Kolonihaver ramt af serieindbrud: Én ting går igen

En stribe af indbrud har i weekenden ramt en kolonihaveforening i Ullerslev, men der er ingen meldinger om stjålne genstande.

Kolonihaveforeningen Kaliffenlund i Ullerslev blev lørdag aften ramt af en række indbrud, der alle er sket indenfor få timer. 

Det drejer sig om syv kolonihavehuse, der alle har fået opbrudt enten døre eller vindue. Seks af kolonihavehusene har adresse på Banevænget i udkanten af Ullerslev, mens den sidste kolonihave ligger på Skovlunden. 

- To af stederne har gerningsmanden eller gerningsmændene været inde og rode i skuffer og skabe, siger Erik Skov, der er politikommisær hos Fyns Politi.

Men én ting går igen. Politiet har endnu ikke fået nogle anmeldelser om stjålne genstande i forbindelse med indbruddene. 

- Men der kan sagtens komme noget senere. Det kan være svært lige at få det fulde overblik med det samme, siger Erik Skov. 

Fyns Politi har lige nu ikke nogen mistænkte til serieindbruddene i Ullerslev.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt