Anders Coisbo trækker sig fra livsværk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den nye ejer af det fynske bryggeri Coisbo går stadig efter en løsning, der inkluderer stifteren, men Anders Coisbo vil ud.
Det fynske specialbryggeri Coisbo er klar til at åbne med en ny ejer, men bryggeriets stifter Anders Coisbo vil ikke længere være en del af virksomheden, sådan som den nye ejer Michael Sandal ønsker det.
- Det kommer 100 procent sikkert ikke til at ske, skriver Anders Coisbo i en besked til TV 2/FYN.
Fejl i regnskaberne: Fynsk bryggeri konkurs
Det fynske mikrobryggeri, Coisbo Beer, er begæret konkurs.Det var selskabets nye direktør, der begærede konkursen.
Det internationalt prisvindende mikrobryggeri, Coisbo Beer fra Morud, er begæret konkurs.
Firmaet, der er grundlagt af den tidligere politibetjent Anders Coisbo, havde med undtagelse af i 2014 længe kørt med underskud. I 2015, som er senest tilgængelige regnskab, havde virksomheden et underskud på 281.000 kroner før skat.
Anders Coisbo fik ellers for nylig hjælp af den kendte fynske erhvervsmand Michael Sandal. Han indtrådte som direktør i bryggeriet 7. juni i år.
Samtidig skød Michael Sandal gennem sit selskab Sandal Holding en større sum penge ind i virksomheden således, at han nu sad med aktiemajoriteten.
Sandal begærede Coisbo konkurs
Men hvad der lignede en redningsplanke for det lille prisvindende bryggeri med den notorisk skrantende økonomi viser sig nu at være det stik modsatte.
Det er nemlig Michael Sandal, der har begæret Coisbo Beer ApS konkurs. Det fortæller Michael Sandal selv via en telefon fra Spanien.
- Vi havde ikke andet valg end at lade Coisbo Beer ApS gå konkurs, begynder den fynske erhvervsmand.
- Det var et valg, vi traf i forbindelse med implementeringen af Coisbo Beer ApS i vores regnskaber. Her opdagede vi, at der var nogle ting, der ikke stemte overens, siger Michael Sandal med henvisning til, at der har været fejl i den måde, man har opgjort lagerbeholdningen på.
Siger du, at der er foregået noget ulovligt?
- Jeg vil ikke kalde det ulovligt, for det fordrer, at nogen har gjort noget bevidst forkert. Der er nogle ting i regnskaberne, som vi ikke kan gennemskue. Vi har behov for at viske tavlen ren, og der så vi konkurs som eneste udvej, siger Michael Sandal.
Han lægger ikke skjul på, at konkursen også kommer til at koste ham en større sum penge.
Coisbo brygger stadig
Ifølge Michael Sandal betyder konkursen ikke, at det er slut med den efterhånden velkendte fynske Coisbo-øl.
- Alting kører videre. Det har jeg aftalt med Kurator. Hvis du ringer ind på vores hovednummer, så kan du stadig bestille øl.
Hvad der på sigt kommer til at ske med produktet Coisbo Beer, når konkursen er behandlet, kan Michael Sandal dog ikke sige noget konkret om, men han forventer, at en en ny firmakonstruktion snart er på plads.
Han lover selv at gøre alt for, at Fyn også i fremtiden kan tilbyde sine gæster en Coisbo-øl.
- Jeg vil gøre alt for, at Anders og hans ualmindeligt fine Coisbo-projekt bliver en succes. Og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at Anders og Malene kommer så smertefrit igennem det her som muligt, siger Michael Sandal.
Michael Sandal fortæller her til morgen, at han ikke har nogen plan B for en fremtid uden Anders Coisbo, som han kalder en fantastisk iværksætter. Anders Coisbo stiftede selskabet i 2009.
- Jeg tror, vi lige har behov for at lande oven på alt det her, siger Michael Sandal, der understreger, at det ikke er en sjov situation:
- Der er ikke nogen, der løber rundt med armene over hovedet over det, men det var en kurator, der kom til at afgøre det.
Kendt fynsk erhvervsmand skal servere øl på Flakhaven
Michael Sandal, som i 2014 solgte sin IT-virksomhed Team Online Global for 100 millioner kroner, kaster sig over fynsk øl.
Bryggeriet Flakhaven er blevet solgt til den kendte fynske erhvervsmand Michael Sandal.
Kirsten Redder, tidligere ejer af Bryggeriet Flakhaven, fortæller, at hende og hendes mand har haft bryggeriet i over 11 år, og derfor så de, at det var på tide, at de kom videre.
- Vi når begge snart pensionsalderen, så vi vil fokusere mere på vores anden restaurant, siger Kirsten Redder.
Den 7. juni 2016 indtrådte Michael Sandal som direktør for mikrobryggeriet Coisbo Beer. Passioneret ølbrygning er ikke altid nok for at en virksomhed kan tjene penge. Coisbo Beer kom i 2015 ud med et resultat på minus 208.794 kroner.
Michael Sandal har også gang i andre projekter. I starten af marts smadrede Jane Jegind med en gravko Didriksen-skiltet og startede dermed nedrivningen af den gamle ejendom som i mange år havde stået tomt hen midt i Odense centrum.
Her havde Michael Sandal også en finger med i spillet.
Han har investeret 80 millioner kroner i opførelsen af en ny ejendom med ny Fakta butik og lejelejligheder, som af bygherrerne selv kaldes porten til Odense.
Nu vil Michael Sandal forsøge at redde stumperne sammen med Anders Coisbo.
- Vi har ikke nået at være omkring det fremtidige setup, men Anders' plads er ikke tænkt besat til anden side.
Han understreger, at konkursen har tæret hårdt på Anders Coisbo og egentlig også på ham selv.
- Det er klart, at Anders er hårdt ramt, og det er jeg også. Det har været en underlig periode, siger Michael Sandal:
- Nu skal vi have Anders rejst som et helt menneske. Det har ikke været sjovt.
Michael Sandal, der nu ejer Coisbo Beer, står ligeledes bag Bryggeriet Flakhaven, samt Sandal Ejendomme, der er i fuld gang med at færdiggøre en Fakta og 39 nye lejligheder, Rosenbæk Byport, på hjørnet af Vindegade og Vesterbro i Odense.