HC Odense forlænger med bomber

HC Odense har forlænget kontrakten med klubbens "superbomber", Maria Adler, frem til sommeren 2017.

Forlængelsen med maria Adler er klubben er rigtig glad for:

- Vi er meget tilfredse med forlængelsen med Maria. Hun har udviklet sig til at være en afgørende spiller for vores hold, og derudover er forlængelsen fantastisk i forhold til vores ambition om at blive den del af toppen i dansk kvindehåndbold, siger direktør, Arne Buch.

Og cheftræner, Flemming 'Tuborg' Larsen deler direktørens mening.

- Forlængelsen med Maria er lidt af et scoop. Maria er en virkelig dygtig spiller med et meget højt topniveau, og vi er rigtigt glade for at vi, i samarbejde med Maria, kan være med til at videreudvikle hendes store talent. Hun er en topspiller med et fortsat stort udviklingspotentiale, siger cheftræneren.

Hos Maria Adler selv har der aldrig hersket tvivl om, hvor hun skulle være i fremtiden:

- Jeg har ingen overvejelser haft om at skifte til en anden klub. Jeg trives i klubben og er rigtig glad for at spille for HC Odense - og jeg ser frem til at være med til at udvikle HC Odense, så vi i løbet af et par år kan være med til at spille med om medaljer, siger hun.

Oversigt

    Oversigt