"Hundrede-millioner-kroners-klassen" eller milliarder: Langer ud efter byrådskollegas brug af tal

Diskussionen om CO2-fangst er blusset op igen i Odense. Nu kritiserer klima- og miljørådmand Tim Vermund (S) sin konservative byrådskollega for at forplumre debatten med forkerte fakta.

Debatten er på ny blusset op i Odense om, hvorvidt man skal satse mere på CO2-fangst. 

En teknologi, der ifølge en bred politisk aftale i byrådet skal sikre 300.000 tons reduktion på Odense Kommunes vej mod at blive klimaneutral i 2030.

Men stridspunkterne handler ikke kun om, hvor meget CO2 der skal fanges. Også prisen er der forskellige syn på.

Nu kritiserer klima- og miljørådmand Tim Vermund (S) sundhedsrådmand Tommy Hummelmose for at bringe urigtige oplysninger ind i debatten.

Helt konkret peger Vermund på, at Hummelmose i et interview med Fyens Stiftstidende siger, at prisen for at etablere et CO2-fangst-anlæg er i 'hundrede-millioner-kroners-klassen' fremfor at koste flere milliarder.

Ifølge Vermund vil prisen løbe op i to til tre milliarder kroner for det CO2-fangst-setup, som partierne for nuværende har indgået aftale om skal etableres. En udgift han håber, at støtte fra staten kan hjælpe på vej med.

Uddrag fra interviewet

TV 2 Fyn inviterede derfor begge rådmænd ind til en debat - og fik også Danmarks førende forsker i CO2-fangst Philip Fosbøl fra DTU til at komme med sin vurdering af prislejet.

Se hele debatten i videoen her.


CO2-fangst og hastighedsnedsættelser - her er sammenhængen

Debatten om CO2-fangst handler om en teknologi, som er ny for mange af os. Her kan du se en forklaring om, hvad det vil sige at fange CO2 - og hvor langt vi er med det.

Oversigt

    Oversigt