Letbaneentreprenør:
- Den dårligste erfaring har vi haft med Odense Letbane
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane har ikke holdt igen med kritikken af letbanens spanske hovedentreprenør, Comsa. Nu giver Comsas direktør svar på tiltale.
Historien om forholdet mellem Odense Letbane og letbanens hovedentreprenør, Comsa, er langt fra historien om et gnidningsfrit og problemfrit erhvervs-ægteskab.
Tværtimod.
I de senere år er samarbejdet mellem de to blevet gradvist mere og mere kompliceret, hvilket har resulteret i, at der nu er indledt en voldgiftssag for at afgøre, hvem der skal betale hvad.
Det er historien om forsinkelser, støjproblemer, ekstraarbejder og køreledninger, der ikke er monteret som de burde være, ifølge Odense Letbane.
Sidstnævnte er problemet med et facadeanker, der natten til den 11. juni rev sig løs på Nyborgvej, og efterfølgende har ført til, at letbanestrækningens øvrige facadeankre nu bliver undersøgt nærmere.
En undersøgelse, der viser omfattende problemer med facadeankrene, der nu er ved at blive genmonteret, mens letbanen holder stille på to tredjedele af strækningen. Et problem, bestyrelsesformand i Odense Letbane Jesper Rasmussen har kaldt livsfarligt.
130 års erfaring
Men tilbage til samarbejdet. Comsa er en virksomhed med 130 års erfaring på bagen. Selskabet har bygget jernbanesystemer, regionaltog, metro, letbaner og sporsystemer i mange lande, og det gør dermed Odense Letbane til blot ét blandt mange projekter Comsa har stået for.
Comsas direktør for jernbaner og infrastruktur hedder Guillermo Lorenzo og han holder til i hovedkvarteret i Barcelona, hvor vi fik et interview tilbage i juni.
Et af stridspunkterne mellem parterne handler om forsinkelserne der opstod som del af coronapandemien, og hvor Odense Letbane endte med at udstede dagbøder på op imod 200.000 kroner om dagen, for hver dag forsinkelserne blev værre.
Dagbøder, som Guillermo Lorenzo på ingen måde forstår.
- I Odense ikke blot nægtede man, at anerkende vores ekstra omkostninger - man straffede os ovenikøbet, siger han og tilføjer:
- Den periode var svær for hele Europa med nedlukninger og kun få muligheder for personlig mobilitet. På det tidspunkt planlagde vi forskellige alternativer. Det første gik ud på at vente på at vente til Covid-perioden var slut, og altså sætte arbejdet i bero, indtil situationen var stabil. Den mulighed afviste Odense Letbane. Den anden mulighed var at arbejde efter den såkaldte "open book-metode”, for omkostningerne var ude af kontrol. Så det var nødvendigt at finde en måde at samarbejde på, men den mulighed blev også afvist af Odense Letbane.
Odense Letbanes argument for dagbøderne er på den anden side, at de omkostninger, der opstod under coronapandemien ellers vil skulle betales af Odense Letbane, og dermed Odense Kommune.
Varen er leveret
Hvis man koger kontroversen helt ned, er stridens kerne, hvorvidt Comsa har leveret det, man fra Odense Letbanes side har kunnet forvente. En strid, der som nævnt skal afgøres i voldgiftsretten.
Selv er Guillermo Lorenzo dog ikke i tvivl - Comsa har udført sit arbejde.
- Vi har færdiggjort vores arbejde - vi har leveret varen. Det krævede store anstrengelser fra vores side, men vi gjorde det. På intet tidspunkt havde vi tænkt os at opgive arbejdet. Det kunne vi ikke gøre af hensyn til vores renommé som virksomhed, og af hensyn til vores aftale med Odense by og dens borgere. Så vi fuldførte arbejdet. Og nu bør vi kompenseres for de omkostninger, vi har haft, fortæller han.
Og her er så en anden kontrovers. Comsa har nemlig sendt et efterkrav på et trecifret millionbeløb, som selskabet mener at have krav på for udførelsen af ekstraarbejde, der går ud over kontrakten.
Ekstraarbejde som Odense Letbanen ikke vil betale for, da man ikke mener, at der er fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for det udførte ekstraarbejde.
En holdning, som får Guillermo Lorenzo til at ryste på hovedet med argumentet om, at Comsa har fremlagt masser dokumentation med hjælp fra også danske rådgivere.
En letbane siger noget
Og så er der den støj, som letbanen har vist sig at stå bag i Odenses bybillede. Her har borgere allerede inden letbanens officielle åbning påpeget et støjniveau, der ifølge dem var langt over det, de var blevet stillet i udsigt. Noget som efterfølgende undersøgelser også har bekræftet.
En frustation, Guillermo Lorenzo godt forstår, men samtidig understreger er umuligt at undgå, når man har med et letbanesystem at gøre.
- Jeg forstår det ubehag, som nogle borgere føler over det. Jeg mener, at med hensyn til støjen og rystelserne, er der to forhold at tale om. For det første er håndteringen af Odense-borgernes forventninger. Man lovede dem, at en letbane støjer mindre end en el-bil.
Sådan er det simpelthen ikke. Sporvogne i Odense og i resten af verden, har et vist støjniveau.
Den dårligste erfaring i norden
Som beskrevet indledningsvis er Comsa en virksomhed med mange år på bagen. År, der også tidligere har sendt dem på opgave i det kolde nord.
- Da den her kontrakt begyndte i starten af 2018, havde vi allerede leveret et jernbanesystem til Stockholm. Det arbejde, vi leverede, var af høj kvalitet og kunden var tilfreds. Så vores erfaring med Skandinavien var positiv. Vi har gode erfaringer generelt i Skandinavien, men den dårligste erfaring har vi nok haft med Odense Letbane, fortæller direktøren.
Spørgsmål: Synes du, Odense Letbane har handlet respektløst overfor Comsa og det arbejde, I har udført?
- Vi har simpelthen forskellige meninger om det her spørgsmål. Vi ville selvfølgelig ønske, at Odense Letbane havde en anden mening. Vi ville ønske, den var tættere på vores, men det er deres valg.
