kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!
  1. oktober blev Roxanas søn traumatiseret efter at have overværet en skudepisode i Vollsmose og vidnet. Nu lysner det endelig efter 17 dages kamp om at få myndighederne til at lytte.

Roxanas 12-årige søn overværede en skudepisode 8. oktober i Vollsmose. Det vidnede han om til politiet, men det blev starten på familiens mareridt. Nu har de i 17 dage forgæves kæmpet for at få myndighederne til at lytte. Alt Roxana ønskede var psykologhjælp, og at de ikke skulle bo lige der, hvor hendes søn blev traumatiseret.

“Jeg tror også, vi er mange, der har lært af det her, for det skulle ikke være kommet her til”

— Brian Dybro, Rådmand, SF

Torsdag eftermiddag var Roxana til møde ved Børne- og Ungeforvaltningen i Birkeparken. Og torsdag eftermiddag begyndte mareridtet at ende.

Gå tilbage Del
kl.

Roxanas 12-årige søn vidnede i Vollsmose: Nu må han gemme sig

Roxanas 12-årige søn overværede skudepisoden i Vollsmose 8. oktober. Familien fortæller, at de er blevet truet af personer fra Vollsmose, fordi familien har talt med politiet efter episoden.


På trods af omfattende politiske tiltag for at beskytte vidner, har det fortsat meget store konsekvenser at hjælpe politiet. Det viser en sag fra Vollsmose nu.

Her lever en hel familie lige nu i frygt, efter familiens 12-årige søn vidnede i en skudsag. Det var 8. oktober, hvor sønnen overværede nedskydningen af en 28-årig somalisk mand.

Drengens mor har flere gange bedt Odense Kommune om hjælp til at flytte fra bydelen. Hun frygter for sønnens sikkerhed.

Men nu 14 dage efter episoden bor familien fortsat i Vollsmose. Kun deres 12-årige søn er flyttet, fordi familien selv har arrangeret, at han midlertidigt kan bo hos familie uden for Fyn.

“Da jeg åbner døren, så kan jeg se på gangen, at min søn han ryster, han har kastet op og han har tisset i hans bukser”

— Roxanna

Alle kunne se Roxannas søn

Den 8. oktober er Roxanas søn på vej hjem fra skole. Da han passerer en opgang på vej familiens lejlighed, ser han en mand. Manden har affyret skud og med pistolen foran sig, løber manden ned ad trapperne forbi Roxanas søn.

Den 12-årige søn løber rystende ind i familiens lejlighed og ringer til sin mor, der nu står frem og fortæller om familiens mareridt.

Roxannas 12-årige dreng, ved ikke noget om, hvorfor der står en mand og skyder. Han ved heller ikke noget om, hvem det er, der er løbet forbi ham, siger drengens mor, Roxana. Familien flyttede først til Vollsmose i februar.

- Jeg har jo sagt til min søn, at han ikke må åbne døren for nogen, så der går lidt lang tid, før han åbner den. Da jeg åbner døren, så kan jeg se på gangen, at min søn ryster, han har kastet op og han har tisset i sine bukser, siger Roxana.

Roxana kommer ind i lejligheden sammen med en politibetjent, der afhører sønnen. Politibetjenten beder Roxanas søn om at komme hen til vinduet og pege på, hvad han har set. Herefter tager betjenten sønnen med ud på altanen, hvor han også skal pege og forklare, mens politibetjenten råber til en anden betjent på gaden nedenfor.

Det er især denne episode, der gør, at familien nu oplever frygt og trusler. Alle der står på gaden kan se ind i lejligheden på første sal, at sønnen står og peger sammen med en politibetjent.

Forkerte målgruppe

- Grunden til, at jeg er sur og vred, det er, at den her 12-årige dreng bare får at vide, at han skal klare sig selv. Jeg har ikke fået tilbudt psykologhjælp til min søn, jeg har ingen hjælp fået til min søn. Jeg har selv fundet borgmesterens telefonnummer og rådmandens telefonnummer. Jeg har selv skulle stå med alt, og jeg er stadig mor til to små børn og har et arbejde jeg skal passe, siger Roxana.

Familien har fået tilknyttet en sagsbehandler, som i sidste uge ringede til Roxana og fortalte, at de kan ikke få kommunens hjælp til at blive flyttet, fordi hendes søn ikke er i målgruppen.

For Odense Kommune kan ikke hjælpe, fordi Roxana og hendes familie simpelthen ikke er udsat nok. Kommunen henviser til lovgivningen på området. Det fortæller embedsfolk til TV 2/Fyn.

Ugen efter skudepisoden blev Roxana sammen med sine to yngste børn passet op på parkeringspladsen foran sin lejlighed og forsøgt truet til tavshed, fortæller hun. Sagen er nu politianmeldt.

Vi skal beskytte vidner

På baggrund af den konkrete episode, hvor den 12-årige dreng blev afhørt på altanen, er Fyns Politi nu gået i gang med at undersøge, om det var den rigtige beslutning.

Men Fyns Politi kan og vil dog ikke sige noget om, hvorvidt afhøringen skulle være sket på en anden måde.

- På baggrund af jeres henvendelse, vurderer vi selvfølgelig hele tiden på det konkrete tilfælde. Kunne det have været gjort mere smidigt? Men det er ufravigeligt, at vi skal sørge for at sikre de oplysninger, der er i så alvorlige sager, så hurtigt og sikkert som vi kan gøre det. Og så skal vi beskytte de personer, der står frem som vidner, siger Johnny Schou, politiinspektør ved Fyns Politi.

- Truslen mod familien er ikke så alvorlig, at politiet vurderer, at drengen og familien ikke kan være i Vollsmose permanent, siger Johnny Schou.

Ikke hjulpet godt nok

Ib Christensen fra Offerrådgivningen Fyn har rådgivet Roxana. Han er langt fra imponeret over forløbet.

- Hun er ikke hjulpet godt nok endnu. Hun er dybt ulykkelig og det er drengen også. Der skal selvfølgelig mere til. Det er noget skidt for alle parter – både familien og Odense Kommune, siger Ib Christensen, der er rådgiver i Offerrådgivningen Fyn.

Roxana har lige nu kun et ønske. Hun vil ud af Vollsmose.

- Jeg mener, at det er kommunens opgave at sørge for, at min søn får den hjælp, han skal have, og at han ikke skal bo her, og så må vi jo følge med, siger Roxanna.

Men hvorfor flytter i ikke bare selv?

- Vores løn er ikke særlig høj, prøv du selv at finde et sted, hvor man også kan have to børnepasninger. Vi er villige til at tage børnene ud af alt, hvad der hedder skole og vuggestue og flytte et nyt sted hen, siger Roxana.

Odense Kommune kæmper mod organiseret kriminalitet

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) eller rådmanden Brian Dybro (SF).

Tilbage i marts udgav Odense Kommune en pressemeddelelse om, at kampen mod organiseret kriminalitet i Odense styrkes med ti millioner kroner, og en lang række tiltag, der skal styrke en vidnepakke fra Folketinget.

I pressemeddelelsen kan man blandt andet læse "... De nye kommunale indsatser omfatter for eksempel også tilbud om psykologhjælp til odenseanere, der har været ofre for, vidne eller pårørende til en banderelateret forbrydelse, samtidig med at Offerrådgivningen Fyn støttes i det vigtige arbejde med at støtte, rådgive og vejlede ofre for bandekriminalitet".

I et citat om presset på banderne siger Peter Rahbæk Juel blandt andet: "... Samtidig skærmer vi udsatte borgere mod udnyttelse og misbrug fra bandemiljøet, og vi giver ofre og vidner den nødvendige hjælp, støtte og vejledning, siger borgmester Peter Rahbæk Juel".

Politiets vurdering af skudepisoden 8. oktober var, at der var tale om et familieopgør, og at episoden ikke umiddelbart var banderelateret.

- Det gik godt, det gik rigtig godt. Det var jo selvfølgelig hårdt, at skulle beskrive fra dag et af, hvad der var sket indtil dags dato, siger Roxana til TV 2/Fyn.

Glædestårer

Men den lettede mor fik endnu god nyhed lidt senere, da rådmand Brian Dybro (SF) mødtes med Roxana ude foran Børne og Ungeforvaltningen i Birkeparken.

- Jeg kan forstå, at I jo rigtig gerne vil have en anden lejlighed et sted i Odense, og det har jeg bedt min forvaltning om i dag, og været i kontakt med borgmesteren om, at vi skal hjælpe jer med at finde en lejlighed til jer, siger Brian Dybro.

Gå tilbage Del
kl.

Manglende støtte til vidne:
  • Vi skal hjælpe, når der bliver skudt i vores by

En 12-årig dreng overværede en skudepisode i Vollsmose, men har ikke fået tilstrækkelig hjælp fra kommunen. Byrådsmedlem Christoffer Lilleholt mener, at det er dybt kritisabelt.


Den 8. oktober overværede Roxanas 12-årige søn en skudepisode i Vollsmose. Oplevelsen har traumatiseret ham, og familien føler ikke, at de har fået tilstrækkelig hjælp fra kommunen.

Venstres medlem af Odense Byråd, Christoffer Lilleholt (V), bakker op om familien, og mener, at kommunens manglende opbakning er dybt kritisabelt.

- Det gør ondt i maven, at se en mor, hvis 12-årig dreng er blevet sendt væk fra Fyn af hende selv, fordi kommunen eller politiet ikke har kunnet stå ved og hjælpe. Om det er en flytning, eller psykologhjælp eller bare at støtte op, så må vi sige, at vi har fejlet, lyder det fra Christoffer Lilleholt.

Roxana føler sig svigtet. Hun mener ikke, at kommunen har hjulpet hende nok. Ifølge hende er ingen i familien blevet tilbudt psykologhjælp. Samme dag som skudepisoden skete, tisser hendes 12-årige dreng i bukserne på vej ud til videoafhøring på et børnecenter. Det er tredje gang, han skal fortælle historien til myndighederne.

- Jeg forstår ikke, at hverken borgmesteren eller rådmanden ikke er gået ind i det her, og ikke finder en løsning. At det skal i medierne før, at det lykkes, det synes jeg er dybt kritisabelt, siger Venstres byrådsmedlem.

“- Det som Peter Rahbæk Juel sagde op til valgkampen sidst, og som han nok også vandt valget på, var jo, at Odense står imod banderne, og Odense står imod den hårde kriminalitet, og at Odense skal være en tryg by.”

— Christoffer Lilleholt, Venstre

Roxana er efterfølgende blevet gjort opmærksom på af politiet, at Børnecenteret normalt har en psykolog til rådighed. Men da drengen ankom til Børnecenteret og var tydeligt påvirket af situationen, blev han alligevel ikke tilbudt psykologhjælp. Der har heller ingen hjælp været at hente i forhold til at finde en ny bolig uden for Vollsmose.

Odense skal være en tryg by

- Når vi har borgere i Odense, der oplever bandekriminalitet og skyderier og så står frem, så skal vi hjælpe. Så er det uanset, hvilke regler der er, så må vi hjælpe på en anden måde. Der findes altid en løsning, hvis man vil, siger Christoffer Lilleholt.

Men ifølge embedsmænd fra kommunen og Roxanas sagsbehandler, så kan de ikke få den hjælp, de behøver, fordi de penge, der er sat af til at bekæmpe organiseret kriminalitet, primært er henvendt til at beskytte hjemløse og erhvervsdrivende.

- Det, som Peter Rahbæk Juel sagde op til valgkampen i efteråret, og som han nok også vandt valget på, var jo at Odense står imod banderne, og Odense står imod den hårde kriminalitet, og at Odense skal være en tryg by. Odense er ikke en tryg by, hvis man ser et skyderi, og så ikke bliver hjulpet bagefter, siger Christoffer Lilleholt.

Forventer at finde en løsning

- Alle der ser der har set videoklippet om Roxanas historie, får ondt i maven. Derfor forstår jeg ikke, at rådmanden eller borgmesteren ikke går ind i det her, og får det ændret, siger Christoffer Lilleholt.

- Hvis vi skal tro på, at folk igen træder frem og siger hvad de ser, når der er bandekonflikter, og når der sker skyderier, det gør de ikke, hvis ikke man får den opbakning, man behøver bagefter, siger Christoffer Lilleholt, der forventer at politikerne vil finde en løsning på næste udvalgsmøde.

Roxana skal mødes med kommunen senere i eftermiddag, hvor de skal tale om, hvad der kan lade sig gøre.

TV 2/Fyn følger sagen.

Det berørte Roxana dybt, der ikke kunne holde tårerne tilbage, men rådmand Brian Dybro havde stadig endnu bedre nyheder.

- I morgen sørger jeg for, at boligforeningen eller kommunen kontakter dig med et konkret tilbud, og så finder vi ud af det, siger Brian Dybro.

Det var en træt og presset mor, der tog imod de gode nyheder. Det har været et hårdt forløb for hende, og hun er meget udmattet. Men hun har endelig fået hjælp og mærket, at myndighederne lytter til hende.

- Jeg er rigtig træt, men jeg prøver stadigvæk at være stærk for mine børns skyld, siger Roxana.

- Vi er mange, der har lært af det her

Under samtalen med Roxana fremhævede rådmanden Brian Dybro, at kommunikationen skulle have været bedre.

- Det må have været en helt forfærdelig tid, og det har heller ikke været et særligt godt forløb eller et særligt kønt forløb. Jeg tror også, vi er mange, der har lært af det her, for det skulle ikke være kommet her til, siger Brian Dybro.

Tårerne på Roxanas kinder var ikke til at stoppe. Foruden et konkret boligtilbud, der kommer fredag, så har mødet i Børne- og Ungeforvaltningen også resulteret i psykologhjælp til hendes søn.

- Selvfølgelig havde jeg ønsket, at det her møde havde været før, og at min søn havde fået noget hjælp før. Men jeg er dybt taknemmelig for, at man nu kan hjælpe ham, og at vi får noget hjælp, siger Roxana.

Roxana og hendes søn bliver også nu udstyret med overfaldsalarmer fra politiet. Dermed har Roxana umiddelbart fået opfyldt alle sine ønsker i dag, og familiens mareridt får endelig en ende.

Se hele indslaget.

I går fortalte vi  hvordan Roxannas 12-årige søn havde vidnet i en skudssag og hvordan familien efterfølgende havde følt sig truet . Roxanas ønske om hjælp til at flytte væk fra vollsmose var blevet afvist at Odense kommune.
For
Tophistorie
ARKIV TV 2 Fyn
ARKIV TV 2 Fyn

Der er mange måder at angribe et transfervindue på, og man må sige, at OB’s tilgang denne vinter har været til den konservative side.


Én spiller er kommet til udefra i form af finske Anssi Suhonen, og det er ikke blevet til et eneste spillersalg. 


Dermed har OB været en af de mindst handlende klubber på det danske transfervindue, og der er ikke meget, som tyder på, at det vil ændre sig i løbet af de sidste timer frem mod deadline ved midnatstid.


Men det er der en særlig grund til.


OB-ANALYSE FRA MARTIN DAVIDSEN

Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.

Troels Bech og de tre K’er

Med Troels Bech ved roret som sportsdirektør har OB satset på de tre K’er: Kontinuitet, kultur og knowhow.

Efter den store oprydning i sommeren 2024 har OB med Troels Bech i spidsen egentlig haft som ambition at hente så få spillere som muligt. ”Hellere to rigtige end fem forkerte” har været mantraet, og fynboerne har forsøgt at være mere grundige – mere kloge, om man vil. Det handler dels om at passe på pengene, men i den grad også om kultur og kontinuitet.

I OB ønsker man at værne om kulturen, og man ønsker at spille et hold sammen, der kan dygtiggøre sig i fællesskab. Her er AGF en inspiration – Superligaens aktuelle tophold har mange spillere med stor anciennitet i klubben. AGF har seks spillere i truppen, der har over 100 Superliga-kampe for holdet på cv’et. OB har med Rasmus Falk én med over 100 kampe for klubben og én med 63 kampe i Bjørn Paulsen. Resten har spillet under 50 Superliga-kampe i den stribede trøje.

Derfor ønsker Troels Bech og kompagni ikke stor udskiftning i truppen. Der er brug for et fundament. Der er behov for kontinuitet.

IND OG UD I OB

Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar

Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.

Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)

Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)

Et opgør med fortiden

Det er også et opgør med den transferpolitik, som OB havde under den foregående sportsdirektør Bjørn Wesstrøms ledelse. Svenske Wesstrøm troede i sit regime på, at man kunne skabe stærkere økonomi og i sidste ende stærkere fodboldhold ved konstant at skifte meget ud i truppen.

Bjørn Wesstrøm var transferansvarlig i fem transfervinduer og havde sammenlagt ansvar for 82 klubskifter, når man tæller køb, salg, lejeaftaler og kontraktudløb med. Det svarer i snit til 16 spillerhandler pr. transfervindue. Man sad til tider med en fornemmelse af, at hver træning skulle begynde med en navneleg.

Under Bjørn Wesstrøms ledelse var der godt gang i transferkarussellen i OB.

Som bekendt gav det langt fra sportslig succes for OB med Bjørn Wesstrøm ved roret – i sommeren inden nedrykningssæsonen hentede OB 11 nye spillere udefra. Det endte som bekendt med en nedrykning og et omklædningsrum, der var splittet til atomer, og hvor den dårlige stemning hang i væggene.

Sporene fra de mørke år skræmmer, og hvor Wesstrøm købte mange lottokuponer i håbet om at ramme en gevinst, forsøger Troels Bech og den nuværende scouting-afdeling at være mere forsigtig – og mere fornuftig.

Skal ramme plet

Den aktuelle strategi er dog ikke uden risici, for det stiller krav til grundigheden i rekrutteringen. OB skal helst ramme plet med nærmest alle tilgange for at kalkulen skal gå op. Der er ikke råd til mange fejlskud. Samtidig stiller det også krav til trænerteamet; de forhåndenværende søm skal helst kunne bruges rigtigt. Samtidig skal trænerteamet kunne udvikle og dygtiggøre de enkelte spillere; både de erfarne kræfter og de 13 unghingste med fortid på akademiet, der aktuelt er i og omkring førsteholdstruppen.

Med få timer tilbage af transfervinduet er det tvivlsomt, at OB kommer til at foretage sig mere - selvom man aldrig skal sige aldrig. Fynboerne har sonderet terrænet for en midterforsvarer, men samtidig er man opmærksom på, at unge folk som Yaya Bojang og Julius Askou har udviklet sig og er brugbare i Superligaen.

Gå tilbage Del
kl.

OB-ejer Niels Thorborg i eksklusivt interview: Klar til at investere mere og mange flere år i klubben

Martin Davidsen

En ekstra gæst tjekkede søndag ind på OB’s spillerhotel i den spanske kystby Albir, hvor klubben er på træningslejr frem mod på torsdag.


Klubejer og bestyrelsesformand Niels Thorborg er på besøg i OB-lejren et par dage for at mærke stemningen og være tæt på holdet og organisationen.


Selvom han har rundet 62 år, så tager han gerne mindst ti år mere som bestyrelsesformand og klubejer, fortæller han i et stort interview med TV 2 Fyn, hvor han også sætter ord på sine ambitioner og drømme for fremtiden.


- Jeg kan jo godt fornemme på det omliggende samfund, at det handler om, at vi skal arbejde så meget som muligt. Men jeg tror ikke, det kræver det helt store på den måde. Det er jo ikke et 40-timers job om ugen for mig at være formand eller ejer af OB. Men jeg har ikke noget pensionstidspunkt, så vi kan godt tage et stort to-cifret tal og lægge på stadigvæk.


Så du kan også tage med på træningslejr om 10 år måske?

- Ja, det vil jeg håbe.

- Vi er alle sammen en eller anden del af det kæmpe store system, der hedder OB. Jeg vil gerne blive her de næste meget lang tid, så jeg håber det kan lade sig gøre. Og det gør jo også, at vi laver nogle langsigtede planer. Og heldigvis er vi i en periode nu, hvor nogle af de planer vi har lagt ser ud til at virke.

Niels Thorborg trives med at være en del af den fynske fodboldkoloni i Spanien.

- Jeg synes, det er en fantastisk mulighed at komme af sted med holdet. Det er bare noget andet, når man er på træningslejre, fordi alting er i et langsommere tempo. Det er ikke sådan, at man skal stoppe et møde, fordi så skal man videre til det næste møde. Alle er her, vi er sammen, vi kan nå at få drøftet flere ting i bund, siger Niels Thorborg til TV 2 Fyn.

- Det er altid en stor fornøjelse at være her og mærke truppen, mærke hele trænerstaben og så selvfølgelig have en tæt dialog med Troels Bech, tilføjer han.

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Thorborg i tæt transfer-dialog

Særligt i disse dage er samtalerne mellem Troels Bech og Niels Thorborg mange. For i øjeblikket er det internationale transfervindue åbent, og OB har mulighed for at købe og sælge spillere. I perioder som denne er Niels Thorborg ekstra meget i dialog med sportsdirektør Troels Bech.

- Her i januar kommunikerer jeg med Troels hver eneste dag omkring de ting, vi arbejder med i vinduet. I januar er det et kort vindue og typisk også et mindre vindue, da det er om sommeren, hvor der sker mere. Der starter vi også tidligere ud, fordi det er vigtigt, at hvis der ske noget ind eller ud, så er det jo tidligere, desto bedre, så der er en chance for at samspillet bliver bedst, siger Niels Thorborg, der understreger, at han i dialogen omkring transfers primært sparer med Troels Bech på de økonomiske parametre.

- Vi har hver vores rolle i det her, fordi det er jo ikke mig, der kommer med den dybe faglighed i, om det skal være A eller B. Men eftersom jeg har været med i mange år, så håber jeg, at jeg kan komme med nogle indspil til, hvordan man kan gøre i forhold til kontrakterne, siger Niels Thorborg.

- Jeg har trods alt været med til mange, både med spillere ind og spillere ud på kontraktsiden, hvor jeg har skubbet til. Derfor er min rolle at sparre sammen med Troels på den del. Men det er jo Troels og hans team, der sammen med Zorniger hans team finder ud af, hvem der er den helt rigtige at få ind, siger Niels Thorborg.

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Positiv udvikling skal fortsætte

Arbejdet på transfermarkedet er blot en lille brik i udviklingen af OB, og Niels Thorborg mener, at fynboerne aktuelt er i en god og sund forfatning, hvor der er mulighed for at vokse som klub i den kommende tid.

- Jeg synes, vi har sat mange meget store pejlemærker i 2025, som driver fint ind i 2026. Vi skal fortsætte det gode arbejde. Hvad kan vi tilføre og gøre anderledes? Vi er rigtig godt på vej, siger han og nævner stadionprojektet, der for alvor skal tage fart til sommer med første spadestik til modernisering af OB’s hjemmebane.

Herudover glæder han sig over OB’s sportslige udvikling.

- Vi er rykket op og er i gang med at konsolidere os. Det ser ud til at lykkes; lige nu diskuterer man, om vi kan komme i top seks, og det ville vi jo alle ønske, da vi sad her sidste sommer. Vi har også lige haft Christian Eriksen Cup, og der er mange små ting, der falder i hak. Så jeg glæder mig egentlig til at håbe på, at vi kan fortsætte den rejse, som vi nu har lagt grundstenen til i 2026, for det vil også drive ind i 27-28, siger Thorborg, der er opmærksom på, at konkurrencen er hård i toppen af dansk fodbold.

Derfor kræver det, at OB vil fortsætte med at investere.

- Ingen tvivl om det. Og der er også en øget risiko, men vi har også en solid bund. Vi bygger og bygger noget rundt om OB, som kan gøre klubben finansielt stærkt, for den her rejse handler selvfølgelig også om penge. Og der skal vi have bygget et fundament, der gør, at det her er en god forretning, så vi ikke risikerer, at vi står et andet sted. Det må vi ikke, og den ro er der jo heldigvis i OB, siger Thorbog.

- OB kommer ud med gode tal i 2025 og har lagt et godt budget for 26, så det er vi helt trygge ved. Det er i gode hænder, så nu skal vi bare eksekvere på det, tilføjer han.

OB’s nedrykning i 2024 var kulminationen på mange dårlige år i OB, men Niels Thorborg tror på, at skuden nu er vendt, og at de kommende år vil byde på fremgang. Klubbens sportslige budget er omkring det sjette-syvende største i landet, og nu handler det om at forløse potentialet.

- Vi rykkede ned, hvilket jeg aldrig har været med til før, men vi kom ud med sorte tal i den periode, og det skal hele holdet have ros for nu. Og nu står vi bare et sted, hvor der bliver mulighed for at øge investeringerne i kommende år, fordi at den pizzabund (den økonomiske bund under OB, red.) bliver tykkere og tykkere. Det er det, der skal skabe økonomi til det. Så medmindre, der kommer en stor væsentlig samfundskrise, så står vi et godt sted, hvor OB kan flytte sig fremad på den rejse, vi er på i de kommende år. Det håber og tror jeg på, siger han.

Endelig har der været en transferpoker i gang om Max Ejdum, der har været i Brøndbys søgelys, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger bliver et salg næppe aktuelt denne vinter. Og det vil næsten være den ultimative transfertriumf for OB denne vinter, hvis det lykkes at bevare truppens profiler uden at sælge ud af arvesølvet.

Sommerlektier

Hvis der ikke sker mere i dette transfervindue i OB, kan man imidlertid også konkludere, at Troels Bech og kompagni udsætter nogle transfergøremål til sommerens mere aktive vindue.

Her vil OB næppe kunne undgå at kigge på forstærkninger til defensiven, ligesom et salg af Ejdum nok også bliver mere aktuelt. Og hvad med profiler som Arp og Ganaus? Kan man holde på dem, hvis de fortsætter udviklingen fra efteråret?

De spørgsmål blæser i vinden, men her og nu vil OB være tilfreds med status quo. Selvom forsvaret havde sine problemer i visse kampe i efteråret, tror man i OB på, at flere timer på træningsbanen vil øge niveauet. Den analyse kommer til at stå sin prøve i foråret.

For det tyder altså ikke på mere OB-aktivitet denne vinter. Også selvom alt i princippet kan ske på transfervinduets sidste dag.

For
Tophistorie

Der er sket et uheld på Rute 9 på Tåsinge. Det oplyser Vejdirektoratet.

Uheldet er sket i retning mod Svendborg mellem Siøsundbroen og Lundby.

Det ene spor på landevejen er blokeret, og vejhjælp er på vej.

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
For
Tophistorie
Rasmus Klitgaard
Rasmus Klitgaard

Det iskolde og blæsende vintervejr har skabt flotte isformationer langs de fynske kyster de seneste døgn.

Store istapper, isdækkede badebroer og frosne sten imponerer langs vandet, og det har fået flere fynboer til at finde kameraet frem.

Pernille Bagner Carlsen, Nyborg Strand
Pernille Bagner Carlsen, Nyborg Strand

Det er usædvanligt koldt for tiden. I nat nåede temperaturen i Svendborg ned på -6,9 grader.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Kraftig vind har mandag morgen indvirkning på trafikken på Fyn.

Ærøfærgerne har aflyst alle afgange hele dagen mellem Søby og Fynshav.

Også tættere på land er trafikken ramt. Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, melder om kraftig vind, der gør, at passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilo er forbudt.

Vinden betyder, at temperaturen vil føles som 10 til 15 minusgrader.

TV 2 Vejret
TV 2 Vejret
For
Fyn
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Frostvejret fortsætter i de kommende dage, hvor vinden vil få det til at føles endnu koldere.


Samtidig kan der flere steder i Danmark falde sne, hvilket indebærer en risiko for snefygning.


Det fortæller Hans Peter Wandler, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) mandag morgen.


- Den uge, vi går ind i, står fortsat i vinterens tegn med kulde, blæst og stedvis snefald.


- Når vi ser på vejret mandag og tirsdag, bliver det dage med nogen eller en del stedvis sol, men det kan også stedvist være skyet med lidt let sne, siger Hans Peter Wandler.


Føles som -15

Ugen begynder med en jævn til hård vind, mens blæsten ved kysterne kan nå op på kulingstyrke.

Vinden betyder, at temperaturerne mandag og tirsdag på mellem én og fem graders frost vil føles som 10 til 15 minusgrader.

TV 2 Vejret
TV 2 Vejret

- Det kan godt være, at det er et par dage med lidt solskin, men det vil fortsat være bidende koldt at bevæge sig uden for i vinden, siger Hans Peter Wandler.

Fra onsdag og frem til fredag kommer der skyer op sydfra. Det vil formentlig føre til perioder med sne.

- Temperaturen vil fortsat ligge mellem frysepunktet og fem graders frost. Og der vil igen være risiko for snefygning i forbindelse med det her snevejr, der kan komme op, siger meteorologen fra DMI.

Prognoserne viser, at solskin, skyer og sne vil fordele sig nogenlunde jævnt over hele landet.

Hans Peter Wandler opfordrer til, at man holder sig løbende opdateret omkring vejret - ikke mindst på grund af de trafikale forhold.

Når han ser fremad, er der ikke umiddelbart de store ændringer.

- Når vi kigger i prognoserne, ser det ud til, at det kolde vejr fortsætter et godt stykke tid endnu, siger han.

Hans Peter Wandler vurderer, at de kommende dage byder på fine muligheder for at komme ud for de legelystne.

- Jeg tænker, at børn og barnlige sjæle jo nok holder af at kælke, lave snebolde og en snemand i ny og næ.

- Hvis der kommer lidt mere sne her i ugen, kan det være, at man kan være heldig, at der falder nok til, at man kan bygge lidt, siger han.

For
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter at have vundet tre gange VM-guld og en enkelt olympisk guldmedalje kan Mathias Gidsel nu også kalde sig europamester efter Danmarks finaletriumf over Tyskland søndag i Boxen.

Og selv om verdens bedste håndboldspiller altså har prøvet at vinde alt andet med landsholdet, så lægger han ikke skjul på, at måden, som EM-titlen kom i hus på, giver den en særlig plads.

- Det her er absolut den sværeste udfordring, vi har været igennem, og det gør jo selvfølgelig også, at guldet kommer til at smage endnu bedre, lyder det fra Gidsel.

- Det har været den største prøvelse for os som landshold, og vi bestod - måske endda med UG.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her