeg har været involveret i sager – specielt fra Børn og Familie - som i min optik kalder på undskyldninger. I stort set alle klagesager jeg har været involveret i frem til nu, har alle borgere modtaget en beklagelse – uanset omfanget af kommunens fejl. Det undres jeg over. Specielt set i lyset af, at også vores landspolitikere – herunder landets statsminister – har taget undskyldninger til sig og bruger disse. Som eksempel kan nævnes Statsministerens undskyldning til de grønlandske børn i 2022, oplyser Bjørn Brøndum Pedersen i sin redegørelse.

I 2023 er det også sager vedrørende Social og Familie – herunder også børnehandicapområdet – borgerrådgiveren har haft flest af i 2023.

- Antallet af sager skal ses i lyset af, at jeg har fået oplyst, at sagsantallet på området i 2022 ligger på ca. 80 sager i alt. Set i relation til det er det et stort antal af borgerne fra dette område, der kontakter mig. Det er bekymrende. Det samme var gældende i 2021 og 2022. skriver Bjørn Brøndum Pedersen.

Digitalt underskud

Han oplyser, at Social og Familie er udfordret af, at grunddata stadig ikke er på plads i fagsystemerne, og at der fortsat mangler digital opdatering, så oplysningerne kan registreres.

- Det bekymrer mig, at der ikke er fuld digital styring, skriver han.

Borgerrådgiveren oplyser, at 84 procent af alle børnefaglige undersøgelser ikke overholder sagsbehandlingsfristen.

For tabt arbejdsfortjeneste er det 62 procent af sagerne, der ikke overholder fristen.

De generelle tendenser i sagerne fra Social og Familie har været manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister.

- Borgerne i sagerne giver udtryk for manglende kommunikation, manglende tilbagemeldinger, langsommelig sagsbehandling, at de ikke oplever sig set, hørt og forstået. Nogle af sagerne bærer præg af, at borgerne oplever sig som ”kastebold” i systemet, samt at borgerne i nogle af sagerne har haft udfordringer med at opnå råd og vejledning, hedder det videre.

Oversigt

    Oversigt