Se billederne fra første Odense Pride: - Vi er ikke bare en trend eller en fase

Omkring et halvt tusinde mennesker deltog lørdag i Odenses første parade for LGBT+-personer.

Solen udeblev lørdag, da der for første gang nogensinde blev holdt Odense Pride. Til gengæld havde paradens godt 500 deltagere på ingen måde brug for den til at lyse gaderne i Odense op.

Fra Kongens Have mod Flakhaven og tilbage igen smøg en bølge af regnbuens farver sig, mens temperaturerne sneg sig op på bare 12 graders forårsvarme. 

Odense Pride startede i Kongens Have, inden deltagerne gik mod Flakhaven.
Odense Pride startede i Kongens Have, inden deltagerne gik mod Flakhaven.
Foto: Ida Alstrup Klausen

Midt i paraden gik Ronja-Helena Riis Nielsen med blåt hår, butterfly og blomsterkrans og et flag hvilende på skulderen.

- Vi er ikke en trend eller en fase. Vi er mennesker, siger de.

Demonstrerer for rettigheder

Ronja-Helena Riis Nielsen, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, har sammen med andre LGBT+-personer på bare et halvt år har planlagt Odenses første pridedemonstration.

Hverken mand eller kvinde

I flere år har pride været kæmpestort i København, og siden da har den farverige demonstration spredt sig til mindre byer som Kolding, Viborg og Aalborg.

- Som en nonbinær person, der var tildelt kønnet "mand" ved fødslen, har jeg ufattelig lille repræsentation i det offentlige. Ved at vise, at jeg er her, føler jeg, at jeg kan skabe en dialog om, at det er meget mere alment at være transkønnet og nonbinær, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.

Omkring 500 personer deltog i Odense Pride. Det er første gang, at der holdes pride på Fyn.
Omkring 500 personer deltog i Odense Pride. Det er første gang, at der holdes pride på Fyn.
Foto: Ida Alstrup Klausen

Tidligere har Odense for Mangfoldighed holdt lignende demonstrationer i Odense - blandt andet med støtte fra foreningen Lambda.

- Jeg håber, at det kan være med til at være fordomsnedbrydende. Der er mange, der har travlt med, hvorfor det er nødvendigt at lave en pride og gøre opmærksom på sig selv. Jeg synes, det er rigtig fint, for der er bare nogle rettigheder, der ikke er helt på plads, når man skiller sig ud fra normen, siger Sarah Baagøe Petersen, der er talsperson for Lambda

Foruden Odense har priden også spredt sig fra København til Fanø, Aabenraa, Viborg, Vestkysten, Kolding, Aarhus.

Oversigt

    Oversigt