Fynsk gymnasium blokerer for elevers internetforbrug
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Elever på Nyborg Gymnasium kan bruge internettet i timerne, men en lang række hjemmesider med spil, streaming, sociale medier og shopping er blokeret.
På de fleste gymnasier må eleverne ikke bruge populære sider som Facebook, Instagram, Tiktok, Youtube eller diverse spille- og pornosider. Men på Nyborg Gymnasium er det slet ikke muligt.
Her har man det seneste år nemlig sorteret i elevernes adgang til internettet og blokeret flere hjemmesider. Det skriver Kristelig Dagblad.
Anders kom igennem sit misbrug:
- Jeg foretak alkohol fremfor min familie
For svendborgenseren Anders Gregersen tog det ni år og flere behandlingsforløb, før han kom ud af sit alkoholsmisbrug.
Det var hjemme på barndomsværelset i Svendborg, at Anders Gregersen som 16-årig for første gang drak en øl.
- Jeg var nysgerrig, jeg ville smage, hvordan en øl smager. Jeg ville mærke promillerne bevæge sig ud i blodet, fortæller Anders Gregersen.
Forældrene bankede ofte på døren til Anders' værelse, uden der blev lukket op. I starten tænkte hans lillesøster Mette Gregersen bare, at storebroren var teenager og ikke vil forstyrres. Men en øl blev til flere, og de tomme dåser gemte Anders væk under sengen. Til sidst var der ikke mere plads under sengen, og dåserne væltede ud, og forældrene fandt dem.
- Jeg tænkte ikke i starten, at det var et alkoholmisbrug. Det var først, da Anders drak steder, som ikke var hensigtsmæssigt som på sit daværende arbejde i biograf Scala Svendborg, fortæller Mette Gregersen.
Alkoholforbruget stiger
Det er først, da Anders er 18 år, han begynder at drikke ude med sine venner og gå i byen. Indtil da han havde kun drukket alkohol alene og hjemme på værelset.
- Udadtil lignede det bare, at nu var jeg begyndt at gå i byen og være ung. Men jeg havde svært ved at stoppe med at drikke dagen derpå. Jeg havde en stor trang til at drikke, uddyber Anders Gregersen.
Hans forældre konfronterer ham flere gange i teenageårene, når de kunne se, at Anders havde drukket for meget. Anders' alkoholsmisbrug tærer på familien.
Anders Gregersens historie er ikke en enkeltstående historie. Danskernes forbrug af alkohol stiger, og en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at over 860.000 danskere drikker for meget. Det svarer til knap 20. procent af den voksne befolkning. I uge 40 sætter Alkohol & Samfund sammen med TrygFonden fokus på vores forbrug af alkohol i Danmark.
- Mine forældre og jeg holdt Anders' misbrug hemmeligt for at beskytte ham og os selv. Vi havde en idé om, hvordan samfundet ser ned på alkoholikere, fortæller Mette Gregersen
Men Anders Gregersen havde svært ved at stoppe festen. Der skulle mere og mere alkohol til for at give ham den boblende følelse indvendig. Det var først, da hans chef i biografen konfronterede ham, fordi Anders var mødt beruset på arbejde. Efter samtalen med chefen startede Anders som 21-årig for første gang i et offentligt forløb for hans alkoholmisbrug.
Alkohol er gift
- Menneskekroppen er rigtig dygtig til at forbrænde alkohol, men alkohol er ren gift for leveren, fortæller læge og forsker i leversygdomme hos SDU Maja Thiele.
Der sker både kortvarige og langvarige effekter, når du drikker alkohol, forklarer forskeren.
- De kortvarige effekter ved at drikke alkohol er, at hjernen oplever at give slip, når du drikker alkohol. Mange føler, de bliver sjovere og føler sig bedre tilpas. De værste effekter er de langvarige. Fordi de kan give depression, nedsat indlæring og kan svække både din korttidshukommelse og langtidshukommelse.
For nyligt lavede Maja Thiele et forskningsforsøg, hvor hun gav femten forsøgspersoner store mængder alkohol. Og resultatet var overraskende.
- Vi kunne se promillen steg til 1.0 efter 30 minutter, men promillen var i gennemsnit dobbelt så høj i leverens blod. Her vil de fleste mennesker føle sig rigtig fulde. Hos nogle af vores forsøgspersoner var promillen tre gange så høj i leveren sammenlignet med resten af kroppen. Vi kunne også vise, at leveren allerede 24 timer efter drukturen reagerer med det samme ved at lave en overraskende stor mængde arvæv. Som med tiden kan blive til skrumpelever.
Maja Thiele mener, at for mange danskere misbruger alkohol på grund af de kortsigtede effekter.
- Et alkoholmisbrug ved jeg som leverlæge er ødelæggende for alkoholsmisbrugeren, men også personens pårørende.
Ud af misbruget
Der skulle gå ni år, hvor Anders Gregersen vekslede imellem at være tørlagt og få tilbagefald, før at han selv erkendte sit alkoholmisbrug.
- Jeg havde prøvet i ni år med flere forskellige behandlingsforløb, psykologer, hypnotisører, og der var intet der hjalp for mig. Jeg havde mistet mit arbejde, min familie kunne ikke klare mere.
Det var først, da Anders Gregersen som 30-årig gik i et intensiv seks ugers behandlingsforløb i Jylland, at behandlingen hjalp. Og han kom helt ud af sit alkolholmisbrug.
I dag har Anders Gregersen været ædru i 3,5 år. Han arbejder som udskolingslærer på Ørstedskolen i Rudkøbing på Langeland, hvor han underviser elever i 8. og 9. klasse.
- For fire år siden da jeg stod i mit misbrug, ville jeg aldrig have troet, at jeg igen skulle arbejde som lærer.
Tag snakken
Alle de år hvor Anders Gregersen kæmpede med sit alkoholmisbrug, kunne hans familie ikke trænge igennem til ham.
- Alkoholen har fungeret som et skjold, jeg foretrak alkohol fremfor min familie. Det er først efter mit intensive behandlingsforløb, jeg har fået øjnene op for, hvor meget mit alkoholmisbrug har påvirket min familie, fortæller Anders Gregersen.
Han har igen i dag en tæt relation til sin familie og han har fundet glæden i sit privatliv og i sit arbejde.
- Det er ikke en skam at blive ramt, det er kun en skam, hvis du ikke gør noget ved dit alkoholmisbrug. Jeg håber min historie får pårørende til personer med et misbrug til at tage snakken.
Danskernes alkoholforbrug
Over 860.000 danskere drikker for meget – det svarer til knap 20. procent. af den voksne befolkning.
Hver tredje af os har personer i det nærmeste netværk, der drikker for meget.
Men to ud af tre af os har svært ved at begynde samtalen med personen, vi er bekymret for.
Over halvdelen af befolkningen mener, at danskerne drikker for meget.
44% af befolkningen håber på, at den danske alkoholkultur ændres.
Kilde: Alkohol & Samfund, TrygFonden
Der er dog fortsat fri forbindelse, når de fynske elever skal bruge et onlineregneprogram eller nogle leksikale oplysninger fra Wikipedia.
- Vi må konstatere, at de unge ikke helt har lært at håndtere deres forskellige devices og internetforbindelser, og resultatet er, at en stor del af gymnasieelevers koncentration er røget de seneste år. Der er nogle, som synes, det er formynderisk at blande sig i det her, men jeg ser det som det vigtigste, vi har gjort for at sikre ro, nærvær og fordybelse i undervisningen, siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium, til Kristeligt Dagblad.
Samtidig har gymnasiet ligesom i mange folkeskoleklasser indført et mobiltelefonskab. Her skal eleverne lægge deres mobiltelefon inden times begyndelse.
Forslag kom fra eleverne selv
Rektoren drager en parallel til, at gymnasiet i 2018 var det første til at indføre totalt rygeforbud, hvilket siden blev bakket op af landsdækkende lovgivning.
Selve initiativet til at blokere de internetsider, der er størst fare for, at eleverne kan blive distraheret af, udgik i øvrigt ikke fra ledelsen, men elevbestyrelsen på gymnasiet.
- Der skal ikke mange små afbrydelser i vores koncentration til, før nettet fanger os ind og forstyrrer os i undervisningen. Det tror jeg også, de fleste af vores elever selv kan se, siger Asmus Lewis, gymnasieelev i 3. g. og medlem af elevbestyrelsen.
Gymnasium er first mover
Nyborgs håndfaste skærmpolitik indgår i en ny bog, ”Skærme i skolen”, som udkommer i torsdag. Ifølge bogens forfatter, pædagogisk konsulent og ph.d. i klasseledelse Dorte Ågård, står Nyborg forholdsvis alene i en gymnasieverden, hvor lærere og ledelse holder sig tilbage fra at sætte grænser for elevernes brug af skærme og distraherende internettjenester.
Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.
Men hun håber, at flere vil følge trop.
- Jeg betragter Nyborg Gymnasium som first movers i forhold til at turde være en autoritet og påtage sig ansvaret for, hvornår skærmene skal vælges til og fra, siger Dorte Ågård til Kristeligt Dagblad.
I sin bog beskriver Dorte Ågård, hvordan gymnasieverdenen blev taget på sengen, da smartphone-revolutionen fra 2007 til 2009 førte til, at alle unge pludselig havde adgang til internettet.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser
kopieret!
Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.
Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.
Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.
Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.
En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Blæst påvirker trafikken
kopieret!
Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.
Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.
Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
