Snyd med løn på letbanen er “dybt kritisk” og "noget forbandet svineri”

Borgmester og rådmand i Odense er dybt kritiske over for, at nogle letbanearbejdere er blevet snydt i løn. Arbejdet skal udføres på danske vilkår, forsikrer politikerne og Odense Letbane.

Det får hårde ord med på vejen fra odenseanske politikere, der ellers har vedtaget, at Odense skal bygges på ordentlige vilkår

- Det er dybt kritisk, at der er nogen, der prøver at snyde os ved at snyde med løn- og arbejdsvilkår, så det skal der sættes benhårdt ind over for, siger borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2/Fyn. 

- Det er også derfor, vi har brugt sociale klausuler og kædeansvar og krævet, at der skal være en kontrolindsats af Odense Letbane, forklarer borgmesteren.

Borgmesteren i Odense mener, at de rigtige værktøjer til at stoppe social dumping er til stede. 
Fotograf: Ole Holbech
Odense skal bygges på ordentlige vilkår, vedtog byrådspolitikerne i oktober 2013. 
Odense skal bygges på ordentlige vilkår, vedtog byrådspolitikerne i oktober 2013. 

Sådan blev det opdaget

Det er kontrolbesøg fra fagforeningen 3F og Odense Kommunes kontrolenhed, som har afsløret en række tilfælde af social dumping på letbanebyggeriet.

Ifølge 3F er der udenlandske medarbejdere, som har fået mellem 80 og 100 kroner i timen, hvor de reelt skulle have fået mindst 139 kroner i timen. 

Det er "noget forbandet svineri”, mener Brian Dybro (SF), der er rådmand for beskæftigelse i Odense. 

quote Det er fandeme ikke i orden

Brian Dybro, rådmand

- Det er fandeme ikke i orden. Arbejde skal udføres på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er derfor, vi har sociale klausuler og kædeansvar, siger Brian Dybro.

Så mange arbejdere mangler ordentlig løn

Odense Letbane bekræfter, at der er flere sager, som er ved at blive undersøgt. Ifølge fagforeningen 3F er der mistanke om, at mellem 38 og 46 ansatte ikke har fået den rette løn. Ifølge Odense Letbane er 21 medarbejdere i alt berørt.

Brian Dybro glæder sig over, at sager om social dumping på Odense Letbane er blevet opdaget. 

- Hvis nogen vil snyde os, kan vi ikke forhindre dem i at gøre det, men vi opdager det, og vi kommer efter dem, og de kommer til at betale det, de skylder, siger Brian Dybro.

Hvad er social dumping?

SF-rådmand forsikrer, at virksomheder, der snyder, kommer til at betale det, de skylder. 
Fotograf: Ole Holbech

Borgmesteren ærgrer sig over, at en del spanske medarbejdere, der har arbejdet på Odense Letbane for omkring et år siden, endnu ikke har fået den rigtige løn, men han gør opmærksom på, at det er spanske firmaer, der har snydt dem, og ikke kommunen eller folkene bag letbanen. 

Mangler kommunen redskaber?

- Jeg mener faktisk, at de krav, vi har stillet til letbanen, og som den har skrevet ind i kontrakterne, har været rigtig gode. Det har gjort, at der har været relativt få episoder og sager. Når sagerne kommer, er der faktisk en værktøjskasse, der gør, at den kan tage fat i de virksomheder, der ikke kan finde ud af det, siger Peter Rahbæk Juel.

700.000 kroner til gode

Ifølge fagforeningen 3F har 15 ansatte fra den ene sag godt 700.000 kroner til gode. 

Odense Letbane forsikrer dog, at social dumping i forbindelse med letbanebyggeriet er uacceptabelt.

- Vi har pisset det her i sneen hele vejen rundt, at vi vil ikke acceptere social dumping, siger direktør i Odense Letbane Mogens Hagelskær. 

Mogens Hagelskær understreger, at Odense Letbane ikke finder sig i social dumping. 
Fotograf: Ole Holbech

Hvor stor boden er, vil Odense Letbane ikke oplyse - kun at den er meget stor.

Oversigt

    Oversigt