Fuldt felt i Denmark Open: Millionerne forventes at vende tilbage
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I efterårsferien lægger Odense endnu engang gulv til badmintonturneringen Denmark Open. I år er turneringen tilbage på fuld kapacitet efter sidste års coronapandemi, og omsætningen forventes at stige.
Fra på tirsdag går det løs i Odense Idrætshal.
Her vil man frem til søndag kunne se noget af det bedste badminton man i øjeblikket kan finde på alverdens badmintonbaner, når badmintontuneringen Denmark Open byder op til kamp.
OB sætter føring over styr og taber
OB formåede ikke at fastholde grebet om hjemmekampen mod Randers, og tabte alle tre point efter at have ført 1-0.
OB og Randers FC stødte sammen i Odense i en tæt kamp, hvor Randers trak det længste strå til sidst og kunne forlade Odense med en 2-1 sejr.
OB bragte sig ellers foran, men Randers sikrede sig med to scoringer en flot sejr. Vito Hammershøy-Mistrati sørgede for de tre point til gæsterne med en scoring bare syv minutter før tid.
OB tog ellers taktstokken fra kampens start, hvor fynboerne var klart mest på bolden. Særligt Mads Frøkjær og Aron Elis Thrándarson var i spillehumør for OB, som havde et stort overtag på midtbanen i kampens indledning.
OB forsøgte sig ofte med at angribe over kanterne og kom i front efter netop sådan en situation.
Bolden havnede hos Thrándarson i højre side, hvorfra islændingen slog et perfekt indlæg til Frøkjær, der bragte OB foran.
Kadrii fik gult for brok
Randers kom bedre med i kampen efter scoringen, men udeholdet blev først for alvor farligt, da det fik tilkendt et straffespark.
Kantspilleren Tosin Kehinde sparkede en bold op på armen af hjemmeholdets angriber Bashkim Kadrii.
Kampens dommer pegede på pletten og fastholdte sin dom på trods af store protester fra Kadrii, der også modtog et gult kort i situationen.
Vito Hammershøy-Mistrati brændte dog fra 11-meterpletten.
OB-fejl
Anden halvlegs indledning var alt andet end køn. Begge hold havde problemer med at få spillet til at flyde, og derfor var det meget symptomatisk, at næste mål kom efter en fejl.
En tilbagelægning fra OB's Jeppe Tverskov endte med at spille udeholdets angriber Stephen Odey fri. Odey driblede iskoldt udenom OB-målmand Hans Christian Bernat og udlignede.
I slutfasen, hvor begge hold ellers så tilfredse ud med ét point, scorede Vito Hammershøy-Mistrati ud af ingenting og sørgede for tre point til udeholdet.
Bysbarnet, OL-guldvinderen og verdensstjernen Viktor Axelsen vil være at finde i feltet af store navne, som i år også rummer spillere fra resten af verden.
- Forventningen er, at det er et fuldt felt, der ankommer til Odense i dag (søndag, red.) og de kommende dage, fortæller Rasmus Hessum, der er direktør for Destination Fyn.
Bobler mindsker coronasmitte
Sidste års turnering blev afviklet i skyggen af coronapandemien, og det kostede på omsætningen, at der både var færre spillere og færre publikummer.
DM i kæmpegræskar med fynsk deltagelse: Hemmeligheden er hestemøg
De seneste 14 år har Tivoli i København afholdt DM i Kæmpegræskar. I år var der fynsk deltagelse.
129,6 kilo. Det var hvad vægten viste, da et fynsk kæmpegræskar i dag blev vejet til DM i Tivoli.
Men selvom det umiddelbart lyder af meget, så er der langt op til vindergræskaret, der med en kampvægt på hele 497,6 kilo, kunne sikre sig førstepladsen.
Det blev derfor en caféejer fra Græsted, der løb med sejren, oplyser Tivoli i København, hvor der de seneste 14 år er blevet afholdt DM i Kæmpegræskar.
Tungere end forventet
For Anita Dietz fra Årslev, der er ejer af det fynske kæmpegræskar, var det en stor oplevelse at få lov at deltage i konkurrencen.
Hun har dyrket kæmpegræskar i ti år, men i år var første gang hun kvalificerede sig til DM. Det skyldes ifølge Anita Dietz én helt særlig ingrediens.
- Sidste år var der en af avlerne der lækkede sine hemmelighed og sagde hestemøg, hestemøg, hestemøg, så det måtte vi jo prøve, fortæller hun.
Derfor måtte Anita Dietz og hendes mand hente mellem 15 og 20 trailerfulde ren hestemøg, som græskaret kunne vokse sig stor på.
Selvom det blev til en ottende plads ud af i alt ti græskar, er Anita Dietz tilfreds med resultatet.
- Jeg har det rigtig, rigtig godt. Den vejede næsten 20 kilo over, hvad jeg havde håbet på, lyder det fra den glade græskaravler.
Gode gener
Vinderen af årets DM-konkurrence, Henrik Jensen, erkender, at det har krævet hårdt arbejde at nå denne størrelse.
- Det er blevet fodret med rå mængder af naturgødning i form af heste- og hønsemøg samt store mængder af brændenælde vand, siger han.
- Mit græskar har også gode gener, for det er barn af sidste års nordiske og danske mester.
Sidste års vinder blev målt til 970,4 kilo og var blevet passet og plejet af den dobbelte vinder Jens Peder Skønager fra Ribe.
Får frø med hjem
Selvom det ikke blev til en førsteplads for fynske Anita Dietz, så har konkurrencen ikke afskrækket hende fra at dyrke flere kæmpegræskar
- Det har i hvert fald givet blod på tanden til noget mere dyrkelse næste år, siger hun.
De næste tre uger kan Tivolis gæster nyde synet af de ti konkurrencegræskar, og derefter får avlerne en pose med frø fra deres græskar, så de har noget at dyrke videre på.
Trods vindergræskarrets enorme størrelse, er der ikke kun langt op til Danmarksrekorden, men også verdensrekorden.
Den rekord sidder en italiener ved navn Stefano Cutropi i øjeblikket på. Han formåede at fodre et græskar med gødning i sådan en grad, at det voksede til hele 1.226 kilo.
Men i år er der ikke kun plads til at fylde lægterne. De bedste spillere fra den badmintonstærke del af Asien dukker også op, og coronavirusset er slået af banen for en stund.
- Med en skarp opdeling i bobler med henholdsvis røde og grønne zoner, som det internationale badmintonforbund BWF og Badminton Danmark klogt fastholder, er det muligt i år at afvikle en turnering, der forventes at nærme sig samme flotte niveau, hvad angår turismeomsætning som før pandemien, siger Jakob Staun, der er eventchef hos Destination Fyn.
Og fra tilskuerboblen på lægterne kan Viktor Axelsen og resten af de danske spillere forvente ekstra stor opbakning i år.
- Det er klart, der kommer ikke så mange udenlandske tilskuere endnu. Det er primært danske tilskuere, der fylder på lægterne, fortæller Rasmus Hessum.
Til trods for manglen på udenlandske tilskuere, forventer direktør Rasmus Hessum, at omsætningen i år når niveauet fra 2019, som lød på cirka 19 millioner kroner.
Således investeres der ifølge Destination Fyn fra fynsk side omkring to millioner kroner i Denmark Open. Investeringen giver under normale forhold pengene mange gange igen.
Sidste år i Odense Idrætshal
Odense sikrede sig tidligere på året værtskabet for den attraktive badmintonturnering frem til 2026. Og allerede til næste år er der sandsynlighed for, at turneringen tager et endnu et spring, hvad angår turismeomsætning. Her flyttes turneringen til Arena Fyn og Odense Congress Center.
To fynske kommuner ændrer på skatten
Odense og Kerteminde kommuner ændrer i 2022 på skatten og dækningsafgiften for erhvervsejendomme. I ti kommuner landet over stiger skatten næste år.
Odense og ni andre af landets i alt 98 kommuner sætter skatten op i 2022, mens seks kommuner sætter skatten ned - her i blandt Kerteminde.
I alt viser foreløbige tal en kommunal skattestigning på 122 millioner kroner næste år. Men regeringen ønsker at nedsætte den statslige bundskat, så den samlede skat for borgerne i landet "under ét" ikke stiger.
Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse efter kommunerne har vedtaget budgettet og skatterne for næste år.
Den endelige opgørelse af skatteresultatet forventes dog først i december, lyder det fra Indenrigs- og Boligministeriet.
Dækningsafgift sænkes
Skattestigningen i Odense bliver på 0,06 procent, mens Kerteminde sænker skatten med 0,1 procent.
Dækningsafgiften for erhvervsejendomme sænkes desuden i Odense og Kerteminde med henholdsvis 0,7 og 1,7 promille.
Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, der skal dække de udgifter, som kommunen påføres som følge af erhvervsejendommen.
Ændringerne betyder, at den samlede ændring i provenuet for Odense i 2022 lander på 7,3 millioner, mens provenuet i Kerteminde lander minus 5,9 millioner.
Udligningsreformen har givet muligheden
Den største kommunale skattestigning bliver i Gentofte Kommune. Her stiger udskrivningsprocenten med 0,37 procentpoint til 24 procent, skriver Ritzau.
Udskrivningsprocenten er den skatteprocent, der bruges til beregning af den kommunale indkomstskat.
Også i Helsingør, Greve, Solrød, Fanø, Horsens, Lemvig og Skanderborg stiger skatten, mens Kalundborg og Norddjurs, som Kerteminde og Odense, også sænker dækningsafgiften for erhvervsejendomme.
Af de vedtagne skattestigninger er 42 millioner uden for rammerne i udligningsreformen fra 2020. Dermed vil der komme en modregning i bloktilskuddet svarende til den ekstra skattestigning.
Udligningsreformen har givet kommuner muligheden for at hæve skatten på statens regning, hvis kommunerne stod til at tabe penge på udligningsreformen.
Reformen skal skabe "et Danmark i bedre balance", som det lød i aftaleteksten. Dermed skulle der skabes mere ligevægt mellem landets kommuner heriblandt på skatteprocenten.
Ifølge Destination Fyns beregninger er det dermed realistisk med vækst på op mod seks millioner kroner i 2022. Det skyldes blandt andet en øget tilskuerkapacitet og dermed potentialet for at øge antallet af internationale publikummer.
Hvis man endnu ikke har planlagt, hvad man skal bruge sin efterårsferie på, er det stadig muligt at købe billetter til turneringen.
