Artiklen er mere end 30 dage gammel
En lunken tilfredshedsundersøgelse ærgrer politidirektør i Fyns Politi.
“Hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg.”
- Det ærgrer jeg mig faktisk over.
Sådan lyder reaktionen fra Arne Gram, politidirektør i Fyns Politi, efter en ny tilfredshedsundersøgelse blandt ofre for kriminalitet, som Rigspolitiet har foretaget.
Den viser, at 59 procent af de adspurgte på Fyn er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Fynboerne er ok tilfreds med politiet:
- Mere synligt politi, siger politiker

I ny undersøgelse ligger Fyns Politi pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Odense-politikeren Pernille Bendixen ser gerne et mere synligt politi på de fynske gader og stræder.
Det siger hun efter en ny undersøgelse med Rigspolitiet som afsender. Undersøgelsen viser, at fire ud af ti borgere ikke er tilfredse med den behandling, de har fået hos politiet.
I undersøgelsen ligger Fyns Politi dog pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Middel tilfredshed på Fyn
59 procent af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med håndteringen og i forhold til landets 11 andre politikredse, er der kun tre politikredse, hvor tilfredsheden er markant højere end på Fyn.
Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Nordjyllands Politi kan notere 77, 72 og 66 procents tilfredshed.
I den anden ende af skalaen må Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi erkende, at kun 54 procent af de adspurgte borgere er tilfredse med håndtering af deres sag.
6.318 borgere kriminalitetsramte borgere er blevet spurgt, og Fyns Politi rammer stort set landsgennemsnittet, som er på 60 procents tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.
Omvendt angiver 20 prcent, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 procent og 47 procent.

De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre. Her ligger tilfredsheden på 70 procent.
Ofre føler sig ikke hørt
Netop utilfredsheden blandt volds- og voldtægtsofre bekymrer Pernille Bendixen (DF).
Hun sidder i øjeblikket i Folketingets Retsudvalg, som vikar for sygemeldte Alex Ahrendtsen, og kaldet det "alarmerende", at den højeste andel af de utilfredse borgere findes i de to grupper.
- Jeg hæfter mig ved, at ofre for vold og voldtægt ikke føler sig hørt. Det er alarmerende, hvis de, der henvender sig til politiet, føler, at de ikke bliver taget seriøst, siger Pernille Bendixen.
- Jeg ved ikke, hvad der går galt, men det kræver en dybere undersøgelse af, hvad der går galt. Er det i selve politiuddannelse, spørger hun.
I en pressemeddelse om rapporten siger rigspolitichef Thorkild Fogde blandt andet, at "... undersøgelsen understreger, at vi hele tiden, også når vi er presset af andre opgaver, skal blive ved med at have vores fokus både på opklaring af sagen og på måden vi møder ofrene".
Men det med at politiet er presset af andre opgaver, køber Pernille Bendixen ikke:
- Det er ingen undskyldning, at de har meget andet at lave. Det er fair nok, men de sager, der er kommet ind, har de jo været til stede i. Og der er borgere, som er blevet behandlet dårligt.
Pernille Bendixen vil tage undersøgelsen op med justitsminister Nick Hækkerup (S) og stille opfølgende spørgsmål.
- Jeg vil gerne have en forklaring på, hvad der går galt. Og så må finde ud af, hvad vi gør ved det.
Synlighed og ikke mindst nærhed
Pernille Bendixen har et bud på, hvor det kan gå galt og ønsker, at man kigger på politiets synlighed og ikke mindst nærhed i forhold til borgerne.
- Jeg tror godt, man kan øge tilliden med et mere synligt politi. For eksempel at de kører frem og tilbage i deres biler eller motorcykler. Det vil virke tillidsvækkende at se dem mere på vejene, foreslår hun.
- Og så savner jeg de lokale politibetjente. Dem kunne man snakke med. Det giver et andet forhold til politiet, siger hun og tilføjer:
- Har du mødt betjenten før, vil du være mere tryg og tillidsfuld. Der er stor forskel på at ringe ind til en eller anden omstilling i forhold til, at man kender ham, fordi man har mødt ham som ung.
Nærhed og synlighed er en del af de forhandlinger om en ny politireform, som var i gang da coronaepedimien ramte og lukkede Danmark ned.
Af praktiske årsager har der været enighed om at sætte forhandlingerne på pause indtil man igen kan mødes fysisk. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår man kan forvente et forlig om politiet.
- Gennem den seneste tid er der ellers gjort en hel del for at stramme op på vores kontakt til borgerne, siger Arne Gram.
Med tilfredshed blandt 59 procent af de adspurgte ligger Fyns Politi lavere end samtlige jyske politikredse.
Til gengæld klarer Fyns Politi sig bedre end fire ud af fem sjællandske politikredse.
Alligevel giver resultatet anledning til selvransagelse, lyder det fra politidirektøren.
- Vi vil læse den her rapport med stor entusiasme og præcision for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, siger Arne Gram.
Volds- og voldtægtsofre er utilfredse
Det er særligt ofre for vold og voldtægt, der erklærer sig utilfredse med deres møde med politiet.
Ifølge undersøgelsen er 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre utilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Kun 37 procent er tilfredse, mens 16 procent svarer "hverken/eller".
I voldssager erklærer 34 procent sig som utilfredse.
Brug musen til at se niveauet af tilfredshed i de forskellige politikredse.
- Nu skal man huske, at undersøgelsen rækker lidt tilbage, siger Arne Gram.
- Det er gamle tal, der er tale om, men der er ingen tvivl om, at tilfredsheden med politiet generelt er stor. Så vi har åbenbart et problem med en særlig kundegruppe, og det må vi gøre noget ved.
Han mener dog ikke, at tallene tyder på, at politiet generelt har svært ved at håndtere sager, hvor ofrene er i en særligt sårbar position.
Dyre cykler stjæles: Politi bruger ikke overvågningsvideo

Det er for nemt at stjæle cykler i Odense og for svært at få politiet til at gøre noget. Sådan siger Nina Lebahn, der netop har fået sin elcykel fra vidoeovervåget cykelkælder.
Det var et nedslående syn, der mødte Nina Lebahn i cykelkælderen under Odense Banegård Center søndag aften.
“Jeg tør ikke investere i en ny, fordi den bliver stjålet.”

Omkring cykelstativet hang resterne af den kæde, hun for nogle dage siden brugte til at låse sin 25.000 kroner dyre elcykel fast til stativet i den aflåste og videoovervågede kælder.
- Det er jo sindssygt frustrende. Det er mit transportmiddel, jeg bruger den hver dag alle steder hen, og at man så ikke kan regne med, at den er der, når jeg kommer tilbage, fortæller en frustreret Nina Lebahn, der er sosuassistent ved sygehusenheden Ærø.
Hun anmeldte tyveriet kort efter, og håbede, at videoovervågningen måske kunne hjælpe med opklaringen. Alt hun fik efter anmeldelsen var dog en standardskrivelse om, at sagen var lukket, fordi hun ikke havde vidner eller kendte gerningsmanden.
- Jeg bliver sindssygt frustreret over, at der ikke sker noget. Det er en cykel til 25.000 kroner. Når jeg anmelder det, får jeg bare et standardsvar, om at den er afsluttet, og det er sket hver gang, siger hun.
Overvågning giver falsk tryghed
Men selvom der er overvågning i kælderen, er det ikke sikkert, at der bliver gjort mere fra politiets side. Det kan 25-årige Tenna Hansen fra Odense skuffet berette om.
Cykelkælderen
Det er Odense Kommune, der ejer cykelkælderen.
Det koster et depositum på 100 kroner for at få en nøglebrik til kælderen, men derudover er det gratis.
De skriver i en mail til TV 2/Fyn:
- Hvis en cykel bliver stjålet i vores cykelkælder under den gamle banegård, skal det i første omgang politianmeldes.
- Det er videoovervågning, så politiet kan bede om adgang til billederne fra overvågningen, og det hjælper vi selvfølgelig med.
- Anmelder vil som udgangspunkt ikke kunne få adgang til billederne, medmindre politiet giver tilladelse ifm. deres efterforskning.
- Billederne gemmes i op til 30 dage jf. ”Lov om tv-overvågning”.
Kilde: Odense Kommune
Hun fik sin mountainbike stjålet i selvsamme cykelkælder i december, og selvom hun gjorde politiet opmærksomme på overvågningen, skete der ingenting.
- Jeg ringer til Fyns Politi og spørger, hvad jeg skal gøre og gør dem opmærksom på overvågningen, og så beder de mig anmelde den på deres hjemmeside. Det gør jeg, får en kvittering og får et brev om, at de ikke vil tage det videre, fordi der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen, forklarer hun til TV 2/Fyn.
Alligevel modtog hun samme standardskrivelse, som Nina Lebahn har modtaget fire af efterhånden, og det frustrerer hende.

- Jeg føler, at det er den generelle opfattelse i Odense, at det er nemt at stjæle cykler, fordi de (Fyns Politi, red.) ikke gør noget ved det, siger Tenna Hansen, der selv har fået stjålet mindst tre cykler i Odense.
- Det er ikke dem alle, der er blevet anmeldt, fordi jeg ikke tænkte, at de ville gøre noget, når det er en brugt, gammel cykel, forklarer Tenna Hansen.
Konkret vurdering
Fyns Politi mener dog ikke, at det er den rigtige vej at gå, helt at lade være med at anmelde tyverierne.
“Der er mulighed for, at vi gennemser overvågningen, hvis det er relevant i sagen.”
- Jeg opfordrer til, at man anmelder alle sager, så vi har noget at arbejde med. Man skal anmelde det så hurtigt som muligt og så vidt muligt fortælle alt, hvad man kan. Det er netop det, der kan gøre en sag rigtig god, forklarer politikommisær ved Servicecenteret i Fyns Politi Dion Christoffersen, der ikke kan kommentere på de konkrete sager.

Det er desuden vigtigt at borgerne selv gør opmærksomme på, hvis de har oplysninger, der ligger udenfor den anmeldelse, de ellers laver. For eksempel videoovervågning.
- Borgerne må altid gerne kontakte os og spørge ind til deres sag. Specielt hvis der kommer nye oplysninger, så er det fordelagtigt at de netop kontakter os med det samme, så vi kan vurdere det, forklarer han.
Alligevel siger han, at det ikke er sikkert, at Fyns Politi vil se overvågningsmaterialet igennem, uanset om de fik det oplyst i anmeldelsen eller ej.
- Er der efterforskningsmuligheder, for eksempel i form af overvågning, så bliver det vurderet i det konkrete eksempel, om det er noget, vi bruger tid på, siger han til TV 2/Fyn og uddyber:
“Jeg er bare rigtigt glad for min elcykel.”
- Vi vurderer hvert enkelt tilfælde, og derfor er der mulighed for, at vi gennemser videoovervågningen, hvis det er relevant i sagen.

Hvornår vurderer I, at det ikke er relevant i sagen?
- Jamen det kan være, at videoovervågningen ikke er ret god på stedet, at den ikke er tilgængelig eller at der er et så stort tidsrum, der skal undersøges, at vi simplehthen ikke har mulighed for at gennemse det. Men det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, så det er ikke noget, der er ens for nogen overhovedet, svarer politikommisæren.
Tør næsten ikke at købe nyt
Følelsen af at det er let at slippe afsted med et cykeltyveri i Odense, gør, at Tenna Hansen ikke føler, at hun kan have en ny og god cykel i fred.
- Jeg tør ikke investere i en ny, fordi den bliver stjålet, og der ikke bliver gjort noget ved det, siger Tenna Hansen.
Det er en følelse, Nina Lebahn deler.

- Jeg må indrømme, da det skete (tyveriet, red.), blev jeg bare træt og tænkte, at jeg ikke orkede mere. Jeg har lige købt en brugt elcykel, jeg har på Ærø, og den har jeg overvejet at tage med og køre på den, siger hun.
Alligevel overvejer hun dog at prøve endnu en gang. Denne gang med GPS-sender i cyklen.
- Det er jo fordi, jeg ikke synes, at tyvknægte skal bestemme, om jeg skal have en elcykel eller ej. Det har gjort, at jeg aldrig overvejer, om jeg gider at cykle. Jeg er bare rigtigt glad for min elcykel, afslutter Nina Lebahn.
- Vi har gjort utroligt meget ud af, at vores kollegaer prøver at lave det møde så godt som overhovedet muligt, så det tror jeg ikke. Men vi har jo et problem, hvis det bliver opfattet sådan. Navnligt hvis det bliver opfattet sådan af dem, der sidder med nogle af de kriminalitetstyper, der er er allermest indignerende, siger han.
I en pressemeddelelse sagde rigspolitichef Thorkil Fogde tirsdag, at rigspolitiet ser på rapporten med en "vis bekymring".
- Det er bestemt ikke godt nok
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), kalder det "problematisk," at især volds- og voldtægtsofre er utilfredse.
- Det er bestemt ikke godt nok. Det er folk, der er i en vanskelig situation. Det er ikke folk, der har lyst til at gå til politiet. De er i en problematisk og måske også traumatisk situation, og så har man ikke brug for, at politiet ikke lytter eller på anden måde ikke udviser den forståelse, der skal til, siger han.
Ifølge Preben Bang Henriksen bliver politikerne på Christiansborg nødt til at reagere, hvis ikke tilfredsheden øges.
- Jeg er tilfreds med at se, at rigspolitichefen tager det her alvorligt, men jeg må også sige, at hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg, siger han.
Ifølge politidirektør Arne Gram vil rapporten blive taget op, når Fyns Politi har kredsrådsmøde med de ti fynske borgmestre 9. juni.
98-årige Erna Hansen fra Rudkøbing er afhængig af sit nødkalds-armbånd, når hun falder eller får akut behov for hjælp. Men grundet besparelser er hun og andre langelændere nu blevet stillet i udsigt, at hun skal undvære det.
Og det er hun ikke begejstret over. Faktisk mener hun, at det er det værste kommunen nogensinde har gjort, for hun har flere gange haft brug for den røde knap.
- Jeg har slået hovedet et par gange. Jeg har også være faldet, fordi jeg skulle tage en ting ud af vaskemaskinen, og så rutsjede ned af rollatoren, fortæller hun.
Og faktisk kan det endda være ulovligt at fjerne nødkaldet, hvis det ikke erstattes af en lige så god løsning.
Pårørende kan tilkaldes
Fra Langelands Kommunes side er der lagt op til, at borgere udstyres med hjemmeplejens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis de får brug for hjælp. Desuden kan pårørende investere i et nødkald, som ringer de pårørende op, hvis der er brug for hjælp.
Den løsning er dog ikke gangbar for alle. Heller ikke Erna Hansen, hvis datter bor tre timers kørsel væk.
- Hvis hun trykker på knappen vil der komme en alarm til mig, men jeg aner jo ikke hvad der er sket. Det vil sige, at det kommunen har sagt til os vi kan gøre er, at ringe 112, fortæller datteren Ellen Margrethe Jacobsen.
Erna Hansen kunne også selv ringe efter hjælp, men det er ikke så ligetil. For hendes fingerspidser er hårdt ramt af gigt, hvilket får det til at knibe med at få trykket telefonens taster ind.
Derfor håber Erna Hansen og hendes datter, at beslutningen omgøres inden den træder i kraft.
Skal genvurderes
Eva Naur, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer at man skal tilbyde et jævnbyrdigt alternativ, hvis man fjerner et hjælpemiddel som borgeren har krav på.
Er borgeren derimod fuldt i stand til at tage betjene en mobiltelefon, vil det være lovligt at fjerne nødkaldet.
Og det bekræfter Ulrik Kølle (V), formand i Ældre- og Sundhedsudvalget på Langeland.
- Forandringerne vil bero på en individuel vurdering. Jeg mener at fra 1. marts, så begynder man at lave de individuelle vurderinger. Det er ikke endeligt fjernet ved Erna endnu, det er i hvert fald ikke de oplysninger jeg har, fortæller han.
Odense Kommune har indgået et samarbejde med to virksomheder, der skal hjælpe med at bekæmpe den giftige larve - egeprocessionsspinderen.
Larven blev fundet i det sydøstlige Odense for et par uger siden, og den har bredt sig i egetræer i området.
Fimrehårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.
Derfor skal den væk. Efter vinterferien begynder arbejdet med at udrydde den.
- Vi kommer til at påføre vand på reden, så har vi egentlig udført det arbejde, vi skal med den. Så vil reden formentlig falde ned. Vi samler dem op i plastikposer, fører dem ud i en container og får dem bortskaffet, siger Morten Sparvath, der er anlægsgartner.

5.121.942
Så mange overnatninger var der på Fyn og Øerne i 2024.
Det er flere end nogensinde, viser tal fra Danmarks statistik og AirDNA.
Og fynboerne er glade for at have turister i lokalområdet. En undersøgelse viser nemlig, at det kun er to procent af odenseanerne, der mener, at antallet af turister er for højt.
Sammenligner man på tværs af alle 10 fynske kommuner, har alle oplevet en vækst i antallet af overnatninger fra 2023 til 2024.
Størst vækst finder man i Odense, der er gået fra 630.000 overnatninger i 2023 til 782.000 overnatninger i 2024.
Destination Fyn oplyser, at turisme på Fyn og Øerne årligt bidrager med en omsætning på cirka 10,5 milliarder kroner.
kopieret!
Tonen var hård, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og udfordrer Lars Christian Lilleholt (V) tørnede sammen til den første debat op til kommunalvalget i november 2025.
I TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys krydsede de to toppolitikere klinger, om flere af de centrale områder i odenseansk politik.
Et af emnerne i debatten var velfærd. Her mener Venstres spidskandidat, Lars Christian Lilleholt, at det halter, og at tilbuddene i Odense ikke er, som de bør være.
- Jeg har en oplevelse, når jeg taler med folk i Odense, at vores daginstitutioner er slidt ned, skolebygningerne er nedslidte, vi har en ældrepleje, hvor mange ældre oplever, at det ikke hænger sammen, og vi har et fritidsområde, hvor der mangler idrætshaller rundt om i Odense. Jeg ser hellere, at vi bruger nogle af de mange hundrede millioner, ja milliarder, som vi bruger på en letbane, på at fremtidssikre vores velfærd, siger Lars Christian Lilleholt (V).
Netop spørgsmålet om velfærd blev også en diskussion om, hvor mange penge, der bliver brugt på letbane fremfor velfærd. Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel bliver den ekstrafinansiering til letbanen på 40-50 millioner kroner brugt retorisk i den politiske debat af Venstre.
- Jeg tror, at det mest bæredygtige i Venstres politik, er de mange gange, som man har genbrugt de her letbanepenge. Virkeligheden er jo sådan set, at vi har ret solide investeringer på velfærdsområdet, men det er investeringer, hvor Venstre ikke er med, siger Peter Rahbæk Juel.
Forlig uden Venstre
Her henviser Odenses borgmester til, at der ved efterårets budgetbehandling blev indgået et bredt budgetforlig, hvor der blandt andet blev sat 100 millioner kroner af til skolerne i Odense og sat flere penge af til ældreområdet.
- Jeg ved godt, at du har din daglige gang på Christiansborg, men hvis du har fulgt lidt med i odenseansk politik, så er vi lige nu i gang med at bruge en halv milliard på at renovere og modernisere vores folkeskoler. Det har vi vedtaget og det er vi forbi. Lige nu er vi i gang med at modernisere vores plejecentre og gøre dem demensklar. Du skal nok læse lokalsiderne lidt mere, i stedet for bare at følge med i Christiansborgpolitikken, siger Peter Rahbæk Juel.
Venstre stod sammen med Liberal Alliance udenfor budgetforliget, selvom der var massive løft til velfærdsområderne. Ifølge Lars Christian Lilleholt skyldtes det, at de så også skulle acceptere etape to af letbanen.
Er det ikke sådan med et budget, at der også kan være tidsler, når man skal stemme for?
- Nu er der ikke tale om en tidsel, men et kæmpemæssigt ukrudtsbed, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange af borgernes penge på en letbane. Peter, prøv at komme ud i virkeligheden, ud på en skole, mød de ældre, ud i fritidsklubberne. Her hører jeg folk sige, at når de sammenligner sig med andre byer, så synes de, at Odense er meget langt bagefter.
Du kan se hele debatten mellem Peter Rahbæk Juel og Lars Christian Lilleholt i TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys nedenfor. Her er tidspunkterne for emnerne i debatten:
00:00 Borgmesterduellen i Odense
02:48 Politisk retorik og samarbejde
06:01 Velfærd og udfordringer i Odense
17:17 Budgetprioriteringer og velfærd
25:30 Erhvervslivets udfordringer og muligheder
36:36 Erhvervsudvikling i Odense
39:01 Mobilitetsplan og klimahandlingsplan
40:54 Transport og byudvikling
46:34 Fremmkommelighed og vejlukninger

Den omstridte byggematador Thomas Lund Hansen, der står bag det evakuerede byggeri på havnen i Nyborg, har flere møgsager med sig i sit bagkatalog.
Siden år 2000 er bunken af sager om byggesjusk, ulovligt byggeri og tvister med lejere vokset. Nu er der altså også en situation, hvor myndigheder har måttet evakuere beboere, fordi hans byggeri har været decideret farligt.
Men hvem er manden og fynboen, Thomas Lund Hansen, der tilsyneladende ser stort på bygningsreglementer og lovgivning?
Tidligere samarbejdspartnere kalder ham jovial, idérig og kreativ. Og så er der den anden side. Han springer helst over, hvor gærdet er lavest og er skruppelløs i forhold til at få bygget billigst muligt, også selv om det bringer ham på kant med loven og altså også potentielt bringer beboere i bebyggelser i fare.
Advokat Peter Axel Nielsen fra Odense er den af de tidligere samarbejdspartnere, der endte med at hive Thomas Lund Hansen i retten efter et kuldsejlet samarbejde tilbage i nullerne. Det begyndte ellers med et spændende projekt på havnen i Nyborg.
- Han var kreativ, idérig og foretagsom. Det var særegent og specielt at bygge ud i vandet, og han havde en rigtig dygtig arkitekt med på projektet, husker Peter Axel Nielsen.
Thomas Lund Hansen byggede, og han skulle selv arbejde med salget af lejlighederne. Men i det samarbejde viste der sig hurtigt en anden side af entreprenøren fra Odense. Peter Axel Hansen oplevede, at der var mange tvister mellem Thomas Lund Hansen og håndværkerne, der byggede for ham. Arkitekten forlod projektet midt i det hele. Og Peter Axel Nielsen oplevede selv så store vanskeligheder i samarbejdet, at han afbrød det. Efter det opstod der for alvor knas med Thomas Lund Hansen, da der skulle afregnes for arbejdet.
- Vi endte i skifteretten med en tvist om betalingen. Og Thomas var smilende og venlig i retten, som han plejede at være det, men han ville ikke give sig, fortæller Peter Axel Nielsen.
En lidt underlig oplevelse for advokaten, der dog endte med at få medhold og dermed sin betaling.
Peter Axel Nielsen fra Odense står ikke alene med sin oplevelser af, at Thomas Lund Hansen med sine byggerier arbejder i et grænseland i forhold til reglerne og måske nogle gange på den forkerte side af grænsen.
Thomas Lund og sagerne
Tre af entreprenørens største tvister på Fyn
Fattiggården i Odense, begyndte i 2010
En ombygning, der går meget langsomt. Der er også problemener med håndværkeres arbejdstilladelser og efterfølgende med udlejning af værelser, der sker uden de rette tilladelser.
Kongensgade i Odense, begyndte i 2010
Igen går byggeriet meget langsomt, og der er problemer med tilladelser undervejs. I 2024 bliver beboerne evakueret. Der er revner i bygningskonstruktionerne, der gør det farligt at færdes på svalegangene.
Vesterhavnen i Nyborg, begyndte i 2003
Byggeriet bliver forsinket, og der er flere problemer og tvister mellem Thomas Lund Hansen og hans samarbejdspartnere. Der er også problemer med godkendelse af byggeriet. Blandt andet er altanerne ikke i orden.
TV 2 Fyn har også talt med tidligere samarbejdspartnere, der ligeledes har trukket sig fra et igangværende samarbejde med entreprenøren.
- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har fornemmelsen af, at han konstant forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest - og måske nogle gange lavere, end det er tilladt. Det er mig faktisk en gåde, hvordan han kan slippe afsted med at gøre det igen og igen, når det går så galt, som vi har set det i Odense og nu også i Nyborg, siger Peter Axel Nielsen.
Det er helt efter bogen at optimere sine byggerier, så udgifterne bliver færre, forklarer advokaten:
- Men hans måde at optimere byggeriet på sker muligvis i så stort et omfang, at der er risiko for, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at det sker på bekostning af sikkerhed. På den måde rummer det alle de elementer, der skal til for, at det kan gå så galt, som vi ser det i sagen her, siger Peter Axel Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Odense Kommune har sammen med Nyborg Kommune henvendt sig til ministeren angående udlejer Thomas Lund Hansen.
- Vi ser en bygherre, som går til grænsen og måske endda også går over i forhold til rigtig mange eksempler. Vi har en ejendom i Odense, som vi har været nødt til at rømme, fordi det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at være der, siger rådmand Søren Windell (C).
- Vi skal tale om fængselsstraf
Det er Thomas Lund Hansen, som udlejer flere af lejlighederne ved Vesterhavnen i Nyborg, hvor beboerne i går aftes blev evakueret, fordi bærende bjælker i bygningerne ikke var sikret mod brand. Og med dette eksempel mener rådmanden, at der er brug for at gøre endnu mere.
- Når det er så grelt, at man måske med fortsæt for profits skyld sætter menneskers liv på spil, mener jeg ikke, det er nok med en bødestraf, så mener jeg også, at vi skal begynde at tale om fængselsstraf inden for det her, tilføjer han.
Rådmanden påpeger, at de i denne sag har gjort alt, hvad de kan. Derfor mener han, at de mangler løsninger i ’værktøjskassen’, for eksempel et slags register, så de selv kan stoppe en udlejer i at eje eller udleje ejendomme.
- Vi er nødt til at sikre, at vi ikke har de her udlejere, som i den grad er ligeglade med reglerne, og som overhovedet ikke lever op til de forpligtigelser, de har – og også lejer noget ud, der er farligt at være i. Det kan vi som samfund ikke acceptere, siger han.

kopieret!
Nye oplysninger i sagaen om de boligblokke i Nyborg, som torsdag blev evakueret, viser at kommunen har kendt til problemer med brandsikkerheden siden 2023.
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået viser, at kommunen påtalte den manglende brandsikring overfor ejeren allerede den 19. maj 2023, men tog til takke med billeder som dokumentation for, at forholdet var udbedret.
Det fik kommunen til at udstede en godkendelse af brandsikkerheden, uden selv at besigtige udbedringerne.
Torsdagens evakuering skyldes de samme problemer, som blev påtalt i 2023.
Nye undersøgelser
Siden sommer har kommunen været i gang med at undersøge konstruktion og brandforhold i Vesterhavnen 13.
Arbejdet blev sat i gang efter adskillige episoder med indtrængende vand og påstande om, at brandsikkerheden ikke var i orden.
Man har derfor undersøgt parkeringskælderen.
Stabiliteten i bygningen pr. etage sker via vægtfordeling på stålbjælker, -søjler og elementvægge.
Risiko for kollaps
De hviler på SWT-Bjælker, og hvis de giver efter under en brand, vil der være risiko for, at hele eller dele af bygningen kollapser.
Men ny dokumentation til kommunen afslører, at bjælkerne ikke i sig selv er brandsikrede, og at der derfor skal være brandsikring mellem bjælkerne og parkeringskælderen.
- Den brandsikring var ikke udført i Vesterhavnen 13 og tilsyneladende heller ikke i ejendommen, nr. 15, nr. 17 og nr. 19, der er opført på samme måde som nr. 13, hedder det i en redegørelse fra Nyborg Kommune.
Lovliggjorde to kældre
Allerede i foråret 2023 opdagede Beredskab Fyn og Nyborg Kommunes sagsbehandlere flere kritisable forhold i blok nummer 15, som Thomas Lund Hansen skulle udbedre.
Et af forholdene drejede sig om stålbjælker, der var blotlagt.
Thomas Lund Hansen fik herefter hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma L. P. Madsen, der fremsendte dokumentation til Beredskab Fyn.
Nyborg Kommune lovliggjorde brandforholdene 19. maj 2023 og i samme dokument henviste kommunen til Beredskab Fyns vurdering af, at bæreevnen kunne bibeholdes i en 90-minutters brandsituation.
Etageadskillelsen ville kunne holde 60 minutter bekræftede Thomas Lund Hansen. Han oplyste, at betondækket er på cirka 280 millimeter beton og lever op til minimum BS60 konstruktion.
Godkendte uden nyt tilsyn
- På baggrund af fremsendte redegørelse og foto-dokumentation, vurderer vi hermed, at de anmeldte forhold er lovliggjort og nu lever op til den byggetilladelse og bygningsreglementet 1995, som var gældende på opførelsestidspunkt. På baggrund af de redegørelser og fotodokumentation, som der er fremsendt, har vi ikke gået tilsyn i forbindelse med afslutning af sagen, skrev kommunens byggesagsbehandler.
I oktober 2023 lovliggjorde Nyborg Kommune de brandmæssige forhold i kælderetagen og trappeopgangen Vesterhavnen 19 med samme formulering.
Her kunne kommunen dog konstatere, at de forholdene i sin helhed var tilfredsstillende, men at der var en række forhold, der skulle udbedres, da de ikke levede op til byggetilladelsen og bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
Også i den forbindelse stolede man på fotodokumentation og redegørelsen fra Thomas Lund Hansen, der ikke blev fulgt op af et tilsyn.
Ejerens ansvar at tale sandt
TV 2 Fyn har fået oplyst, at beboerne i nummer 17, der alle er privatejede ejerlejligheder i maj 2023 fik OBH Gruppen til at undersøge brandforholdene.
Det skete efter, at beboerne blev opmærksomme på, at der måske kunne være være problemer.
Nyborg Kommune siger i en udtalelse.
- Nyborg Kommune har i dag ikke har haft mulighed for at svare på spørgsmål om brandgodkendelserne fra 2023. Brandgodkendelser baserer sig altid på den dokumentation, ejerne indsender, og at det er ejerne, der er ansvarlige for, at dokumentationen er sandfærdig.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Ifølge en trafikprognose fra Vejdirektoratet topper mængden af trafik i disse timer.
Så skal du afsted på vinterferie i bil, er det vigtigt at holde øje med vejret og huske at tage pauser undervejs. Det mindsker risikoen for uheld, fortæller Rådet for Sikker Trafik.
- Hold en pause cirka hver anden time, hvor chauffør og passagerer lige strækker benene og giver hovedet en pause, inden I kører videre, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.

Rådet for Sikker Trafik kommer med flere god råd til dig, der skal afsted i bil.

Fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg blev torsdag aften evakueret. Over 100 mennesker er direkte berørte og kan foreløbigt ikke være hjemme.
Evakueringen er sket på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet frem i løbet af det seneste døgn, og hvilke spørgsmål vi stadig mangler på.
Det ved vi
Hvor mange beboere er blevet evakueret?
79 voksne og 23 børn er blevet evakueret fra fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg.
Hvorfor er beboerne blevet evakueret?
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede. Der er med andre ord ifølge Nyborg Kommune fare for, at bygninger kan styrte sammen i tilfælde af brand.
Hvornår fik beboerne det at vide?
Beboerne fik besked i e-boks torsdag aften. Der blev også sendt sms’er, foretaget opkald og banket på døre.
Hvor har beboerne sovet i nat?
Beboerne er midlertidigt flyttet hen til venner og familie eller på hotel. De har selv haft ansvaret for at finde logi.
Risikerer bygningerne at styrte sammen?
Ja.
Hele eller dele af bygningerne vil i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage.
Hvornår kan beboerne flytte hjem igen?
Fredag eftermiddag fik beboerne besked på, at de kan flytte ind i deres boliger igen. Der må dog ikke stå biler i kælderen, ligesom der skal være to brandvagter til stede. Strømmen i kælderen er også afbrudt.
Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk
Elsebeth Vinum var en af de mange beboere, der torsdag aften lige pludselig blev evakueret fra sin lejlighed på Vesterhavnen i Nyborg.
- Det var et frygteligt påstyr, siger Elsebeth Vinum, der er formand for ejerforeningen i nummer 17.
- Det var kaotisk. Det var et mareridt. Som en dårlig drøm. Det var mørkt, og folk pakkede kufferter. Der var krigsstemning over det, fortæller hun.
I alt 79 voksne og 23 børn blev evakueret fra deres boliger i Vesterhavnen i Nyborg. Der er tale om fire boligblokke.
Derfor kan lejlighederne styrte sammen
Det sker på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede.
Hele eller dele af bygningerne vil derfor i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage, oplyste Nyborg Kommune torsdag.
Hvornår kan vi flytte hjem?
Kommunen har siden 2016 undersøgt problemer med byggeriets kvalitet, og beboere har i mange år gjort opmærksom på problemerne. Nu er de lige pludselig uden hjem.
- Vi vil gerne have at vide, hvad tidshorisonten er, og under hvilke betingelser vi kan komme hjem igen. Det, der er fylder mest for mig, er, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre for, at vi kan bruge vores parkeringsskælder igen, siger Elsebeth Vinum.
- Jeg blev både vred og ked af det. Vi følte alle sammen her i opgangen, at en bedre løsning havde været at bede os om at rømme kælderen og sat en brandvagt på. Så havde det ikke behøvet at være så dramatisk og utrygt, fortæller hun.
Det mangler vi stadig svar på
Hvorfor blev beboerne evakueret så akut?
Nyborg Kommune har siden 2016 kendt til problemer med bygningerne, som har stået på Vesterhavnen siden 2007. Man har dog ikke kendt til problemerne med den bærende konstruktion før torsdag. Kommunen har indtil torsdag været i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, den har fået om den bærende konstruktion, har været korrekte.
Det er uklart, præcis hvilke oplysninger der fik kommunen og beredskabet til at reagere så drastisk. Vi ved, at kommunens eksterne rådgiver gennemgik ejendommen og torsdag eftermiddag fik dokumentation for, at der er en konstruktionsfejl i bygningen, og at denne afrapportering førte til evakueringen.
Nyborg Kommune er klar over, at det er indgribende at bede folk om at forlade deres hjem sent på aftenen. Alligevel er det blevet beslutningen fra Nyborg Kommune og Beredskab Fyn, efter de fik oplysninger om den manglende brandsikring, oplyste kommunaldirektør Tim Jeppesen torsdag aften.
Hvordan er brandforholdene blevet godkendt i bygningerne?
Brandforholdene i bygninger har været godkendt af kommunen og beredskabet, og der har boet mennesker i bygningerne i årtier. Det er uvist, hvordan det har kunnet lade sig gøre.
Hvorfor blev der ikke indsat brandvagter i stedet for en evakuering?
Det er stadig uvist.
Ifølge Beredskab Fyn var der dog ikke andre muligheder end at evakuere beboerne. Det var altså ikke en mulighed at indsætte brandvagter.
Hvornår bliver byggefejlen rettet?
Bygningsejer Thomas Lund Hansen har fået et påbud af Nyborg Kommune om, at de bærende bjælker skal brandsikres. Det er ifølge kommunen en konstruktionsfejl, at de ikke er brandsikrede fra start. Ejeren er forpligtet til at udbedre konstruktionsfejl med det samme.
Hvornår det præcist sker, er stadig uvist.
TV 2 Fyn har forsøgt og venter stadig på at få svar fra de relevante myndigheder på de uopklarede spørgsmål.

Foråret kommer til at byde på store forandringer for den fynske afdeling af DGI, hvor formanden gennem 24 år har meldt, at hun vil træde tilbage. Gitte Madsen valgt at give plads til nye kræfter i organisationens ledelse, hvilket ifølge forbundet foregår helt udramatisk.
- Jeg har været utroligt glad for at være formand gennem alle årene. Det har været en rejse fyldt med spændende udfordringer, gode oplevelser og et stærkt samarbejde med det fynske foreningsliv. Timingen er god, og det er naturligt nu at give stafetten videre, siger hun.
Organisationens nuværende næstformand, Charlotte Kjær, har meddelt, at hun stiller op til formandsposten.
Den nye formand skal findes 27. marts.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her