En million træer: Nyborg Kommune vil anlægge 250 hektar skov

Nyborg Kommune har ambitioner om at plante 250 hektar skov over de næste ti år. Projektet starter hos lodsejerne, der skal lægge jord til.

En million træer. 

Så mange kan der måske blive plantet og få lov til at vokse til en skov på Østfyn. 

Over de næste ti år vil Nyborg Kommune nemlig have 250 hektar ny skov, som skal plantes for at være helt med på klilmaområdet, og lodsejer Torben Lyngsøe Povlsen, der også er formand for L&F Centrovice, er helt med på idéen. 

- Hvis jeg skulle lave noget skovrejsning, så ville det her være et godt sted for mig at byde ind med, siger han og kigger ud over det kæmpestore, grønne område.

Ambitioner i kommunen

Bormgester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V) glæder sig over det store areal og en velvillig lodsejer.

- Vi har en ambition over de næste ti år at rejse 250 hektar skov. Så jeg er glad for, at Torben siger, at han har noget jord. Vi skal bare lige have nogle ting til at falde i hak, siger den glade borgmester.

quote Vi er en del af løsningen, og vi leverer den grønne omstilling "vi vil være klimaneutral 2050". Så at kommunerne går åbent ind i det her og vil have dialog med lodsejerne, og gør det nedefra og op, i stedet for oppefra og ned, det skal vi støtte op om,

Torben Lyngsøe Povlsen, formad, L&F Centrovice

For det er ikke bare lige til at plante træer på, hvad der svarer til 357 fodboldbaner. Derfor er det vigtigt for borgmesteren at være i god dialog med lodsejerne.

- Hvis vi kommer ud og planlægger politisk på en masse arealer og først bagefter snakker med lodsejerne, så har vi set før, at projektet ikke bliver til noget. Det her er nogle menneskers jord, og det skal vi have respekt for, siger Kenneth Muhs.

En del af den grønne omstilling

I Landbrug og Fødevarer og Centrovice er der en klar vision for klimaområdet, og derfor er Torben Lyngsøe Povlsen som formand for Fyns største landboforening glad for at kunne bidrage til omstillingen.

- Vi er en del af løsningen, og vi leverer den grønne omstilling "vi vil være klimaneutral 2050". Så at kommunerne går åbent ind i det her og vil have dialog med lodsejerne, og gør det nedefra og op, i stedet for oppefra og ned, det skal vi støtte op om, understreger han.

Tilbage er der kun at kigge på de mange hektar jord, som måske kan være på vej mod en rigtig skov om ti år. Og står det til både borgmesteren og formanden, må der gerne være plads til to typer træer fra favoritlisten:

- Egetræet, det er min favorit, siger Kenneth Muhs.

- Der kunne godt komme nogle løvtræer, noget birk. Jeg elsker at dufte til birk, der brænder i en pejs, siger Torben Lyngsøe Povlsen. 

Oversigt

    Oversigt