Radikal rådmand i Odense overvejer at skifte til Khader

Odenses socialrådmand og viceborgmester Erik Simonsen overvejer nu at droppe De Radikale og skifte til Naser Khaders parti Ny Alliance.

TV 2 /FYN erfarer, at den radikale rådmand og viceborgmester i Odense, Erik Simonsen, seriøst overvejer at forlade De Radikale for at følge i Naser Khaders spor.

- Fremmed er tanken ikke. Det er helt klart noget, jeg vil overveje, siger Erik Simonsen til TV 2/FYN på spørgsmålet om, han vil skifte.

- Jeg har stor sympati for Naser Khader. Han er klar i mælet om, hvilke værdier vi skal stå for. Mere klar end De Radikale, siger Erik Simonsen, der samtidig er enig i kritikken af ledelsen.

- Vi skal væk fra de ultimative krav, siger Erik Simonsen.

Læs mere om Ny Alliance