Kemi-virksomhed solgt i Nyborg

Ekokem - det tidligere kommunekemi - er blevet solgt til finske Fortum for 3,5 milliarder danske kroner.

Det tidligere Kommunekemi er atter blevet solgt. Sidste år blev Nyborg-firmaet ellers afhændet af kapitalfonden EQT til finske Ekokem, der også har et datterselskab i Sverige.

Det var hensigten, ar Ekokem skulle børsnoteres i Finland, men i stedet for har finnerne solgt hele butikken til et andet finsk miljøselskab, Fortum, for 3,5 milliarder danske kroner.

Ekokem er ejet af både offentlige og private investorer, og de afhænder nu 81 procent af aktiekapitalen, oplyser Fortum på sin hjemmeside.

Handlen er afhængig af konkurrence -myndighedernes godkendelse. 

Ekokem i Danmark er netop kommet med årsregnskab.

Det viste en underskud på 55 millioner kroner før skat.

Handlen kommer som en stor overraskelse for den danske ledelse, der blev orienteret i fredags.

De nye ejere forventer øget vækst med opkøbet, og forventer, at de to firmaer vil supplere hinanden godt inden for affaldshåndtering og cirkulær økonomi.

 

Oversigt

    Oversigt