Den grimme ælling, der voksede op og blev en smuk svane, hunden med øjne så store som tekopper og prinsessen, som kunne mærke en lille ært gennem en stor stak madrasser.
Du kan sikkert genkende H.C. Andersens kendte eventyr fra din barndom, og nu kan de måske få endnu større betydning i et nyt nationalt H.C. Andersen Center. SDU og Odense Bys Museer har søgt om 45 millioner kroner til etablering af centeret, og håbet er at få projektet på finansloven.
- Vores vision er, at vi synes, at Danmark bør være med til at løfte H.C. Andersen, siger Torben Grøngaard, der er museumsdirektør for Odense Bys Museer, til TV 2/Fyn.
Formålet med et nationalt H.C. Andersen Center er at synliggøre H.C. Andersens værker og betydning som nationalt ikon med international gennemslagskraft gennem forskning, digital sikring og formidling.
Grundtvig, Kirkegaard og Andersen
Den verdensberømte, fynske forfatter har både et museum, to huse, sin egen park, fodspor i hele byen, skulpturer og røde og grønne figurer i lyskurvene. H.C. Andersen har uden tvivl en stor betydning for Odense, som har arbejdet for at skabe en autentisk og eventyrlig stemning i bybilledet.
- Odense gør rigtig meget, vi bygger blandt andet et nyt H.C. Andersen-hus i 2021. Men vi mangler en række basale ting, som vi skal have undersøgt om H.C. Andersen. Det vil vi så gerne have Danmark til at bidrage til, forklarer Torben Grøngaard.
Årsagen til tankerne om centeret kommer sig af det, man kan se andre steder.
- Grundtvig har et center, Søren Kirkegaard har et center. Vi synes, at det er lidt mærkeligt, at H.C. Andersen, som er så kæmpestor, ikke har sit eget center, siger museumsdirektøren.
Derfor foreslår de en bevilling på 10 millioner kroner årligt i en årrække til at føre visionerne ud i livet.
Husk H.C. Andersen
Hvert år kommer omkring 20.000 kinesere til Odense for at opleve H.C. Andersen, men Torben Grøngaard oplever, at de mangler viden om, hvordan H.C. Andersen står ude i verden.
- Vi fandt i 2005 ud af, at Andersen læses meget, meget forskelligt. I USA læses han på en måde, i Kina læses han på en anden. Vi mangler simpelthen en kortlægning af Andersens betydning i de enkelte lande, forklarer Torben Grøngaard og fortæller, at de allerede har arbejdet med Rusland, Kina, Portugal og Italien, men gerne vil nå længere ud.
For at føre H.C. Andersencenteret ud i livet, har de derfor bedt om foretræde for Folketingets Kulturudvalg 25. september, hvor professor på SDU Johs Nørgaard Frandsen og Torben Grøngaard vil fremlægge planen. Dertil har de bedt om at komme til at tale med Kulturminister Joy Mogensen, ligesom både Odenses Borgmester, Peter Rahbæk Juel (A), og rektor på SDU, Henrik Dam, har kontaktet flere politikere.
- Vi prøver ad så mange veje som muligt at sige: husk nu lige, at der er en, der hedder H.C. Andersen, siger Torben Grøngaard.
Danmark er nødt til at være med
Både Torben Grøngaard og resten af holdet bag det nationale H.C. Andersen Center håber, at de møder opbakning. De mener, at der ligger en stor opgave i at få H.C. Andersen bedre integreret i undervisningen, digitalisere hans værker og få lavet gode oversættelser af dem til flere sprog.
- Det er nu, Odense har satset på et stort nyt hus, der er nu, vi er ude i den store verden. Der skal smedes nu, så vi lægger os på knæ over for politikerne og siger ”kom nu, I kan godt finde pengene”, siger Torben Grøngaard.
Selvom Odense gør et godt stykke arbejde med at få H.C. Andersen udbredt, mener Torben Grøngaard, at det er på tide, at Odense får lidt hjælp til at varetage kulturarven.
- Odense Kommune kan ikke løfte undervisningen i hele Danmark, ligesom Syddansk Universitet ikke kan løft det alene. Danmark er nødt til at være med, fortæller han og fortsætter:
- Det er ikke meningen, at H.C. Andersen bare skal stoppes ned i halsen på enhver, men det er vigtigt, at vi kommer til at undervise om, med og af H.C. Andersen. Ikke kun i Odense, men også resten af Danmark, afslutter Torben Grøngaard.