Gidsel-sømand med regner med ankesag

Mandag afgør sømændene, om de anker dommen i Danica White-sagen.

"Jeg tror ikke, jeg rigtig kommer videre med livet, før den her sag bliver afsluttet," siger Jens Peter Skov Jensen fra Lamdrup til BT. Han er en af de søfolk, der blev taget som gidsel af somaliske pirater i 83 dage. 
 
Efter hjemkomsten har søfolkene i samarbejde med 3F trukket rederiet i retten for at få erstatning. I går faldt dommen i Københavns Byret, og sømændene fik afslag. Morten Bach fra 3F er klar til straks at anke dommen, men før den beslutning bliver endelig, skal der holdes møde mellem advokat og søfolk på mandag. 
 
Imellem sidder Jens Peter Skov Jensen derhjemme, og har det rigtigt, rigtigt skidt.
 
"Jeg kan kun sove tre timer ad gangen, så vågner jeg med mareridt om piraterne og sidder bare op i sengen resten af natten," fortæller han.

Oversigt

    Oversigt