Odense Letbane er fortsat langt fra at nå sine egne passagermål.
Gennemsnitligt kørte 17.900 passagerer om dagen i september med letbanen i Odense.
Det fremgår af de passagertal, som Odense Letbane torsdag har offentliggjort på et pressemøde i forlængelse af økonomiudvalgsmødet i Odense Kommune.
Letbanen rundede i september dermed et skarpt hjørne, da der for første gang var flere end en halv million passagerer, der steg ombord undervejs fra Hjallese til Tarup eller retur. Samtidig oplever letbanen nu også fyldte tog omkring myldretiden og i forbindelse med større events.
Men målsætningen, der skal få det økonomiske regnestykke til at gå op, er stadig ikke i nærheden af at være nået.
Letbanens og kommunens eget estimat for 2022 er 29.900 passagerer på alle hverdage og 25.400 når man regner weekender, ferier og helligdage med.
Estimatet er lavet i april og er dermed lavet med vished om, at SDU ville være mere eller mindre lukket ned under opstarten, ligesom man vidste, at Nyt OUH er langt fra færdigt.
Med de 17.900 passagerer har Odense Letbane nu 70 procent af de passagerer, som deres egen prognose satte som mål.
I 2023 er målet 31.700 passagerer på alle hverdage.
Regningen ender hos odenseanerne
Indtægterne fra billetsalget er de eneste indtægter i det regnskab, som letbanen har lavet for økonomien, hvor udgifterne er omkostninger til drift og vedligehold samt finansiering af de lån, der er optaget.
Så hvis indtægterne er mindre end estimeret, ender Odense Kommune, som ejer letbanen, med en regning, der er større end budgetteret.
Samtidig er også Fynbus ramt på økonomien, hvilket betyder en samlet stor regning til Odense Kommune.
- Samlet set skal vi tilføre Fynbus og Odense Letbane 119 milioner kroner i 2022 og 2023 for at sikre, at vi kan fortsætte et serviceniveau, vi har nu, siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på et pressemøde torsdag eftermiddag.
Således har også Fynbus et stort underskud. I år forventes det at være på 24 millioner kroner, og i 2023 på 33 millioner kroner.
- Generelt kan man sige, at den kollektive transport er udfordret for tiden. Det skyldes i høj grad et efterslæb fra covid-19, hvor der var et stort dyk i antallet af passagerer, som efterfølgende ikke er vendt tilbage, siger borgmesteren.
Venstre beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt er langtfra tilfreds med det, som han i dag er blevet præsenteret for på økonomiudvalgsmødet.
- Det her betyder, at der mangler lige godt 30 millioner kroner om året i de næste to år til letbanen. Det er en kæmpe udfordring. Det er 60 millioner, som Økonomiudvalget nu skal ud at finde, fordi man ikke har regnet ordentligt i budgetterne.
- Det er meget utilfredsstillende, og jeg er meget undrende over, hvordan det kan lade sig gøre, siger Christoffer Lilleholt.
Vil tage pengene fra etape 2
Økonomiudvalget har på torsdagens møde ikke truffet en beslutning om, hvor de mange millioner til den kollektive transport skal komme fra.
Bybusserne skal tilføres 57 millioner kroner over de næste to år, og til og med 2024 skal der findes 62 millioner kroner ekstra til Odense Letbane.
På udvalgsmødet har medlemmerne drøftet et par muligheder, som Peter Rahbæk Juel gerne vil støtte op om. Midlerne er nemlig i forvejen tiltænkt den kollektive transport - dog ikke på denne måde.
Blandt andet vil man tage 83,4 millioner kroner fra opsparingen letbanens etape 2.
- Det vil ikke få nogen betydning for, hvornår man kan sætte spaden i jorden for etape 2. Om så vi tog beslutningen nu, så ville det ikke bliver før i 2025 alligevel, siger Peter Rahbæk Juel.
Det forslag tager Venstre godt imod.
- At tage pengene fra letbanens etape 2 til Vollsmose er vi meget venligt stemt overfor, for vi mener slet ikke, at letbanens etape 2 til Vollsmose skal være virkelighed.
- At pengene i stedet skal gå til etape 1, det er vi selvfølgelig lidt ærgerlige over, men det viser endnu en gang, hvor dyr en investering det har været at lave en letbane, og at vi ikke har brug for mere af den, siger Christoffer Lilleholt.
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, understreger, at borgerne i Odense ikke i første omgang kommer til at mærke, at kommunen skal bruge 60 millioner kroner yderligere på letbanen, fordi pengene allerede er afsat til at gå bredt til den kollektive trafik i kommunen.
- Det er ikke sådan, at vi skal lukke en skole eller have mindre rengøring til de ældre eller andre tiltag. Vi skal løse den inden for den pulje af midler til den kollektive trafik, siger Søren Windell.
Gulerod eller pisk
I et notat fra april beskriver Odense Letbane en række mulige konsekvenser og handlemuligheder, hvis antallet af passagerer svigter.
Blandt andet peger de på bilfri zoner i Odense, dyrere parkeringsafgifter, færre parkeringspladser og bilfri søndag som greb, der skal tvinge odenseanerne fra bilen og over i letbanen.
Omvendt er der også muligheder for at lokke med blandt andet gratis letbanekørsel og flere af de såkaldte parker og rejs-anlæg, hvor man kan parkere bilen og i stedet tage den kollektive transport.
Hvorvidt odenseanerne kan se frem til gulerod eller pisk, må tiden vise.
Ud over de vigende passagertal har Odense Letbane også andet at slås med for tiden. Også efterårets løvfald har givet anledning til en række udfordringer for letbanen.