Det er svært at arbejde, når kroppen er i gang med at ødelægge sig selv.
Det ved 22-årige Miina Linnankari fra Odense alt om. Igennem længere tid og alt for længe har hun været på kontanthjælp.
- I to-tre år sad jeg bare derhjemme, konstaterer Miina Linnankari.
Efter hun forlod folkeskolen, forsøgte hun sig med flere uddannelser og en tur ved kassen i Bilka, men hun fik aldrig gang i arbejdslivet og endte på overførselsindkomst.
- Jeg får angstanfald, og så bliver jeg nødt til at lægge mig syg, og jeg er syg i lang tid, siger Miina Linnankari.
Få sit liv i gang med et job
Den unge odenseaner lider af en af de mest almindelige personlighedsforstyrrelser: borderline, der er en såkaldt emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Hvad er borderline?
- Mit humør svinger, og problemet er, når jeg kommer derop, hvor jeg er ekstrem glad, og det hele er megafedt, så styrter jeg bare ned, forklarer hun.
- Det er sgu ikke altid så sjovt.
En dag gik det op for hende, at hvis hun ville noget med sit liv, skulle hun til at i gang.
- Jeg vil gerne i job. Jeg vil gerne videre. Det kræver, at jeg kan fungere sammen med andre mennesker, siger Miina Linnankari.
Undgå at sidde hjemme og lave ingenting
I samråd med sin jobvejleder blev hun tilbudt et nyttejob i Odense Kommune som trinbræt til at komme videre i sit liv.
- Vi møder klokken halv otte hver dag. Det er en udfordring, for jeg er ikke et morgenmenneske, siger Miina Linnankari.
- Nu har jeg fået en struktureret hverdag, så jeg ikke bare sidder derhjemme og ikke laver noget. Det er nærmest en lille familie, vi har her, og jeg får ros for mit arbejde, og det bygger min selvtillid op, så nu kan jeg komme videre, fortæller hun.
Et nyttejob skal give mening, men det må ikke være så nyttigt, at det tager opgaver fra andre job.
For Miina Linnankari og de omkring 50 andre odenseanere, der har nyttejob, er fokus dog på at få en hverdag op at stå igen.
- Det er svært at leve med sygdommen. Lige meget hvilken situation jeg kommer i, så er den der. Det er ret træls, for jeg kan ikke have nogen venner, uden jeg ødelægger mig selv. Når jeg er glad, saboterer jeg mig selv, for jeg tænker: Hvorfor er jeg så glad? Det føles unaturligt, og så laver jeg et eller andet dumt, og så bliver jeg sur eller ked af det, siger Miina Linnankari.
Tusinder skal i nyttejob
Der skal være langt flere som Miina Linnankari - i håb om at få flere i arbejde og færre på kontanthjælp eller dagpenge.
Tusindvis af odenseanere på kontanthjælp skal i de kommende år i nyttejob for at få deres offentlige ydelse.
Odense Kommune har i dag 50 pladser i nytteindsatsen, men forventer, at 1.200 vil blive omfattet af den nye arbejdspligt i 2025.
I fire måneder har Miina Linnankari haft sin daglige gang hos Odense Citykorps i et nyttejob.
Korpset sørger for at lave en lang række forskellige småopgaver i kommunen. Det kan eksempelvis være at hjælpe en frivillig forening med at få ryddet lidt buskads, og det hele sker med kontanthjælpsmodtagere.
- Folk kan være nyttige for den ydelse, de får, så de ikke bare går passivt, siger Henrik Maach, der er afdelingsleder for kompetenceværkstederne i Odense Kommune.
Drømmejob i udsigt
Det vigtigste er dog menneskerne - og ikke nødvendigvis selve arbejdet.
- De mennesker, der kommer her, får noget at stå op til og får en struktur på dagen, Henrik Maach.
- Hvis de er på kontanthjælp eller dagpenge, skal de i gang og være nyttige for deres ydelse.
30 procent af dem, der begynder i et forløb i Odense Citykorps, er ude af offentlig forsøgelse 13 uger efter forløbet. Så har de fået et rigtigt job eller er i gang med en uddannelse.
Den statistik håber Miina Linnankari at blive en del af.
- Forhåbentlig har jeg et job til marts. Det er en fantastisk følelse, siger Miina Linnankari.
Drømmejobbet er inden for rækkevidde, og du kan se, hvor du forhåbentlig snart kan møde Miina Linnankari i videoen øverst i artiklen - og se flere videofortællinger på TV 2 Fyn Play.