Kvindekroppen er omdrejningspunkt for mange af 36-årige Charlotte Brandt Jensens billeder. Hun mener, at den "kan noget" med alle dens små skønhedsfejl.
- Jeg tror måske, jeg maler de her kvindekroppe, fordi jeg godt kunne tænke mig, at jeg selv havde det som de kvinder, der kan leve med deres uperfektheder, siger hun.
Den tidligere sygeplejerske har de seneste tre år har været i behandling for spiseforstyrrelsen bulimi.
Sygdommen betyder, at hun har svært ved acceptere dét, der ikke er perfekt, særligt ved hendes egen krop. Men nu har hun fundet en måde at øve sig i netop det:
Hun maler.
- Så jeg lever med uperfekthederne på lærredet, siger hun.
Når ordene slipper op, kan penslen tage over
Charlotte Brandt Jensen er en del af en lille gruppe patienter tilknyttet lokalpsykiatrien i Odense, der siden februar har "gået til kunst".
Det er billedkunstner Karsten Auerbach fra Faaborg der over 16 tirsdage har fyldt et gråt terapilokale med farveblyanter, pensler og maling.
- Man ved fra forskningen, at mennesker med spiseforstyrrelse har svært ved at sætte ord på deres følelser. Men hvad er det, det danske sundhedssystem tilbyder dem? Det er samtaleterapi! Og det er faktisk ligefrem smertefuldt for nogle af dem, forklarer han.
For den slags patienter kan det være lettere at udtrykke sig i billeder frem for ord. Og det opfordrer billedkunstneren dem til at gøre gennem små øvelser.
- For eksempel kan jeg sige: "Prøv at tegne nogle forskellige streger - kan du mærke, de har forskelligt temperament? Kan du tegne en vred streg? En glad streg?" Altså arbejder vi helt basalt med billedets udtryk. Og så begynder de jo også at få en fornemmelse af, at "hold da kæft, jeg kan få noget ud her".
Accept af den uperfekte krop
Den særlige værdi, der ligger i at give patienten mulighed for at udtrykke sig i billeder i stedet for ord, genkendes - og værdsættes - også af psykoterapeut Eva Wittenborn:
- Jeg kan også se nogle ting, som jeg ikke har set, før de kommer ud i fysisk form. Så det giver også mig en større indsigt, siger hun.
For Charlotte Brandt Jensen har kunstprojektet vist sig at være en af vejene mod en accept af hendes egen krop.
- Jeg arbejder med at acceptere, at jeg er uperfekt, ja. Det er én måde at gøre det på i hvert fald. Og så har det fået mig til at reflektere en lille smule over, at der jo ikke er noget, der er perfekt. Og det er de der små finurligheder i kroppe, der egentlig gør dem pænere. Det er ikke så photoshoppet overhovedet. Det kan jeg godt lide, siger Charlotte Brandt Jensen.
- Det har givet mig noget ro og noget at se frem til – og så er der også det, at det føles ikke sygt. Altså det er behandling uden at være behandling. Det er mere en ny interesse, man har fået, en hobby.. Altså noget liv, som ikke handler om at være syg hele tiden. Så det er mest det. Det giver masser af liv, siger hun.
- Er du en af dem, der fortsætter i et nyt kunstforløb til efteråret?
- Det håber jeg, at jeg er.