Miljøzone: Ældre dieselbiler skal blive væk fra bymidten
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dieseldrevne busser, lastbiler og varebiler uden partikelfiltre må fra 1. juli ikke længere køre ind i bymidten i Odense.
Nye krav til de såkaldte miljøzoner betyder, at ældre lastbiler, busser og varebiler fra 1. juli skal holde sig væk fra bymidten i Odense, medmindre de har et partikelfilter monteret.
I den her sammenhæng tæller alt, hvad der ligger inden for ring to som bymidte. Det er Folketinget, der har skærpet reglerne for miljøzonerne. I de kommende år skærpes reglerne yderligere.
Bekymret for alternativet til kul på Fynsværket:
- Biomasse er ikke den rigtige vej at gå
Udledningen af CO2 fra Fynsværket skal begrænses i 2022, og det betyder et stop for at fyre med kul. Danmarks Naturfredningsforening er ikke vilde med alternativet.
“Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i den bæredygtige biomasse.”
Fra 2022 skal Fynsværket ikke længere fyre med kul, og derfor skal der findes alternativer.
En af løsningerne er at bygge et nyt biomasse-anlæg på 150 megawatt, der dels skal fyres op med træflis, indtil der kommer en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning, oplyser Fjernvarme Fyn.
Selvom udfasningen af kul bliver taget godt imod af de fleste, bliver der også sat spørgsmålstegn ved udsigterne til et biomasse-anlæg.
- Vi er meget bekymrede for, at man satser på en udbygning med biomasse. Biomasse er problematisk i forhold til klimaet og i forhold til naturen, siger Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge direktøren for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, er det dog det bedste alternativ til kul, som det er nu.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt.
Det nye biomasse-anlæg vil skulle brænde op til 200.000 tons biomasse af om året. Ifølge Jan Strømvig vil biomassen udelukkende bestå af spild- og restprodukter fra husholdninger, landbrug, industri og skovbrug.
Alternativerne til kulfyret på Fynsværket
Når Fynsværket udfaser kulfyret i 2022, skal der findes alternative varmekilder. De alternativer, Fynsværket forventer at satse på, er følgende:
- Varmepumper
- De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.
- Forventes at producere cirka 100 MW varme årligt.
- Elkedler
- Elkedlerne er ligesom varmepumperne drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller.
- Forventes at producere mellem 50-100 MW varme årligt.
- Damvarmelager
- Affaldsforbrænding
- Fynsk dagrenovation står for en stor del af denne varmegenerering. Der suppleres dog med noget forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.
- Forventes at producere cirka 110 MW varme årligt.
- Halm
- Halm er ifølge Fjernvarme Fyn et bæredygtigt brændsel, da det typisk er et restprodukt fra landbruget. Jorden bliver ikke udpint af halmproduktion, og hvis man lod halmen ligge på markerne, vil 85% af kulstoffet alligevel sive ud i atmosfæren i løbet af et par år.
- Forventes at bidrage med cirka 120 MW varme årligt.
- Træflis og biomasse
- Det nye anlæg kommer til at bruge 150-200.000 tons biomasse. Hovedparten af biomassen vil være bæredygtig flis fra fynske skove, mens op mod 20-25 % vil bestå af andre biomasserestprodukter som for eksempel olivenpiller
- Det er ikke oplyst, hvor meget varme biomassen forventes at producere.
- Naturgas
- Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere, når kullet er væk.
Kilde: Fjernvarme Fyn
Fynsk flis
Naturfredningsforeningen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvor biomassen skal komme fra.
- Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i bæredygtig biomasse. Andre steder har man hentet den blandt andet fra Brasilien, hvor det ikke kommer fra bæredygtige systemer, siger Marie Reumert Gjerding til TV 2/Fyn.
Det bekymrer ikke direktøren for Fjernvarme Fyn.
- Der er et potentiale til at udnytte indenlandsk flis. Alene her på Fyn vil der være tilstrækkelig til at kunne forsyne vores nye anlæg, og det kan laves i harmoni med, at man samtidig dyrker skovene fornufttigt, siger direktøren.
Det er ikke nok til at overbevise Maria Reumert Gjerding.
- Alle værker har sagt, at de vil hente det lokalt, og at de sørger for, at alle krav er overholdt. Alligevel kan vi se, at der bliver sejlet træ ind fra Brasilien fra systemer, man ikke kan kalde bæredygtige. Så det er bare rigtig, rigtig svært at få den bæredygtige biomasse, siger hun.
Potentiale i de fynske skove
Mens formanden for Danmarks Naturfredningsforening ikke er overbevist, er Hans Thekilde, der er skovfoged ved Skovdyrkerforeningen Øerne, mere positiv.
Ifølge ham er træflis ikke noget, man løber tør for lige foreløbigt.
- Vi planter mere skov hele tiden, og det producerer mere, så vores tilvækst er større end vores hugst i Danmark, og det har den været i mange år, siger han.
I øjeblikket rydder han skov syd for Bogense. Her fjernes birketræerne, mens bøgetræerne får lov til at blive stående.
Derfor bliver en del af skoven nu skåret til træflis - og det bliver til biomasse, der kan bruges som brændsel på for eksempel Fynsværket.
“Vi vil tage nye tekonologier ind efterhånden, som de er klar til brug”
Skovningen sker alene for at få træmateriale til blandt andet dansk møbelproduktion, og det, der skoves, er selvsåede træer. De fjernes på samme måde, som man altid har gjort.
- Selvsået birk kan ikke bruges til gavltræ, og diameteren er ikke stor nok til, at hvis det havde været bøg, at det ville blive taget ud. Senere skal vi også tage de dårligt formede bøgetræer ud, siger Hans Thekilde.
- Hvis ikke vi havde flisen, ville vi have nogle meget dårligt passede skove.
Mere grønne løsninger
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at Fjernvarme Fyn er mere ambitiøse, når det kommer til grøn energi.
- Det (biomasse, red.) er noget vi skal have udfaset så hurtigt som muligt. Det ved vi. At lave nye og større biomassekedler i 2020, det er bare den forkerte vej at gå, siger formanden.
Hun foreslår i stedet biogas, spildvarme, geotermisk energi og flere varmepumper.
Ny teknologi i løbet af ti år
Ifølge Fjernvarme Fyn er virksomheden bestemt også omstillingparat. De mener, at de har overvejet alle de muligheder, der måtte være på nuværende tidspunkt.
- Vi tænker, at der inden for de næste ti års tid vil komme ny teknologi. Der tænker vi så at tage de nye tekonologier i brug, efterhånden som de er klar til det, siger direktøren.
Hvorfor så ikke vente på det?
- Fordi CO2'en fosser ud hver enenste vinter, hvor vi fyrer kullene af i kedlerne. Vi mener, at kul i høj grad er blevet endnu mere umoderne end for bare to år siden, hvor vi talte om at udfase kullene i 2025, siger han.
Formålet er at mindske miljømæssige og sundhedsmæssige gener af trafikken i storbyerne.
- Store byer vil have en mængde uundgåelig trafik i form af vareleverancer, håndværkere og anden erhvervskørsel. Derfor skal vi sikre os, at det foregår på en god og fornuftig måde for alle parter, hvilket indebærer, at vi stiller krav til køretøjerne om at leve op til en moderne standard, så vi mindsker generne, siger Jane Jegind (V), der er by- og kulturrådmand i Odense.
Odense Kommune har siden maj sidste år haft en miljøzone i bymidten. Også i Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og København er der miljøzoner.
Gamle biler forment adgang
Miljøkravene har indtil videre været rettet mod lastbiler og busser, men fra 1. juli gælder det også ældre varebiler. I denne sammehæng defineres "ældre" som værende indregistreret før 1. januar 2007.
Nye regler for miljøzoner
De er omfattet
Reglerne gælder for varebiler på op til 3,5 ton. Vejer de mere, og har de samtidig ni sæder eller mere, så tæller det som en bus.
- Trin 1: Fra 1. juli 2020: Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
- Trin 2: Fra 1. juli 2022: Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
- Trin 3: Fra 1. juli 2025: Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
Ældre biler kan få eftermonteret et partikelfilter.
For dieseldrevne busser og lastbiler på 3,5 tons eller derover, gælder følgende trinvise regler for kørsel i miljøzonerne:
- Trin 1: Fra 1. juli 2020: Busser og lastbiler skal være registreret den 1. oktober 2009 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
- Trin 2: Fra 1. juli 2022: Busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2014 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
De er undtaget
- Veterankøretøjer
- Køretøjer registreret i udlandet, som er mere end 30 år gamle.
- Køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet og lignende beredskabsmyndigheder, når der er opstået et ekstraordinært behov for at anvende køretøjet inden for en miljøzone.
Kilde: miljoezoner.dk
Det er Folketinget, der har skærpet reglerne for zonerne. Alle berørte bilejere vil få direkte besked.
- Jeg er glad for, at vi orienterer direkte til alle berørte, så ingen bliver overraskede over de skærpede regler, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V),
Bøder fra efteråret
Orienteringen sker via digital post, som bliver sendt ud i uge 22. Modtagerne er alle, der ejer et køretøj, der ikke lever op til de nye krav. I mailen vil der også være information om eftermontering af partikelfilter og mulighed for dispensation.
Odense Å bliver renset: Se, hvad der gemte sig på bunden
Odense Å bliver onsdag renset. På bunden gemte der sig alt fra indkøbsvogne til transportmidler.
Tre mænd står i vand til knæene i Odense Å.
Med hver deres rive forsøger de at vriste noget fri af åens bund. Én af dem må tage hænderne i brug, før det lykkes, og snart bliver vandoverfladen brudt af endnu en rusten cykel.
- Odenseanerne har et lidt sjovt forhold til cykler og indkøbsvogne. De skal åbenbart i åen, siger Michael Theilmann, der er skov- og naturforvalter i Odense Kommune.
- Hvis man ikke tog det op, ville der være kæmpe bunker af rustner cykler og andet metal, så det er vi nødt til at gøre en gang om året, tilføjer han.
At dømme ud fra dagens fangst, er dette år ikke anderledes end så mange år før.
På bredden langs øen samler de tre mænd efterhånden en større bunke af indkøbsvogne, dåser, cykler og elektriske løbehjul.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Har før fundet pengeskabe og et hammondorgel
Andre år har fangsten være noget mere opsigtsvækkende.
Ved tidligere rensninger er der blandt andet fundet pengeskabe, et hammondorgel, en trailer med plader og tasker med indbrudsværktøj, fortæller Michael Theilmann.
- En periode var det også meget moderne at stjæle computere, men det var kun harddisken, som tyvene var interesseret i. Resten havnede i Odense Å, siger han.
Odense Å er 54 kilometer lang og er Fyns længste å. Hvert år finder kommunen mellem 150 og 250 fremmedlegmer, når åen renses.
De ting, der bliver fundet i åen, køres til skrot.
Det er markeret ved alle indfaldsveje i Odense, når man kører ind eller ud af miljøzonen, men mellem 1. juli og 30. september vil der også være digital kontrol af miljøzonerne. Det vil ske via automatisk aflæsning af nummerplader.
I perioden vil man få en advarsel, hvis man kører ind i zonen i en ældre dieselbil. Fra 1. oktober er advarslernes tid ovre, og der vil i stedet blive udstedt bøder.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil
Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.
Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.
Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".
Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.
Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.
Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.
Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.
Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.
Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.
I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.
- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen.
Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.
Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:
- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.
Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.
Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:
- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.
- Vi ved, hvad der er brug for
Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.
Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.
Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.
- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.