Politiker dømt for at hænge betjent ud

Michael Ellegaard, der er leder af den indvandrerfjendske lokalliste i Odense, Frit Danmark, er blevet dømt for hænge en betjent ud på internettet.

Michael Ellegaard må endnu en gang bag tremmer, efter at byretten i Odense har idømt ham tre måneders ubetinget fængsel for ringeagtsytringer mod en betjent. Det skriver fyens.dk fredag.

Ellegaard udstillede betjenten på Frit Danmarks hjemmeside som  voldsmand. I samme ombæring offentliggjorde han hans navn og bopæl. 

Michael Ellegaard overvejer nu om han vil anke.

Michael Ellegaard hængte betjenten ud på hjemmesiden, fordi betjenten havde fat i Ellegaards arm under en voldsom anholdelse i august 2006. Her fik han vredet armen af led.

Dengang blev Ellegaard anholdt for at han have banket en mand med et baseballbat. Det fik han et års fængsel for.

Oversigt

    Oversigt