Step op, og tag ansvar

Derfor har politikeren et klart ønske.

- Jeg vil have, at borgmesteren og justitsministeren stepper op og tager ansvar. Man må gå mere hårdhændet til værks for at sikre lov og orden, siger hun.

Begge poster er besat af socialdemokrater: Peter Rahbæk Juel og Peter Hummelgaard.

Den tidligere konservative minister og byrådsmedlem i Odense anerkender dog, at ansvaret er todelt.

- Ansvaret ligger selvfølgelig begge steder. Mangler kommunen redskaber, må vi hjælpe fra Christiansborg, siger hun.

Borgmester lovede handling i 2018 og 2021 - men er der sket noget?

Der har på kommunalt plan været politisk interesse i at løse problemer i kolonihaverne i mange år. 

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.

Men problemerne fortsætter.

Selv om borgmesteren ikke har haft held til at komme bandekriminaliteten i kolonihaverne i Odense til livs, har Socialdemokratiet i Odense tidligere opfordret By- og Kulturforvaltningen til at skride hårdere ind over for kriminelle i området.

Forvaltningen har i flere år haft en konservativ rådmand og før det en Venstre-rådmand.

Socialdemokratiet: Der er gjort rigtig meget

På tværs af begge politiske fløje er lokalpolitikerne dog enige om, at der er behov for hjælp fra Folketinget, særligt nu hvor debatten raser igen efter søndagens skudepisode.

Bjørn Brandenborg (S), der ligesom Mai Mercado er valgt på Fyn, forstår lokalpolitikernes frustration over for kampen mod banderne i kolonihaverne.

Hvorfor er problemerne ikke løst?

- Det er nok også, fordi det er kompliceret. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de politikere og folk, der bor i områderne, siger Bjørn Brandenborg.

- Hvis kommunerne mangler værktøjer for at kunne smide bandemedlemmer ud af en kolonihaveforening, er man nødt til at se på, om vi har mulighed for at hjælpe kommunerne med at få det. Vi kan ikke levere en færdig løsning lige nu, men som minimum skal vi have en dialog med kommunen, fortæller han.

Nu er der ikke sket noget i syv år. Risikerer vi, at vi taler om de samme problemer igen om syv år?

- Det håber jeg ikke. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis man kigger over de seneste par år, er det ikke, fordi vores indsats har været stille. Vi har lavet rigtig mange forskellige initiativer for at bekæmpe banderne, siger Bjørn Brandenborg. 

Skudepisoden i Biskorup Havekoloni efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

Forælderen bestemmer mindre

- Først og fremmest handler det jo om, at forældrene i dag er en convenience-generation, der har mere travlt end nogensinde før, lyder det fra butikschefen.

- De vil bare gerne vil gøre det, der er nemmest og hurtigst, så derfor giver de gerne 249 kroner for et produkt, hvor de ikke selv skal gøre noget.

Men ifølge Mette Gerber Jensen er det langt fra hele forklaringen på de gode salgstal.

For de seneste år har hun bemærket, at det er som om, beslutningen om fastelavnstøjet stille og roligt er ved at skifte hænder:

- Børn har meget mere at skulle have sagt i dag, og de vil ikke nøjes med noget, mormor eller morfar har lavet. Vi ser jo også, at børnene selv er med ude at vælge - det var de ikke, dengang mine børn var små, lyder det fra butikschefen, der fortsætter:

- Vi kan næsten se det fra år til år: De er små, når de begynder selv at have noget at skulle have sagt.

En pointe, Tina Johansen sagtens kan spejle sig i:

- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tilføjer:

- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.

Fest er ingen undskyldning

Men det høje kostumesalg er ikke uden konsekvenser, siger medlem af EU’s miljøagentur Lars Fogh Mortensen:

- Det er jo sådan, at tøjforbruget har en ret stor indvirkning på klima og miljø, og vi er faktisk lige på trapperne med nye tal, der viser, at hver EU-borger køber 19 kilo tøj og øvrige tekstiler om året. Det svarer jo altså faktisk til vægten af en fyldt kuffert.

Samtidigt påpeger Lars Fogh Mortensen, at 80 procent af CO2-udledningen fra tøj stammer fra selve produktionen:

- Så hvis man køber noget og kun bruger det én gang, har det en enormt stor klimabelastning - og det vil jo ofte være tilfældet med fastelavnskostumer. 

Kunne man ikke sige, at lige den ene dag om året skal man bare have lov til at glæde ens børn ved at købe et splinternyt kostume til dem?

- Det kunne man da sagtens, men så kunne man også sagtens sige juleaften én gang, halloween, valentinsdag, sommerferie, og hvis vi lægger alle de ting sammen, så bliver det jo rigtig meget.

Alligevel bebrejder han ikke forbrugerne, at de køber så meget nyt.

- Jeg tror, det handler meget om, at vi lever i et samfund, hvor der er et system, der tillader det. Det nye tøj er jo superbilligt, og det skævvrider hele markedet, når klimabelastningen ikke er afspejlet i prisen. Men vi har jo alle en travl hverdag, så jeg synes ikke, man kan ikke bebrejde kunderne det. Så hvis man skal lægge ansvaret på nogen, er det i mine øjne ikke kun kunderne, men også producenterne.

- Sådan, tiden er

Derfor er det ifølge Lars Fogh Mortensen altafgørende, at man bruger det købte tøj så mange gange så muligt for at reducere klimabelastningen per tøjartikel.

Men det kræver, at tøjets materiale kan holde til at blive genbrugt - og sådan er tilfældet langt fra altid med fastelavnsudklædning, erkender butikschefen i Odenses Fætter BR.

- Det er jo en polyesterkvalitet, som holder til lidt leg, og så er det færdigt. Men det er jo også det, der bliver efterspurgt - så det er dét, vores indkøbere tager til Østen og finder til os, siger hun og tilføjer:

- Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.

Men er I ikke med til at puste til forbrugerilden ved at have det her enorme sortiment?

- Jo, det kan man sige, men hvis vi ikke havde det her udvalg, så ville vi få klager om, at sortimentet var for småt. Vi har jo også en forretning, vi skal drive, så det er et kæmpe dilemma.

Strammere tilskudsregler

De ændrede regler gør, at diabetikere først kan få tilskud, når de har afprøvet et billigere alternativ.

Kun hvis den billigere løsning viser sig utilstrækkelig, må lægen udskrive en recept på Ozempic.

De strammere tilskudsregler kan illustreres som en trappe med tre trin. Hvis man tager Ozempic, står man på trin tre. Inden det kan ske, skal patienten prøve midler på trin et og to først.

Ifølge Danske Regioner er det "et godt billede af, at det går i den rigtige retning", hvad angår tilskud til medicin.

- Det er godt, at vi har fået nogle værktøjer til at holde prisen nede. Det er vigtigt, at vi i Danske Regioner har fokus på medicinpriser, for vi har et sundhedsvæsen, der er under et konstant pres, siger Mads Duedahl.

Foruden de ændrede tilskudsregler har et prisfald på Ozempic sidste år også spillet en rolle i de sænkede udgifter, fastslår næstformanden.

Baggrunden for de ændrede tilskudsregler var, at antallet af danskere med recept på Ozempic var stærkt stigende.

Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen, men mange havde ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke prøvet billigere midler først.

Regionerne betaler en stor del af udgifterne til medicinen, hvilket har sat regionernes økonomi under pres.

Regionernes tilskud til Ozempic lød i 2024 på knap 800 millioner kroner, mens det året før nærmede sig 1,3 milliarder kroner.

Alene i januar sidste år lød det regionale tilskud på næsten 100 millioner kroner.

En klar nedstyrtningsfare

Se bare på billedet herunder. Ifølge ekspert Flemming Hansen er der en betydelig risiko for, at arbejderne kan styrte ned fra gangbroen.

- De kunne have slået sig selv ihjel, hvis de var røget ud over den kant, fortæller Flemming Hansen til Fagbladet 3F.

Alle tre eksperter, der har kigget på billedet er enige om, at havde Arbejdstilsynet været forbi, så ville der været givet et strakspåbud.

Flemming Hansen tilføjer, at det klokkeklart ville udløse en stor bøde.

Manglende faldsikring

På billedet herunder påpeger eksperterne, at det udspændte net, som kan ses på næste billede, forhåbentligt ville holde medarbejderne, hvis de faldt ned fra den gule platform.

Dog lyder det, at det ikke er tilstrækkeligt.

Eksperterne mener nemlig, at de to arbejdere på billedet herover skulle have været bedre sikret.

Det kunne være gjort ved, at man havde sat et rækværk rundt om det gule underlag, de står på.

Alternativt peger eksperterne på, at arbejderne skulle have haft sikringsliner på.

Træplader er faldet ned og skæv bjælke

Problemerne fortsætter på nedenstående billede.

Først og fremmest pointerer eksperterne, at det er problematisk, der ligger træplader på sikkerhedsnettet.

Der skal de helst ikke ligge, da det kan medføre alvorlige skader til både personer og nettet, hvis det skulle komme i brug i tilfælde af, en arbejder skulle falde ned.

Flemming Hansen lægger også mærke til et område på den røde bjælke, der er markeret med en cirkel på billedet.

- En af de lange bjælker, som ligger længst væk, er skæv og drejer mod venstre. Det tyder på, at den har en svaghed der, for den burde være fuldstændig lige, fortæller han til Fagbladet 3F.

Dårligt svejsearbejde

Tidligere har TV 2 Fyn bragt en historie om, at en arbejder, der har svejset på konstruktionen, ikke havde erfaring med svejsearbejde.

Da Fagbladet 3F forelagde det for Flemming Hansen havde han denne kommentar.

- Så er der ikke noget at sige til, at det gik galt. Hvis man sætter én, som ikke er uddannet i svejsning, til at svejse på noget, der skulle bære 750 tons, så kan det næsten kun gå galt, siger han og uddyber:

– Hvis Arbejdstilsynet havde hørt, at der stod en mand på 20 år, som aldrig havde svejset før og lavede nogle så afgørende svejsninger, så havde Arbejdstilsynet forhåbentligt sagt, at de ikke måtte begynde at støbe taget, før svejsningerne var tjekket efter, afrunder han til Fagbladet 3F.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.