Anders kom igennem sit misbrug:
- Jeg foretak alkohol fremfor min familie
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For svendborgenseren Anders Gregersen tog det ni år og flere behandlingsforløb, før han kom ud af sit alkoholsmisbrug.
Det var hjemme på barndomsværelset i Svendborg, at Anders Gregersen som 16-årig for første gang drak en øl.
- Jeg var nysgerrig, jeg ville smage, hvordan en øl smager. Jeg ville mærke promillerne bevæge sig ud i blodet, fortæller Anders Gregersen.
Forældrene bankede ofte på døren til Anders' værelse, uden der blev lukket op. I starten tænkte hans lillesøster Mette Gregersen bare, at storebroren var teenager og ikke vil forstyrres. Men en øl blev til flere, og de tomme dåser gemte Anders væk under sengen. Til sidst var der ikke mere plads under sengen, og dåserne væltede ud, og forældrene fandt dem.
- Jeg tænkte ikke i starten, at det var et alkoholmisbrug. Det var først, da Anders drak steder, som ikke var hensigtsmæssigt som på sit daværende arbejde i biograf Scala Svendborg, fortæller Mette Gregersen.
Alkoholforbruget stiger
Det er først, da Anders er 18 år, han begynder at drikke ude med sine venner og gå i byen. Indtil da han havde kun drukket alkohol alene og hjemme på værelset.
- Udadtil lignede det bare, at nu var jeg begyndt at gå i byen og være ung. Men jeg havde svært ved at stoppe med at drikke dagen derpå. Jeg havde en stor trang til at drikke, uddyber Anders Gregersen.
Hans forældre konfronterer ham flere gange i teenageårene, når de kunne se, at Anders havde drukket for meget. Anders' alkoholsmisbrug tærer på familien.
Anders Gregersens historie er ikke en enkeltstående historie. Danskernes forbrug af alkohol stiger, og en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at over 860.000 danskere drikker for meget. Det svarer til knap 20. procent af den voksne befolkning. I uge 40 sætter Alkohol & Samfund sammen med TrygFonden fokus på vores forbrug af alkohol i Danmark.
Mette Frederiksen har klart opråb til langtidsledige indvandrerkvinder i Odense
139 odenseanere med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mindst 15 år, og Danmark kan ikke finanisere velfærdssamfundet, hvis de ikke kommer i arbejde, slår Mette Frederiksen fast.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at 206 odenseanere har været på kontanthjælp i 15 år eller længere.
139 af de 206 odenseanske kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund, og det er alt for mange, mener statsminister Mette Frederiksen (S).
- Først og fremmest er det jo rigtig problematisk, at vi har så mange – især kvinder – med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det skal de se at blive, siger Mette Frederiksen til TV 2 Fyn.
“Det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund”
Finansiere velfærdssamfund
Ifølge statsministeren er der flere årsager til, at de mangeårige kontanthjælpsmodtagerne skal i arbejde.
- Ikke mindst for deres egen skyld, så de begynder at tjene nogle penge og sparer op til deres alderdom, og af hensyn til deres børn så de bliver bedre rollemodeller, siger Mette Frederiksen.
- Men det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund, fastslår statsministeren.
Hvad skal Odense gøre?
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år, er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år, som er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
Statsministeren har et bud på, hvad Odense Kommune kan gøre for at løse problemet med de langtidsledige indvandrerkvinder.
“Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse”
- Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse. Og det vil især være godt i forhold til den her gruppe kvinder i Odense, siger Mette Frederiksen.
Arbejdspligt er et signal
Hvis der i Danmark bliver indført 37-timers arbejdspligt, vil det ifølge regeringen få 250 personer i arbejde på landsplan.
I forbindelse med forslaget har regeringen tidligere erkendt, at tiltaget skal ses som et signal til de langtidsledige og ikke for at skabe et større arbejdsudbud.
- Det er korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi laver ikke dette tiltag for, at det skal skabe et større arbejdsudbud, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i september til TV 2.
- Vi gør det, fordi vi mener det, og fordi det er rimeligt overfor de mange, der hver morgen står op og knokler i et ofte meget hårdt job på skiftende tider af døgnet til lave lønninger.
Regeringens forslag er i første omgang målrettet omkring 20.000 personer, som ikke er del af arbejdsmarkedet, og som fremover skal tvinges enten i et ordinært job eller et nyttejob.
- Mine forældre og jeg holdt Anders' misbrug hemmeligt for at beskytte ham og os selv. Vi havde en idé om, hvordan samfundet ser ned på alkoholikere, fortæller Mette Gregersen
Men Anders Gregersen havde svært ved at stoppe festen. Der skulle mere og mere alkohol til for at give ham den boblende følelse indvendig. Det var først, da hans chef i biografen konfronterede ham, fordi Anders var mødt beruset på arbejde. Efter samtalen med chefen startede Anders som 21-årig for første gang i et offentligt forløb for hans alkoholmisbrug.
Alkohol er gift
- Menneskekroppen er rigtig dygtig til at forbrænde alkohol, men alkohol er ren gift for leveren, fortæller læge og forsker i leversygdomme hos SDU Maja Thiele.
Der sker både kortvarige og langvarige effekter, når du drikker alkohol, forklarer forskeren.
- De kortvarige effekter ved at drikke alkohol er, at hjernen oplever at give slip, når du drikker alkohol. Mange føler, de bliver sjovere og føler sig bedre tilpas. De værste effekter er de langvarige. Fordi de kan give depression, nedsat indlæring og kan svække både din korttidshukommelse og langtidshukommelse.
Lille guldskat med stor betydning:
- Vi var her i sidste øjeblik
Fem guldgenstande fundet nord for Odense vejer kun 24 gram tilsammen, men til gengæld bærer de historisk tyngde.
De har omkring 1.500 år på bagen, de fem guldgenstande, som Odense Bys Museer fra denne uge kan udstille.
De er for nylig blevet taget op af jorden, og det var lige præcis i tide, mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer.
- Vi var her i sidste øjeblik, for det, vi kan se, er, at en plov har været hård ved genstandene. Dels har den trukket dem op, og dels er de blevet beskadiget af at have været i kontakt med plovjernet, siger han.
Guldskatten består af tre dele af et smykke, en mønt og såkaldt betalingsguld. Det består af en lille spiral af omsmeltet guld, som blev brugt som skillemønt. Genstandene blev fundet af amatørarkæologer, som over en årrække minutiøst har gennemsøgt en mark nord for Odense, kvadratcentimeter for kvadratcentimeter.
Kejsermønt og smykker
Efter amatørerne havde fundet fire guldgenstande, blev en større arkæologisk undersøgelse sat i gang. Det betød, at man fandt en femte genstand, og man kunne konstatere, at de er lagt i jorden med vilje.
Desuden gav den arkæologiske undersøgelse svar på, hvor gamle guldgenstandene er.
- Dels har vi en mønt fra den byzantinske kejser Zeno, som fortæller os præcis, hvornår vi er i tiden, nemlig engang efter 470'erne, og dels har vi lokalt fremstillede smykker, som fortæller noget om den stilart, man var ved at udvikle herhjemme, siger Mogens Bo Henriksen.
- Vi får rigtig mange informationer ud af det her lillebitte fund, selvom der kun er fem genstande og 24 gram.
Der er tidligere fundet større guldskatte på Fyn, og faktisk er der i alt blevet fundet 18 kilo guld fordelt på Fyn. Fundene har særligt været koncentreret omkring Gudme, som i tiden, hvor skattene stammer fra, var en centralmagt på Fyn.
Derfor er det meget sandsynligt, at guldet har været der forbi.
- Det er blevet distribueret fra den magthaver, der har siddet på flæsket i kongehallen i Gudme, ud til de alliancer han måtte have rundtomkring. Der må vi så tro, at han har haft en samarbejdspartner heroppe nord for Odense. Det havde vi en fornemmelse af, men her har vi ligesom den rygende pistol, siger museumsinspektøren.
Truet kulturarv
De fem arkæologiske museer på Fyn har for nylig opfordret de fynske kommuner til at sige nej, når amatørarkæologer ansøger om at få lov til at gå offentlig grund efter med metaldetektor.
Det er dog kun bestemte områder, man opfordrer til, at man holder sig fra.
- Det er de områder, der ikke er under plov, for der er der simpelthen ikke nogen akut trussel mod fortidsminderne. På samme måde går vi som arkæologer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt, selvom vi ved, at man kunne gøre gode arkæologiske fund.
Til gengæld ser man gerne, at opdyrket land bliver finkæmmet med metaldetektorer.
- Vi er rigtig glade for, når de går ude i dyrkede landskaber - altså pløjemarkerne - hvor vi ved at genstandene er under nedbrydning. Det gælder i høj grad metalgenstandene, som ligger i pløjeland. Det er vores råstof til at skrive Danmarkshistorie ned, siger Mogens Bo Henriksen.
For nyligt lavede Maja Thiele et forskningsforsøg, hvor hun gav femten forsøgspersoner store mængder alkohol. Og resultatet var overraskende.
- Vi kunne se promillen steg til 1.0 efter 30 minutter, men promillen var i gennemsnit dobbelt så høj i leverens blod. Her vil de fleste mennesker føle sig rigtig fulde. Hos nogle af vores forsøgspersoner var promillen tre gange så høj i leveren sammenlignet med resten af kroppen. Vi kunne også vise, at leveren allerede 24 timer efter drukturen reagerer med det samme ved at lave en overraskende stor mængde arvæv. Som med tiden kan blive til skrumpelever.
Maja Thiele mener, at for mange danskere misbruger alkohol på grund af de kortsigtede effekter.
- Et alkoholmisbrug ved jeg som leverlæge er ødelæggende for alkoholsmisbrugeren, men også personens pårørende.
Ud af misbruget
Der skulle gå ni år, hvor Anders Gregersen vekslede imellem at være tørlagt og få tilbagefald, før at han selv erkendte sit alkoholmisbrug.
- Jeg havde prøvet i ni år med flere forskellige behandlingsforløb, psykologer, hypnotisører, og der var intet der hjalp for mig. Jeg havde mistet mit arbejde, min familie kunne ikke klare mere.
Det var først, da Anders Gregersen som 30-årig gik i et intensiv seks ugers behandlingsforløb i Jylland, at behandlingen hjalp. Og han kom helt ud af sit alkolholmisbrug.
I dag har Anders Gregersen været ædru i 3,5 år. Han arbejder som udskolingslærer på Ørstedskolen i Rudkøbing på Langeland, hvor han underviser elever i 8. og 9. klasse.
- For fire år siden da jeg stod i mit misbrug, ville jeg aldrig have troet, at jeg igen skulle arbejde som lærer.
Tag snakken
Alle de år hvor Anders Gregersen kæmpede med sit alkoholmisbrug, kunne hans familie ikke trænge igennem til ham.
- Alkoholen har fungeret som et skjold, jeg foretrak alkohol fremfor min familie. Det er først efter mit intensive behandlingsforløb, jeg har fået øjnene op for, hvor meget mit alkoholmisbrug har påvirket min familie, fortæller Anders Gregersen.
Han har igen i dag en tæt relation til sin familie og han har fundet glæden i sit privatliv og i sit arbejde.
- Det er ikke en skam at blive ramt, det er kun en skam, hvis du ikke gør noget ved dit alkoholmisbrug. Jeg håber min historie får pårørende til personer med et misbrug til at tage snakken.
Danskernes alkoholforbrug
Over 860.000 danskere drikker for meget – det svarer til knap 20. procent. af den voksne befolkning.
Hver tredje af os har personer i det nærmeste netværk, der drikker for meget.
Men to ud af tre af os har svært ved at begynde samtalen med personen, vi er bekymret for.
Over halvdelen af befolkningen mener, at danskerne drikker for meget.
44% af befolkningen håber på, at den danske alkoholkultur ændres.
Kilde: Alkohol & Samfund, TrygFonden
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Mobbere stjal hans selvtillid: - Man er alene mod hele verden
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Julehjælp til udsatte familier firedobles
kopieret!
Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.
Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.
- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her