19-årig stukket ned af ukendte gerningsmænd ved kongrescenter

En mand blev stukket ned ved kongrescenter i Odense lørdag morgen omkring klokken 05.07. Fyns Politi søger vidner.

En 19-årig mand er lørdag morgen blevet stukket ned ved Odense Congress Center på Ørbækvej. 

Det oplyser Fyns Politi via Twitter.

Manden er efterfølgende blevet kørt på sygehuset og er meldt uden for livsfare, skriver politiet i tweetet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen oplyser til Fyens Stiftstidende, at der er tale om en 19-årig mand, der blev stukket ti gange på dele af kroppen af fire til fem ukendte gerningsmænd. 

Manden blev ifølge vagtchefen stukket i torsoen og benene, men er altså uden for livsfare.

- De fire til fem mænd kørte efter overfaldet væk i en sort bil. I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra potentielle vidner, der muligvis har set noget omkring klokken 05 ved Odense Congress Center, siger vagtchef Torben Jakobsen til avisen.

Sort bil fundet

Lørdag eftermiddag har Fyns Politi muligvis fundet den sorte bil, som gerningsmændene kørte væk i.

- Jeg kan bekræfte, at vi har fundet en bil, som vi har taget i vores varetægt. Om det er den rigtige bil, ved jeg ikke endnu, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

Fyns Politi søger vidner, der kan have set noget ved kongrescentret klokken 05.07 lørdag morgen. 

Hvis man har oplysninger i forbindelse med sagen, så kan Fyns Politi kontaktes på 114.

661638-313
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
661632-313
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
661637-313
Foto: Arkivfoto/Local Eyes

Oversigt

    Oversigt