Ingen tunnel under Niels Bohrs Allé

Politikerne i Odense Kommune mener, en tunnel under Niels Bohrs Allé foran Syddansk Universitet vil blive for dyr.

Underskriftindsamling til ingen nytte

Studerende ved SDU har ellers lagt pres på By- og kulturudvalget for at afsætte penge til en cykeltunnel under den stærkt trafikerede vej.
Efter en ung kvindelig forsker blev påkørt og dræbt, da hun krydsede vejen, startede de studerende en underskriftsindsamling.

Den indsamling har politikerne dog valgt at se bort fra.
Ifølge rådmand Anker Boye vil en tunnel løbe op i seks millioner kroner, og de penge kan bruges meget bedre.
Til gengæld har By- og kulturudvalget besluttet, at lyskrydset skal være længere tid om at skifte, så der bliver bedre tid til at nå uskadt over.

Oversigt

    Oversigt